Red Barnet retter nu en direkte appel til regeringen om at give opholdstilladelse til de ni familier blandt de afviste irakiske asylansøgere, der tilsammen har 21 børn.

Det sker, efter en ny britisk rapport viser, hvordan volden gennemsyrer det irakiske samfund og vil gøre det meget vanskeligt for børnene at få et godt liv, når de inden for de kommende måneder sendes hjem.

»Familierne bør få opholdstilladelse her og nu af humanitære grunde, og det er der mulighed for i loven«, siger Inger Neufeld, programkoordinator i Red Barnet.

Ifølge dansk lov kan en person få asyl og dermed blive anerkendt som flygtning, hvis vedkommende er forfulgt på grund af race, religion eller nationalitet, eller hvis personen risikerer dødsstraf eller tortur i sit hjemland.

Mulighed for humanitær opholdstillaldelse
Men i loven er der også mulighed for at få humanitær opholdstilladelse. Den gives sjældent, men bruges for eksempelvis, hvis personen er alvorligt syg, og i forhold til børnene skal den bringes i spil nu, mener Red Barnet.

»Børnene er i en helt særlig situation, fordi de intet forhold har til Irak, da de er vokset op her i landet. De taler dansk og ikke altid arabisk, og de ser sig selv som danske. Desuden er de psykisk nedbrudte og har behov for særlig beskyttelse og omsorg, som de ikke har gode chancer for at få. De faktorer skal ses i sammenhæng med, at situationen i Irak er ekstrem«, siger Inger Neufeld.

Børn uden beskyttelse i Irak
Den ekstreme situation fremgår af en rapport, som Red Barnets søsterorganisation i Storbritannien har udarbejdet, som offentliggøres i dag.

28 researchere interviewede sidste år mere end 750 børn og deres forældre, skolelærere og myndighedsrepræsentanter i alle dele af Irak. På den baggrund tegnes billedet af et samfund, der de seneste 20 år har mistet sammenhængskraften og evnen til at beskytte børnene.

Birthe Rønn afviser ønsket
Men på trods af rapportens alvor, så er det ikke tilstrækkeligt til at give børnefamilierne humanitært ophold, fastslår integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

»I Danmark giver man humanitære opholdstilladelser efter en individuel vurdering af den enkelte sag, og de sager aner Red Barnet ikke et klap om«, siger Birthe Rønn Hornbech.

»Derfor er mit svar ret enkelt. Jeg har ikke tænkt mig at give disse børn humanitært ophold, fordi der er kommet en rapport fra Red Barnet i England«, siger hun.

Af rapportens konklusion fra Red Barnets søsterorganisation fremgår det, at »hverken forældre, familier, lærere, arbejdsgivere eller myndigheder er i stand til at skærme børnene mod vold og overgreb«.

Rapporten beskriver også, at 65 til 75 procent af børnene er udsat for vold i hjemmet, i skolen og på den arbejdsplads, som mange mindreårige er presset til at passe, fordi fattigdommen i landet er meget udbredt. I nogle provinser bliver op til 35 procent af børnene udsat for seksuel vold.

Ingen beskytter børnene mod volden
Børnepsykolog ved Red Barnet Anne-Sophie Dybdal forklarer, hvordan volden bliver det normale, når samfundets normer bryder sammen efter årtier med voldelige konflikter.

»Ingen, hverken voksne eller myndigheder, beskytter børnene mod volden. Det gælder både de tilfældige og uforudsigelige militære voldshandlinger som bomber og attentater. Og det gælder den daglige vold i hjem, i skolen og på arbejdspladsen«, siger Anne-Sophie Dybdal.

»Børnene får tæsk og bliver ydmyget, og de overværer andre få tæsk. Når børn lever i sådan et voldsmiljø, så bliver de mistænksomme, indelukkede, og de bliver selv voldelige. De mister medfølelse, selvkontrol og koncentrationsevne, og på sigt er det meget skadeligt for dem selv og det samfund, de skal være med til at bygge op efter konflikterne«, siger Anne-Sophie Dybdal.

Børn mangler sprogkundskaber
Rapporten tegner især et dystert billede for irakiske flygtninge, der vender tilbage til moderlandet. Et stigende antal af de hjemvendte børn forlader skolerne eller har problemer med at blive optaget på grund af manglende sprogkundskaber.

Ofte er der heller ikke huse til hjemkomne flygtninge. De er blevet ødelagt eller overtaget af andre, eller også har området skiftet etnisk og religiøs balance. 78 procent af de hjemvendte har uregelmæssig adgang til de månedlige madrationer til udsatte familier. Og endelig beskrives det, at 14 procent af de hjemkomne flygtninge ikke har adgang til sundhedsydelser, i nogle provinser er det tal oppe på 50 procent.

»Red Barnet kender ikket et klap til dansk lovgivning«
Hverken dyb fattigdom eller borgerkrigslignende tilstande er nok til at begrunde asyl, men heller ikke humanitære opholdstilladelser, som er den sidste udvej for børnefamilierne, kan komme på tale, fastslår Birthe Rønn Hornbech.

Du har selv været med til som minister at sørge for bedre forhold for børnefamilier i asylcentre. Det gjorde du vel, fordi du mente, at der var en særlig grund til at beskytte børnene.

»Jeg har hele tiden understreget, at selv om børnefamilierne skulle have bedre forhold, fordi de var i Danmark, så skulle de efterleve myndighedernes anvisninger og rejse hjem til Irak«.

Så selv om Red Barnet på baggrund af en ny rapport slår fast, at forholdene i Irak er så dårlige for børnene, at de bør få humanitære opholdstilladelser i Danmark, så afviser du?

»Jeg kan høre, at Red Barnet ikke kender et klap til dansk lovgivning«, siger Birthe Rønn Hornbech.