I snart fem år har de danske udlændingemyndigheder holdt sig langt væk fra Iraks fem farligste provinser nær Bagdad.

Det er sket på trods af, at myndighederne løbende er rejst til det krigsramte land for at finde ud af, om det er sikkert at sende afviste irakere tilbage.

»Det her viser med tydelighed, at der er så farligt i den centrale del af Irak, at ikke engang de danske myndigheder ved selvsyn har haft mulighed for at tage dertil og se, hvor farligt det er at færdes der«, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

Nyt pres på regeringen
Dermed presses regeringen på ny i sagen om de 282 afviste irakere, som skal sendes tilbage. Det er nemlig Udlændingeservice, som står for udarbejdelsen af de såkaldte fact-finding rapporter fra Irak, som er med til at danne grundlag for Flygtningenævnets beslutning om asyl i Danmark.

I rapporterne undersøger myndighederne blandt andet sikkerheden for etniske og religiøse minoritetsgrupper, kvindernes forhold, æresrelateret vold og ytrings- og pressefrihed.

Men så sent som i marts i år valgte Udlændingeservice kun at tage til to provinser i den relativt fredelige del af landet.

Det er sket på trods af, at en stor del af de afviste irakere netop kommer fra de fem farlige provinser: Bagdad, Diyala, Kirkuk, Nineveh og Salah Huddin.

128 afviste kommer fra farlige provinser
Kontorchef i dokumentationscenteret i Udlændingeservice Frank Johansen bekræfter, at man ikke har lavet fact-finding rapporter fra den farlige centrale del af Irak siden september 2004. Til gengæld har myndighederne støttet sig til andre kilder, siger han.

Dansk Flygtningehjælp vurderer, at 128 af de 282 afviste irakere kommer fra de fem farlige provinser, og har af samme grund forgæves opfordret regeringen til at genbehandle disse asylsager.

FN: Området er for farligt
Ifølge den seneste situationsrapport fra FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR, som udkom i april i år, er provinserne så farlige, at FN direkte fraråder at sende asylansøgere tilbage hertil.

I stedet anbefaler FN, at asylansøgerne får asyl.

Men selv om FN – modsat de danske myndigheder – er inde i områderne, afviser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech at ændre regeringens asyllinje.

»Sagerne afgøres individuelt af Flygtningenævnet. Det er den kommentar, jeg har, og det er sikkerheden i vores asylsystem«, siger Birthe Rønn Hornbech til Politiken.