Annonce
Annonce
Politik 3. jun. 2009 KL. 23.44

Fejl på valgkort i flere kommuner

Nedlagte valgsteder, forkerte adresser og manglende valgkort. Flere kommuner har problemer op til søndagens dobbeltvalg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danskerne skal til stemmeurnerne på søndag, men allerede nu har flere kommuner problemer med at afholde Europaparlamentsvalg og folkeafstemning samtidig.

I Ikast-Brande kommune har 1.700 borgere i Nørre Snede modtaget valgkort med forkert valgsted.

I Stevns kommune har de ramt det rigtige valgsted, men opgivet en forkert adresse.

Afstemninger forskellige steder
I Vejle har kommunen skrevet et forkert postnummer på valgkortet, og i går kunne politiken.dk fortælle, at 1.500 vælgere i Ollerup og Øster Skerninge i Svendborg Kommune skal afgive deres stemmer to forskellige steder.

Også i Skive Kommune har 1.200 vælgere fået oplyst to forskellige valgsteder. Men her er problemet, at valget til Europaparlamentet og folkeafstemningen foregår samme sted.

TIP OS:Har du oplevet fejl i forbindelse med valget?

»Jeg ved ikke, om det er flere eller færre end sidste gang, men umiddelbart lyder det af mange fejl«, siger Indenrigs- og Socialministeriets valgkonsulent Nikoline Nyholm Miller.

»Men kommunerne har jo også to afstemninger at holde styr på, så det er nok det, der er forklaringen«, siger hun.

Nikoline Nyholm Miller oplyser, at kommunerne allerede selv har redegjort for problemerne over for ministeriet og oplyst, hvordan de vil løse dem.

Kommunernes fejl på valgkortene har ikke været så alvorlige, at Indenrigs- og Socialministeriet har vurderet, at der har været behov for at involvere sig.

Forundrede læsere
Flere forundrede læsere har også skrevet ind til politiken.dk for at fortælle om valgforvirring.

Anders Grevelund fra Københavns Nordvestkvarter har eksempelvis kun modtaget valgkort til Europaparlamentsvalget, men ikke til tronfølgeloven.

Nils Finken fra Ølstykke fortæller, at da han stillede på folkeregistret i Egedal for at brevstemme, kunne han ikke få udleveret en liste over de opstillede kandidater, partier eller lister, og tronfølgelovforslagets ordlyd var heller ikke at finde.

Det undrede politiken.dk's læser, og ifølge kontorchef på Københavns folkeregister, Per Stevnsborg, er det da også problematisk, da det er et krav til kommunerne, at de skal have både opstillingslister og tronfølgelovforslaget liggende.

»Der er både pligt og at samtidigt er god borgerservice«, siger han til politiken.dk.

De store fejl vil først vise sig efter valget
Generelt mener valgkonsulent Nikoline Nyholm Miller dog, at forberedelserne til de to afstemninger går fint.

»Vi har ikke haft nogle alvorlige problemer, men vi må se på det efter valget. Normalt finder vi først ud af det bagefter, når vi får valgklager«, siger hun.

Flere danskere brevstemmer
Per Stevnsborg fra Københavns folkeregister forklarer i øvrigt, at antallet af brevstemmer ligger et godt stykke over antallet ved sidste Europaparlamentsvalg.

Indtil videre har Københavns Folkeregister modtaget 6.392 brevstemmer til Europaparlamentsvalget og 5.718 brevstemmer til folkeafstemningen om tronfølgeloven.

Det er omkring 1.000 højere end sidste gang på samme tidspunkt. Men det er også forventeligt, mener Per Stevnsborg.

»Det kan ikke bruges til at sige noget om stemmeprocenterne generelt, da vi de seneste mange år har set en tendens til, at flere og flere folk brevstemmer«, siger han.

Flere stemmer til Europaparlamentet
På spørgsmålet om, hvorfor flere åbenbart har stemt til Europaparlamentsvalget i forhold til folkeafstemningen, forklarer Per Stevnsborg, at det bunder i, at det er to forskellige populationer, der må stemme ved de to afstemninger.

Ved folkeafstemningen må kun danske statsborgere deltage, mens både danske statsborgere og EU-borgere bosat i Danmark må stemme til Europaparlamentsvalget.

Sidste frist for at brevstemme er 5. juni. Selve valget til Europaparlamentsvalget og om tronfølgeloven er nu på søndag den 7. juni.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 17.39

Topforhandler er tilfreds med lønstigning på 1,35 kroner

Overenskomsten er på plads for 240.000 industri-ansatte.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Musik
12. feb. KL. 15.44
Perfekt. Whitney Houston er ved at introducere musikkollegaen John Legend ved et tv-arrangement i Los Angeles i 2005. - Foto: DANNY MOLOSHOK

Musikekspert: Whitney var den perfekte pige

Musikekspert Henrik Milling fra DR mener, at Whitney Houston havde den største kvindelige popstemme nogensinde

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe