Sukkergiganten Danisco fik 333 millioner kroner, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim fik 1,9 mio. kr., landbrugskommissær Mariann Fischer Boels mand snuppede godt 500.000 kr., og Folketingets formand, Thor Pedersen, hævede næsten 140.000 kr.

Det drejer sig om EU's landbrugsstøtte. Og hvis du – kære læser – ønsker at se de nøjagtige beløb eller bare gerne vil vide, hvad den lokale godsejer eller din nabo modtager af støtte fra den store fælleskasse i EU, er det netop blevet muligt at tjekke på Fødevareministeriets hjemmeside.

Næsten 8 mia. til Danmark
Danmark og de 26 andre EU-lande er efter mange års folkeligt pres modvilligt gået med til at offentliggøre, hvem der får del i de årlige udbetalinger på næsten 400 mia. kr., der udgør omkring 40 procent af EU’s samlede budget.

Danske virksomheder, godsejere, landmænd og rideklubber høstede alene i 2008 7,9 mia. kr. fra puljen.

Formålet med offentliggørelsen er at skabe større åbenhed over for, hvad EU-midlerne bruges til. Og det er der behov for, mener Søren Søndergaard, spidskandidat til Europaparlamentsvalget 7. juni for Folkebevægelsen mod EU.

»Det er godt, at folk får at vide, at de penge, de betaler i skat, går til at gøre de rige endnu rigere. I dag bliver den lille landmand brugt som skalkeskjul for, at de store har snablen nede i skatteborgernes lommer«, siger Søren Søndergaard:

Ingen tvinger Joachim
»Jeg ønsker ikke at hænge folk ud. Men der er ingen grund til hemmelighedskræmmeri. Ingen tvinger Danisco, Danish Crown eller prins Joachim til at søge pengene. Det er helt frivilligt«, lyder det fra Søren Søndergaard.

Venstres kandidat til Europaparlamentet Bent Claudi Lassen, der er tidligere formand for Danske Slagterier, modtog selv omkring 200.000 kroner i støtte sidste år til sin gård i Middelfart.

Han er i princippet for mere åbenhed, men frygter, at den nye søgemaskine på Fødevareministeriets hjemmeside kan føre til, at for mange mennesker begynder at pege fingre.

»Det negative er misundelsen. Det taler for, at man ikke skal være så åben. Men åbenheden gør selvfølgelig, at man selv kan se, hvordan støtten frem mod 2013 bliver mindre og mindre«, siger han.

»Populisme«
Bent Claudi Lassen vil gerne have landbrugsstøtten afskaffet, men kalder det populisme, når nogle af kandidaterne under valgkampen til EU-valget siger, at det skal ske her og nu.

»Det er meget væsentligt, at det gøres på en intelligent måde. Dele af det europæiske landbrug har det vanskeligt lige nu. Derfor skal der ske en nedtrapning over en kortere årrække«, siger han.

Europaparlamentet har i dag ikke ret meget formel indflydelse på EU’s landbrugspolitik og bliver kun taget med på råd af EU-kommissionen. Til gengæld får de folkevalgte næsten lige så stor indflydelse på landbrugsmidlerne som medlemslandene, hvis Lissabontraktaten træder i kraft 1. januar som planlagt.

Pres fra borgerne
Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose er en af dem, der mener, at støtten skal væk så hurtigt som muligt. Og her kan det nye redskab bruges. For mange borgere og politikere tror nemlig stadig, at pengene kun går til at redde nogle småbønder.

»Nu bliver det helt tydeligt, at det er de store virksomheder, som får mest gavn af ordningen. Og så kan borgerne være med til at lægge pres på politikerne for at få afskaffet landbrugsstøtten«, siger hun.

Ifølge Schaldemose er problemet ikke så stort i Danmark, hvor politikerne næsten står i kø for at kritisere ordningen. Det kniber til gengæld med at få overbevist de sydeuropæiske kolleger fra den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, som har været med til at blokere et forslag fra landbrugskommissær Mariann Fischer Boel om at indføre et loft over, hvor store beløb der må udbetales.

»Forhåbentlig kan det nye redskab skabe debat i lande, hvor der ikke er den samme modstand som i Danmark«, siger Christel Schaldemose.

Kun 8 lande lever op til regler
Ifølge journalisten Nils Mulvad fra organisationen farmsubsidy.org, der længe har forsøgt at få EU til at offentliggjorde oplysninger om landbrugsstøtten, er man nu nået til »enden på begyndelsen«.

Indtil videre er det kun 8 af 27 lande, heriblandt Danmark, der lever helt op til de nye regler, som trådte i kraft 30. april. Og så er det stadig svært at lave research på tværs af EU-landene, fordi de har 27 forskellige informationssystemer.

»En virksomhed som Arla får støtte i flere lande og optræder under flere forskellige navne«, siger Nils Mulvad.