Annonce
Annonce
Politik 26. apr. 2009 KL. 11.22

SF vil fyre offentligt ansatte sexkunder

Offentligt ansatte skal kunne fyres, hvis de køber sex hos en prostitueret, foreslår SF, der vil gøre det ulovligt at købe sex i hele EU.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Stort problem i Europa

  • I Europa er 600.000 kvinder og børn hvert år ofre for menneskehandel – mere end 70 pct. af dem bliver udnyttet i sexindustrien.
  • Center Mod Menneskehandel vurderer, at cirka 250 kvinder herhjemme er ofre for kvindehandel.

Køb af sex skal kriminaliseres i hele EU. Men ikke nok med, at fremtidige sexkunder skal kunne straffes, de skal også miste deres arbejde, hvis de er offentligt ansat. Sådan lyder et af forslagene i et nyt udspil fra SF, som vil bekæmpe sexslaveri i Europa.

»I dag er Danmark bagud på bekæmpelsen af sexslaveriet i EU. Med denne model kan vi komme i front. Som repræsentant for den danske stat kan vi ikke acceptere, at offentligt ansatte køber sex hverken i Danmark eller i udlandet«, siger kandidat til Europaparlamentet Emilie Turunen.

Opholdstilladelse til hjælpsomme kvinder
I udspillet beskriver SF fire indsatsområder. Der skal oprettes en taskforce på 50 ansatte i Europol, der skal bekæmpe kvindehandel. Der skal oprettes 50 krisecentre for kvinder i EU. Køb af sex skal kriminaliseres i hele EU, og endelig skal prostituerede kvinder, som hjælper politiet med at bekæmpe bagmændene, have permanent opholdstilladelse i Danmark.

»Kvinderne skal have sikkerhed for, at myndighederne hjælper dem, ligegyldigt om deres sag fører til dom eller ej. Det er simpelthen uacceptabelt, at vi har handel med kvinder i et civiliseret samfund«, siger Emilie Turunen.

Reden tror på effekt
Hun får opbakning fra leder af Reden International i København Dorrit Otzen.

»Jeg er sikker på, at det vil have en utrolig virkning at kriminalisere køb af sex. Undersøgelser viser, at 60 pct. af de mænd, der køber sex, gør det, fordi det er muligt. Der er brug for en kulturændring på området«, siger Dorrit Otzen, der mener, at Danmark med ændringerne vil komme på højde med lovgivningen i andre nordiske lande.

S-ordfører støtter forslaget
SF støttes også af socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.

»Personligt går jeg ind for at kriminalisere sexkunderne, men det er en sag, der er uafklaret i Socialdemokratiet. Her er forskellige holdninger, og det skal afklares på vores næste kongres«, siger Mette Frederiksen.

Venstre vil ikke kriminalisere kunderne
Derimod kan Venstre ikke bakke op om SF’s forslag.

»Vi støtter ikke en kriminalisering af sexkunderne. Vi tror ikke, at det kan løse problemerne. Der skal meget bredere tiltag til og meget mere fokus på problemerne ved handlen. Men det er rigtigt, at der er brug for en bedre og mere samlet indsats i EU«, siger social- og ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby, der heller ikke vil støtte ideen om at lade kvinder, der hjælper med at bekæmpe deres bagmænd, få ophold i Danmark.

»Erfaringer fra Sverige viser, at kvinderne ikke kommer ud af det kriminelle miljø, selv om de får ophold. Under alle omstændigheder mener vi, at de kan få deres ophold forlænget, så længe der foregår en efterforskning«, siger hun.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe