Annonce
Annonce
Politik 28. maj. 2009 KL. 03.00

Embedsmænd turde ikke rejse til Centralirak

Det ville kræve for mange livvagter, hvis danske embedsmænd skulle besøge de dele af Irak, hvortil irakere nu hjemsendes.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er så farligt i de centrale dele af Irak, at danske og norske embedsmænd holdt sig på sikker afstand i to nordlige provinser, da de i slutningen af marts tog på mission til landet for at undersøge trusselsniveauet.

Alligevel har Udlændingeservice og Flygtningenævnet afvist at give asyl til 119 irakere, der har tilknytning til det centrale Irak. De venter nu sammen med over 100 andre på at blive hjemsendt.

»Det ville være for sikkerhedsmæssigt tungt at rejse ind i de centrale dele af Irak. Derfor vurderede vi, at vi mere effektivt kunne få svar på vores spørgsmål ved at besøge de to nordlige regioner og så få belyst situationen i det centrale og sydlige Irak via andre organisationer«, siger kontorchef i dokumentationscenteret i Udlændingeservice Frank Johansen.

Rejse til Jordan for at få viden om Irak
I stedet for selv at besøge det centrale Irak valgte embedsmændene på ’fact finding-missionen’ at tilbringe en uge i Amman i Jordan, hvor de talte med blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

»Vi har støttet os meget til UNHCR, der er den ledende og helt centrale kilde til information om situationen i de farlige dele af Irak. De får daglige opdateringer fra det sydlige og centrale Irak, og det kan vi ikke konkurrere med ved at være der en uge eller to«, siger Frank Johansen.

UNHCR: Der er stadig for farligt
UNHCR oplyser til Politiken, at situationen i det centrale Irak fortsat er så ustabil, at irakiske flygtninge ikke kan vende hjem til de områder.

Politiken erfarer desuden, at FN på et møde i dag vil drøfte beskyttelsen af hjemsendte irakiske flygtninge med den danske regering.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 20.20

Dansk politi efterforsker tredobbelt mord i Grønland

Tilstanden stabil hos to kvæstede mænd, der er indlagt på Rigshospitalet.

Sundhed & Motion
11. feb. KL. 19.19
Hjælp. Stadig flere par og enlige får hjælp til at blive befrugtet. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Hvert tolvte barn kommer til verden uden sex

Der fødes flere tvillinger i takt med, at flere danskere får kunstig befrugtning.

Terror i Norge
11. feb. KL. 16.50
Retfærdighed. Pårørende og vidner vil komme til at sidde tæt på Anders Behring Breivik ved den kommende retssag. - Foto: HEIKO JUNGE/AP

Pårørende får første parket ved Breivik-sag

Tingretten i Oslo er ved at fordele de 190 pladser i hovedsalen under terrorsagen mod Anders Behring Breivik.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe