Europaparlamentet har netop vedtaget en asylpakke, der kan betyde, at Danmark og andre nordlige EU-lande bliver afskåret fra at afvise flygtninge, der kommer til landet via et andet EU-land.

Forslaget blev vedtaget af et flertal i salen, og dermed mangler det kun at blive vedtaget af de 27 landes integrationsministre, før det kan træde i kraft.

Kilder i Integrationsministeret bekræfter over for politiken.dk, at de nye regler vil kunne betyde, at der kommer flere flygtninge til Danmark, som dog ikke vil sætte tal på, hvor mange flygtninge det kan komme til at handle om.

Byrden skal fordeles i EU
Forslaget er et forsøg på at fordele byrderne fra de mange flygtninge, som året rundt ankommer til sydlige EU-lande som Malta, Spanien, Italien og Grækenland, typisk med båd. Normalt kan Danmark sende flygtninge tilbage til det første EU-land, flygtningene er ankommet til.

Det nye forslag vil betyde, at muligheden for at sende flygtninge tilbage sættes ud af kraft i op til et år, hvis EU-kommissionen mener, at eksempelvis et land som Malta ikke selv kan klare den store strøm af flygtninge.

Flere flygtninge i Danmark
»Hvis et land som Malta får en båd ind fra Afrika med flere hundrede flygtninge, vil de for eksempel kunne sende dem videre til Danmark, fordi landet er under massivt flygtningepres«, siger EU-forsker på Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen.

Og så vil Danmark ikke længere kunne sende dem tilbage, før Malta igen er klar til at give dem ordentlige forhold.

Forbeholdet gælder - næsten
Danmark har forbehold for EU’s retlige samarbejde og kan derfor ikke blande sig i debatten i EU's ministerråd. Men Danmark har i 2006 indgået en parallelaftale med EU, som betyder, at reglerne på dette område også kommer til at gælde i Danmark.

Det får sindene i kog hos Dansk Folkeparti, der kalder forslaget hjernedødt.

»Det er helt hen i vejret, at vi i langt færre tilfælde vil kunne sende flygtninge ud af landet, og det vil betyde, at flere vil komme til at sidde og glo i asylcentrene«, siger DF-kandidat til Europaparlamentet Morten Messerschmidt.

De radikale mener omvendt, det er en sejr, hvis forslaget bliver vedtaget.

»Det her handler om solidaritet mellem medlemslande, og det kan ikke være rigtigt, at vi ikke skal tage et fælles ansvar, hvis små lande er under pres«, siger medlem af Europaparlamentet Johannes Lebech (R).

Ingen flygtninge i papkasser
EU lægger op til, at flygtninge vil kunne blive i Danmark i helt op til et år, hvis landet, der først modtog dem, ikke kan tilbyde dem tag over hovedet, mad og ordentlige forhold.

»Hvis de skal bo i en papkasse eller sidde i en detention på Malta, vil det være en overtrædelse af EU’s regler at lade dem blive i Malta«, siger Rebecca Adler-Nissen.

Dermed mister Danmark indflydelse på, hvor mange flygtninge landet vil modtage, og så bliver det op til EU-kommissionen at bestemme, om vi skal byde forfulgte velkommen.

Inden forslaget træder i kraft, skal det også godkendes i EU’s ministerråd. Og Dansk Folkeparti lægger derfor pres på integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

»Vi kræver, at ministeren tager stilling til, hvad det her betyder for Danmark. Jeg vil stille hende til ansvar i Europaudvalget«, siger Morten Messerschmidt.