Der er pirater på vej ind i Europaparlamentet. Men bare rolig, de kommer på helt demokratisk vis.

For hvis gårsdagens meningsmålinger holder, vil det svenske Piratparti få mindst ét mandat ved valget 7. juni.

Det vil partiet bruge på at kæmpe for at sætte spørgsmålene om informationsfrihed og personlig integritet på dagsordenen.

Rettigheder skal gælde internettet
»Vi er et borgerretsparti, som kæmper for, at grundlæggende rettigheder som brevhemmelighed, informationsfrihed og retssikkerhed også skal gælde på internettet«, siger it-konsulent Christian Engström, næstformand i partiet og spidskandidat til europaparlamentsvalget.

Partiet kæmper for fildeling og mod love, der indskrænker personlig integritet ved for eksempel at overvåge internettrafikken. Konkret indebærer det, at det skal være tilladt for ikke-kommercielle brugere at dele film eller musik, ligesom den nuværende svenske terrorlovgivning ifølge partiet strider mod den enkeltes retssikkerhed.

Ingen troede på dem
Da Rickard Falkvinge lancerede Piratpartiet i januar 2006, var der næppe nogen, der for alvor troede på dets chancer. I dag er det for alvor en trussel mod de etablerede partier.

Knap halvanden uge før EP-valget ligger Piratpartiet i flere meningsmålinger til at få omkring 5-6 procent af stemmerne. Det er mere end for eksempel Kristdemokraterna, som er et af de svenske regeringspartier.

»Kommunikationsteknologien har udviklet sig enormt de seneste par år, og det er ikke mærkeligt, at sådanne spørgsmål kommer i fokus. De etablerede partier har simpelthen sovet i timen og ikke formået at tage emnet alvorligt«, siger professor Ulf Bjereld, valgforsker ved Göteborgs Universitet.

Dom gav medlemsboom
Han har længe troet på partiets chancer og dets evne til at mobilisere vælgere. Partiets vælgerbase består hovedsagelig af mænd under 30 år. Mænd, der er store internetbrugere, og hvor mange er fortalere for fildeling.

Medlemstilslutningen steg voldsomt ved begivenheder som domfældelsen over fildelingssitet Pirate Bays bagmænd, og da den såkaldte Ipred-lov trådte i kraft 1. april. Loven gør det muligt for eksempelvis film- og pladeselskaber at kræve navne på fildelere udleveret fra de forskellige internetoperatører.

Sverige ingen tilfældighed
Fildeling og internetovervågning diskuteres over hele Europa, men at det netop er Sverige, der får det første piratparti, er ingen tilfældighed, siger Ulf Bjereld.

For det første er Sverige et af de førende lande inden for it-udviklingen, ikke mindst når det gælder tilgængelighed for borgere. Desuden har Sverige en stærk individualisme og frihedstradition.

»Den svenske allemandsret er et godt eksempel på en sådan frihed. At alt skal være tilgængeligt, og at man ikke må afgrænse noget, der er fælles, uanset om det drejer sig om jord eller internet«, siger Ulf Bjereld.

»Det er ren 1984«
Med den indstilling er det ikke mærkeligt, at netop regeringen stødte på hård modstand, da man for eksempel vedtog FRA-loven, der giver forsvaret ret til elektronisk overvågning af al kommunikation med udlandet.

»At man i et demokrati som Sverige overvåger og registrerer mailtrafik er helt grotesk. Det er sådan noget, politikere ville kritisere i lande som Kina eller Nordkorea. Det er ren 1984«, siger Christian Engström.

Grønne eller liberale
Hvis partiet kommer ind i Europaparlamentet, vil det sandsynligvis søge samarbejde med enten den grønne eller den liberale gruppe. Men partiet er et fokusparti og har ikke til hensigt at agere selvstændigt i spørgsmål, som vedrører for eksempel finanskrise eller landbrugspolitik.

»Der regner vi med, at de politikere, vi samarbejder med, kan deres stof. Og så vil vi stemme med dem, ligesom vi håber, at de vil lytte til os, når det handler om netpolitik«, siger Christian Engström.

Bedre end Junilisten
Den indstilling mener Ulf Bjereld netop kan afgøre partiets levealder. Hvis det ud fra sin ideologi udarbejder et bredt partiprogram, vil det holde langt længere end Junilisten, som ikke har formået at opretholde fokus på sin anti-EU-politik i den svenske debat.

»Det er nødvendigt at være dagsordensættende både i Bruxelles og herhjemme. Samtidig er der også en fare i at bevæge sig væk fra fokusspørgsmålene, for så risikerer man intern splittelse«, siger Ulf Bjereld.

Ikke med i valgudsendelser
Sammen med Feministisk Initiativ og Sverigedemokraterna tilhører Piratpartiet den gruppe partier i EP-valget, der står uden for Riksdagen. Det gør, at de ikke inviteres til partilederrunder med de almindelige partier, hvilket har vakt vrede hos Piratpartiet.

Samtidig mobiliserer Piratpartiet sine unge vælgere på helt andre måder end de etablerede partier.

»På den ene side kan partiet overraske 7. juni, fordi netop vælgerbasen af unge mænd ikke har fastnettelefon og derfor ikke kommer med i meningsmålingerne. På den anden side er det også den gruppe, der har den største andel sofavælgere«, siger Ulf Bjereld.

EP-valg i hele EU
375 millioner EU-borgere fra 27 lande kan stemme ved det kommende valg til EU-parlamentet (EP) De første lande stemmer 4. juni. Danmark, Sverige og flere andre lande stemmer søndag 7. juni.

Danskerne skal vælge 13 kandidater til EU-parlamentet.