Annonce
Annonce
Politik 3. jun. 2009 KL. 10.00

Kriminelle stiller op til EU-valg

Fire italienske kandidater med storplettede straffeattester stiller op til valget til EU-parlamentet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I 2005 blev det italienske medlem af Europaparlamentet Mario Borghezio fundet skyldig i at sætte ild til en gruppe indvandrere, der lå og sov under en bro til en politisk march.

Det invandrerfjendske medlem af Liga Nord fik 22.000 kroner i bøde.

Men selv om han er dømt flere gange for voldelige overfald på indvandrere, kan han sagtens stille op til Europaparlamentsvalget 7. juni.

Kriminelle kan stille op til EU-parlamentet
Formanden for den italienske forbrugerorganisation Generazione Attiva raser over, at fire italienske kandidater med domme for korruption, misbrug af statsmidler og vold stiller op til valget.

»I Italien kan et dømt medlem af parlamentet ikke engang være pædagog i en skole. Men der er ingen lov, der forbyder folk, som er fundet skyldige i kriminelle handlinger, at stille op til parlamentet«, skriver Andrea D’Ambra på sin blog.

Kriminelle skal forbydes at stille op
Derfor har han startet kampagnen ’Say no to criminals’, der skal lægge pres på Europaparlamentet for at nægte tidligere straffede adgang til de bonede gulve i Bruxelles.

»Jeg kræver, at Europaparlamentet vedtager en lov, som gør det umuligt for straffede kandidater at stille op«, skriver han.

Ville desinficere nigerianske prostituerede
Liga Nord-medlemmet Mario Borghezio fik også stor opmærksomhed i medierne, da han desinficerede nogle bænke, som nigerianske prostituerede havde siddet på ’for at gøre dem renlige’.

Eller da han blev dømt for vold efter at have banket et marokkansk barn.

»Når jeg står på scenen til politiske demonstrationer, siger jeg alt, der falder mig ind. Det er ophidsende. Intet mindre. Det er næsten som at få en orgasme«, sagde han til den italienske avis Corriere Della Sera i 2007.

Magtfuld parlamentariker var korrupt
Også næstformanden for den største partigruppe i Europaparlamentet, den konservative Vito Bonsignore, har en kriminel fortid.

Han fik to års fængsel for korruption, fordi han var involveret i en byggeskandale af et hospital som viceminister for budgetkontrol i 1992.

’Kriminelle politikere skal forvises’
Men det kan ikke være rigtigt, at tidligere straffede og kriminelle skal styre Europa, mener forbrugerformanden, der har haft stor succes med en underskriftindsamling.

Den endte med, at parlamentet vedtog et forbud mod, at mobilselskaber tager for høje takster.

»Kriminelle parlamentarikere er et kæmpe problem i Italien, der nu bliver eksporteret til hele Europa«, skriver han.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 18.46
Endelig. Efter 22 timers forhandlinger i slutspurten er der faldet overenskomst på plads på industriområdet, og det var hovedforhandlerne ganske godt tilfredse med. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Ekspert: Overenskomst er en gratis omgang

Ekspert kalder industriens overenskomst for et smalt forlig, der ikke vil koste virksomhederne meget.

Kultur
12. feb. KL. 19.16

Denzel Washington fik blåt øje i ny actionfilm

Der er smæk for skillingen både på skærmen og på settet i 'Safe House'.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe