Annonce
Annonce
Politik 25. maj. 2009 KL. 12.11

Bendtsen får bøde for køretur

Politiet sender nu en bøde til Bendt Bendtsen, fordi han uden våbentilladelse hentede sin jagtriffel på Fyn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mindre end to uger før valget til EU-parlamentet er der nu en klækkelig bøde på vej til den konservative spidskandidat Bendt Bendtsen for overtrædelse af våbenloven. Det skriver bt.dk.

Bøden får Bendt Bendtsen efter, at han i 2007 som vicestatsminister lod en ministerchauffør uden jagttegn hente en jagtriffel på Fyn.

Bilen kørte således tværs over Danmark for at hente riflen, så den stod klar, da Bendt Bendtsen kom hjem fra en udlandsrejse.

»Vi har nu afsluttet efterforskningen mod Bendt Bendtsen og sender nu en sigtelse og et bødeforlæg til Bendt Bendtsen. Da han jo selv har erkendt det, så forventer vi selvfølgelig, at han betaler bøden«, siger chefanklager Jan Stick fra Fyns Politi til bt.dk.

Jagttegn er i fare
Efterfølgende skal man tage stilling til, om Bendt Bendtsen også skal miste sit jagttegn for at overtrådt våbenloven.

Det er dette jagttegn, der har været adgangsbillet til 23 jagtture, som Bendt Bendtsen i sin ministertid fik betalt af store virksomheder som Danfoss, Hedeselskabet og erhvervsmanden Christian Kjær.

Det er B.T. som har afsløret både de mange jagtture og Bendt Bendtsens overtrædelse af våbenloven.

Ex-kolleger meldte fra
Bendt Bendtsen har tidligere arbejdet som kriminalbetjent hos netop Fyns Politi - og flere betjente herfra har bedt om at blive holdt ude af efterforskningen, fordi de kender Bendt Bendtsen privat.

Men det er bestemt ikke for at holde hånden over Bendt Bendtsen, at sagen har været så længe undervejs. Når der skal rejses en sag mod en folketingspolitiker, så skal sagen gå igennem både statsadvokaten og rigsadvokaten, og Folketingets formand skal informeres, og derfor har det taget lidt tid, siger Jan Stick, der ikke vil fortælle, hvor stor bøden bliver.

»I denne sag skal Folketinget dog ikke ophæve Bendt Bendtsens immunitet - de får blot en underretning om, at Bendt Bendtsen vil modtage en bøde«, siger han til bt.dk.

Chaufføren er i søgelyset
Det er ikke lykkedes bt.dk at få en kommentar fra Bendt Bendtsen.

Når Bendt Bendtsen har indbetalt sin bøde, vil Fyns Politi rette søgelyset mod ministerchaufføren uden jagttegn, der kørte med geværet i bagagerummet, og Kirsten Bendtsen, der ulovligt havde adgang til Bendt Bendtsens jagtgevær.

Parallelt med sagen fra Fyn efterforsker Københavns Politi Bendt Bendtsen for at have opbevaret sin jagtriffel i et ulåst skab på ministerkontoret.

nyheder@pol.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 14.50

Pige skrev brev til far om sexmisbrug

Anklager har fremlagt brev fra 15-årig pige i sag om overgreb i Rebild.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Musik
13. feb. KL. 15.04
Ligvogn. Her fragtes Houstons lig fra hotellet i Los Angeles til det lokale lighus. Nu får familien lige udleveret. - Foto: Mark J. Terrill/AP

Whitney Houstons familie får liget udleveret

Der kan gå op til otte uger, før de sidste prøver fra obduktionen ligger klar.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe