Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Danmarks ambassadør ved Nato Per Poulsen-Hansen er erfarne spillere i international politik.

Derfor ville de næppe melde Fogh som officiel kandidat til posten som generalsekretær for Nato, hvis ikke de vidste sig ret så sikre på succes.

Det vurderer Daniel Korski, der er Senior Policy Fellow hos den britiske tænketank European Council on Foreign Relations og tidligere rådgiver for den amerikanske og britiske regering.

»De to herrer er for erfarne til at riskere den enorme fadæse, som det ville være for både Fogh selv og partiet Venstre, hvis han tabte Nato-posten på gulvet«, siger Daniel Korski og tilføjer.

»Det er svært at forestille sig Fogh gå så langt som til at melde sit kandidatur, hvis han er for usikker på at opnå posten«.

Der er dog andre scenarier
Daniel Korski tror mest på, at Fogh nu har retning direkte mod Natos hovedkvarter. Men for ham at se, er der dog to andre mulige grunde til, at Fogh nu melder sig på banen.

»Den ene er, at Fogh ikke kan trække den længere«.

»Som briterne siger: På et tidspunkt er man nødt til at fiske eller pakke fiskegrejet ned«, forklarer Daniel Korski.

Tvinger Tyrkiet ud af busken
Indtil nu er Tyrkiet det eneste af Natos 26 medlemslande, som har udtrykt offentlig skepsis mod Fogh som kommende generalsekretær, og landet ses derfor som den største og vel nok eneste sten på vejen for Fogh, fordi alle andre store spillere støtter den danske statsminister.

Det gælder angiveligt både Storbritannien, Tyskland, Frankrig og USA.

Derfor kan Foghs offentlige kandidatur være et forsøg på at aftvinge tyrkerne et svar på, om de vil blokere for hans udnævnelse til generalsekretær, fordi alle i Nato skal være enige om udnævnelsen.

»Den tredje mulighed er derfor, at Fogh vil tvinge tyrkiets regeringsleder Racip Tayyip Erdogan ud af busken og se, hvor stor hans skepsis er«, siger Daniel Korski.

Måske meldinger på G20
Alt i alt konkluderer Daniel Korski dog, at Fogh så småt er ved at pakke kufferten og forlade Danmark til fordel for jobbet som politisk chef for verdens største militære alliance.

»Det tror jeg også af den grund, at stats- og regeringschefrerne har stukket hovederne sammen under de seneste dages G20-møde i London, hvor Fogh måske har fået håndfaste meldinger. Det kan tænkes, at USAs præsident Obama har prikket Fogh eller måske tyrkerne på skulderen«.