Multimedieskatten er ikke en god idé, men den er nødvendig.

Sådan siger flere Venstre-politikere om den skat på arbejdsgiverbetalte computere, telefoner eller internet, som regeringen og Dansk Folkeparti forhandlede sig frem til i skattepakken.

»Det er da klart, at vi alle sammen helst havde været den foruden – men man må sluge noget for at få noget andet. Og når man står med den største skattereform i nyere tid, så er der nogle ting, man må sluge for at få den igennem«, siger videnskabsordfører, Malou Aamund (V).

»Vi kan se, at der er en række problemer for eksempel i forbindelse med hjemmearbejdspladser, hvor en række mennesker kommer i klemme. Det skal vi se på, men vi skal også huske, at multimedieskatten er en stor finansieringskilde, så det kan blive svært at udelade den«, siger en anden kilde i Venstre.

Flere politikere fra regeringspartiernes egne rækker havde altså helst undværet den nye skat, men de anerkender, at den er nødvendig for at finansiere skattepakken.

Yderst omstridt tiltag
Multimedieskatten har været et af de mest omstridte punkter i ’Forårspakke 2.0’. Den betyder, at danskerne årligt skal betale skat af 5.000 kroner mere, end deres årsindkomst er, hvis arbejdsgiveren stiller computer, telefon eller internet til rådighed.

Ifølge Skatteministeriets tal rammer den omkring 450.000 danskere, og baggrunden for at indføre den nye skat er, at regeringen vil beskatte fryns og personalegoder. Men det har fået en lang række organisationer til at protestere, da de mener, at meget andet end fryns beskattes.

Foreningsdanmark frygter at miste frivillige, fordi de skal punge ud, hvis bare foreningen skaffer dem en telefon. Flere fagforeninger anfører, at det bliver dyrt at have hjemmearbejdspladser – selv om regeringen ofte har talt varmt for, at den vil fremme hjemmearbejdet for klimaet og det fleksible arbejdsmarkeds skyld.

Konservative lægger afstand
Senest har Kommunernes Landsforening (KL) gjort opmærksom på, at mange kommunalt ansatte får betalt en af ’goderne’, fordi det er et arbejdsredskab – ikke fryns. KL frygter, at det vil føre til øgede lønkrav. For eksempel stiller stadig flere kommuner computere til rådighed for deres lærere, så de kan bruge computeren mere, når de underviser. Præcis som regeringen ønsker det.

»For mig er det ikke logisk, at lærerne skal betale for at forberede sig til deres arbejde. Man har ikke tænkt konsekvensen helt i dybden«, siger Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, der altså også er kritisk over for multimedieskatten.

I det andet regeringsparti, de konservative, lægger skatteordfører Mike Legarth også afstand til forslaget.

»Helt overordnet er multimedieskatten jo ikke en sag, der er groet i vores baghave. Men vi har haft det mål at sænke skatten på arbejde, og de markante skattelettelser skal finansieres«, siger han.

Det konservative bagland har også været kritisk over for multimedieskatten. Det har blandt andet afspejlet sig i en heftig debat på partiets hjemmeside, hvor over 50 indlæg har sablet tiltaget ned med ord som »skam jer«, »dybt godnat« og »nytteløst«.

Overvejer at justere medieskat
Efter den massive kritik åbner flere Venstre-politikere for at ændre multimedieskatten. Ingen vil helt droppe den, fordi den er »en stor finansieringskilde«. Ifølge Skatteministeriets tal vil det nye tiltag indbringe staten 750 millioner kroner om året.

»Der har været mange henvendelser på multimedieskatten og mange høringssvar. Nu læser vi dem igennem og drøfter dem med vores forligspartnere«, siger skatteminister Kristian Jensen (V).

»Vi må jo se, hvad vi kan gøre for at løse de knaster, der er med det her forslag«, siger Malou Aamund.

Fungerer ikke i praksis
Nogle faggrupper kan måske undtages skatten?

»Ja, det kan være, men det er det, vi diskuterer i gruppen lige nu«, siger videnskabsordføreren.

Heller ikke Dansk Folkeparti vil afvise at justere i multimedieskatten:

»Det system, vi har i dag, fungerer ikke i praksis. Den telefon eller computer, man har fået udleveret fra sin arbejdsplads, bruger man typisk også privat. Derfor skal vi have fundet en model, så vi beskatter det private forbrug. Men hvis der er nogen, der kan finde en anden model til at løse den gordiske knude, så lytter vi meget gerne«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF).