I næste uge skal Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraternes formand, møde mere end hundrede af den vestlige verdens mest indflydelsesrige mænd og kvinder.

Sammen skal de drøfte, hvordan vores del af verden kommer frelst ud af den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

Thorning-Schmidt udgør sammen med Anders Eldrup, direktør for Dong Energy, og Thomas Tune Andersen, skibsreder i A.P. Møller, den danske delegation ved Bilderbergkonferencen, der i år afholdes i den græske hovedstad, Athen.

Mødet er lukket
Den legendariske Bilderbergkonference foregår bag lukkede døre. Når Helle Thorning-Schmidt kommer hjem igen på lørdag, har hun talt med de bankchefer, økonomer og ministre, der ved mest om krisen, og hun har hørt, hvad toppolitikere fra Europa og USA vil gøre ved problemet. Hvis de kan.

Det eneste problem er, at offentligheden ikke får lov at tænke med. Mødet er lukket. Deltagerne må ikke fortælle, hvad der er sagt, for slet ikke at tale om, hvem der sagde det.

Det har fået globaliseringskritikere til at kalde Bilderbergkonferencen for en hemmelig ’verdensregering’. De frygter, at magthaverne i luksuriøse omgivelser, bag nedrullede gardiner og uden for mediernes og befolkningernes kontrol afgør alt fra verdens skæbne til indholdet af danske skolebøger.

Centralt placerede folk
Så galt står det dog ikke til, forklarer Anders Eldrup. Eldrup er konferencens danske koordinator, og det er ham, der har inviteret Thorning-Schmidt og Tune Andersen med til Athen.

»Det er bare en konference, om end i dette tilfælde med en lidt mere eksklusiv mødedeltagelse. Det er meget vidende og centralt placerede folk«, siger han.

»De skal sikre, at vi får oplæg om akutte problemer, og at oplæggene afføder gode diskussioner. Men da møderne er lukkede, kommer der flere nuancer frem end normalt«.

Eldrup understreger, at deltagerne ikke indgår aftaler med hinanden, de beslutter intet, og mødet afsluttes ikke med nogen konklusion. »Vi får ny viden, men hver enkelt må selv afgøre, hvad han eller hun vil stille op med den«. Eldrup tilføjer, at der altid er inviteret journalister med. De bruger de oplysninger og ideer, de får på mødet, som inspiration og baggrund.

Mere betydning i år
Dette års møde bliver et af de mere spændende, spår Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet. Mødet kan få betydning for verden:

»Man kan sige, at deltagerne i fredeligere perioder vel stort set siger, hvad de siger til hverdag. Men i krisetider kan deltagerne have brug for, bag de lukkede døre, at prøve andre synspunkter af og se reaktionerne. Derfor har møderne nogle gange betydning, andre gange ikke«.

»Det kan godt være, at Bilderbergkonferencen er mere relevant i dag. Vi står i en meget diffus situation. Retningen er mere forvirret end længe. Det gælder både verdensøkonomien og sikkerhedspolitikken, og også præsidentskiftet i USA. Det er en situation, hvor alle er mere søgende, end de plejer«, siger Wæver.

Godt møderne er lukkede
Wæver ser intet problem i, at møderne er lukkede, især ikke under den nuværende verdenskrise. »Der er fordele ved, at møderne foregår bag lukkede døre. For så kan man vove sig frem med synspunkter, man ikke siger til hverdag«.

Den tidligere danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen deltog i Bilderbergkonferencerne i 1980’erne og 1990’erne. Han er enig med Wæver:

»Du vil aldrig få de diskussioner, der er, hvis deltagerne ikke kan være sikre på, at dørene er lukkede. Jeg kan give dig et eksempel: Jeg var med, da Indien havde foretaget en overraskende prøvesprængning af en atombombe i 1998. Der var mange eksperter med på mødet, og de fortalte samstemmende, hvordan inderne havde snydt dem, så vandet drev. Det ville du aldrig have fået dem til for åbne døre«.

Kommer som privatpersoner
Formelt er møderne i Bilderbergkredsen ikke politiske. Gæsterne kommer kun med på invitation og som privatpersoner. De har ingen assistenter med, end ikke partnere. De skal forpligte sig til at blive på mødet i de tre dage, det varer. Ikke noget med at komme flyvende ind, aflevere sit forberedte budskab og så stikke af igen med den næste flyver.

Problemet er bare - set fra offentlighedens synspunkt - at de omkring 130 privatpersoner også er kendte skikkelser. Det er derfor, de er inviteret med. Mange af dem er ministre, nogle endda statsministre, andre – som Helle Thorning-Schmidt – er ledende oppositionspolitikere, og andre igen beklæder højtstående offentlige stillinger inden for deltagernationernes nationale økonomier, i EU eller i Nato-alliancen.

Den afgåede danske statsminister Anders Fogh Rasmussen har været med i flere år. Men netop i år, hvor han tiltræder posten som Nato’s generalsekretær, er han ikke med, selv om Nato-krisen i Afghanistan er med på dagsordenen på Bilderbergmødet i Athen.

Grundlægger lod sig bestikke
At det kan være svært at skille det politiske fra det private, bekræfter Ingeborg Philipsen, Københavns Universitet. Hun er tæt på at have afsluttet sin ph.d.-afhandling om organisationen af Bilderbergkonferencen i årene fra 1952, da en gruppe europæiske politikere fik ideen, til 1977, hvor konferencen måtte skille sig af med en af sine grundlæggere, den hollandske prinsgemal Bernhard, der i en anden sammenhæng havde fyldt sine lommer med bestikkelse fra et amerikansk firma.

»Der kan argumenteres for, at der er et demokratisk problem«, siger hun. »Vi befinder os i en gråzone, og der er ingen regler for den slags møder«.

Philipsen understreger, at hun kun udtaler sig om den periode, hun har skrevet afhandling om. Men her var det klart, at der stak solide politiske motiver bag såvel dannelsen af Bilderbergkonferencen som bag det pres, der udgik fra den især i 1960’erne.

»Der var fra starten en tvetydighed omkring konceptet. Det var private møder, men man inviterede topledere og politikere og drøftede afgørende udenrigspolitiske spørgsmål«, siger Philipsen. »Hvilken status havde Bilderbergkonferencen som diplomatisk organisation? Hvorfor måtte offentligheden ikke vide, hvad der var blevet sagt?«.

Stærke tilhængere af Nato og EF
Dengang var konferencen klart vendt imod den nyvalgte franske præsident Charles de Gaulle, der trak Frankrig ud af Nato og blokerede for at optage Storbritannien i Det Europæiske Fællesskab. Udelukkelsen af Storbritannien fik også Danmark, Norge og Irland til at trække sig ud af optagelsesforhandlingerne.

Konferencedeltagerne var stærke tilhængere af Nato og EF, som EU hed dengang.

Philipsen fortæller, at konferencen ikke var en amerikansk opfindelse, tværtimod. Ideen stammede fra europæiske politikere og diplomater, der i begyndelsen af 1950’erne var betænkelige ved USA’s politik og den antiamerikanisme, den forårsagede i Europa.

Det var midt under Koreakrigen, og i USA indledte den republikanske senator Joseph McCarthy en heksejagt på mennesker, han mistænkte for at være kommunister. I Europa var uviljen mod USA stor. Initiativtagerne til Bilderbergmøderne frygtede, at Nato, der var grundlagt i 1949, var truet som alliance.

Sønderlemmende kritik af USA
Den europæiske gruppe, hvortil også den danske udenrigsminister, den konservative Ole Bjørn Kraft, hørte, ville rense luften mellem Vesteuropa og USA. Det skete i en rapport, skrevet af initiativgruppen, hvori den rettede en sønderlemmende kritik af USA. Det var meningen, at rapporten skulle åbne for en dialog mellem parterne.

Det er, siger Philipsen, baggrunden for, at Bilderbergkonferencen etablerede den tradition, at man diskuterede sine uenigheder bag lukkede døre. Var initiativgruppens rapport sluppet ud, ville den have været vand på den antiamerikanske mølle i Europa.

USA var længe modstander af oprettelsen af dette europæisk-amerikanske debatforum, men i 1954 gik amerikanerne modstræbende med, og parterne mødtes i slutningen af maj på Hotel de Bilderberg i Holland. Heraf stammer navnet Bilderbergkonferencen. Siden er amerikanerne gået positivt ind i arbejdet.

»Skyder sig selv i foden«
»I 1950’erne var udenrigspolitikken stadig eliternes domæne«, forklarer Philipsen. »Men fra Vietnamkrigen og fremover begyndte udenrigspolitik at blive et offentligt emne, og i dag kan man vel kalde konferencen for lidt af en anakronisme. Den har ingen hjemmeside, og den oplyser meget lidt om sig selv. Jeg synes, den skyder sig selv i foden«.

Ingeborg Philipsen siger, at konferencerne i den periode, hun har studeret Bilderbergfænomenet, har været af stærkt svingende kvalitet. Der var mange dårlige konferencer, men det slap aldrig ud, fordi møderne var fortrolige. »Den egentlige betydning for deltagerne var, at de fik et netværk. Det var vigtigere end debatten«, siger hun.

Tøger Seidenfaden beriget
Men spørger man danskere, der har været med, er svaret, at det er en god konference.

»Det er enormt berigende. Man bliver så at sige forudopdateret«, siger Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, der var aktiv fra midten af 1990’erne til midten af dette årti. »Der bliver aldrig stemt om noget, besluttet noget eller konkluderet noget som helst. Der udgives heller ingen analyser. Det er kun samtale«.

Kan man som avismand være bekendt at deltage i lukkede møder med toppolitikere?

»Præcis som man som journalist kan have kilder, man ikke citerer. Vi er afhængige af kilder, vi kan citere, men vi har også kilder, der fortæller os noget, vi kan bruge til det, vi kalder dyb baggrund«, svarer Seidenfaden.

»Jeg kommer ofte i situationer, hvor jeg får fortrolige informationer, som jeg kan bruge i mine egne analyser i avisen uden at nævne kilderne«.

Er Bilderberg en slags verdensregering?

»Et medlem besvarede engang den påstand med ordene: Hvis vi var en verdensregering, ville alt være i meget bedre orden«.