Annonce
Annonce
Politik 5. jun. 2009 KL. 23.23

V-politiker fastholder forståelse for tortur

Poul Dahl, V-kandidat til Europaparlamentet, fastholder, at der kan komme situationer, hvor tortur kan redde liv.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Tortur er forbudt, og det skal det selvfølgelig også være«, siger kandidat til Europaparlamentet for Venstre, Poul Dahl.

»Men jeg har stadig den holdning, at det danske samfund kan komme i en situation, hvor vi for at redde tusindvis af menneskeliv kan blive nødt til at gå på kompromis med de værdier, vi ellers står for og kæmper for«, siger han til politiken.dk.

Kontroversielle udtalelser på tv
Det var 16. maj 2004 i DR's Søndagsmagasinet, at Poul Dahl pludselig blev verdensberømt i Danmark.

Oberstløjtnanten, der også er tidligere chef for Jægerkorpset og FN's vagtkorps i Irak, vakte dengang stor opsigt, da han udtalte, at tortur under visse omstændigheder kan være nødvendigt at bruge i kampen mod terrorisme.

»Det er jo helt afgørende, at vi forhindrer, at terrorismen overhovedet kan komme til kamp«, sagde han på landsdækkende tv til værten Morten Løkkegaard, der i øvrigt også stiller op for Venstre ved valget til Europaparlamentet.

»For mig betyder det beklageligvis, at vi i vores forhør af eventuelle potentielle terrorister måske må ty til at bruge forhørsteknikker eller -metoder, der vil falde ind under det, vi kalder tortur«.

Degraderet og pensioneret
Reaktionen kom øjeblikkelig fra både daværende forsvarschef Jesper Helsø og forsvarsminister Søren Gade (V).

Ministeren understregede, at tortur er forbudt og ikke kan gradbøjes. Og forsvarschefen forflyttede Poul Dahl fra stillingen som bataljonschef i Prinsens Livregiment til en retrætepost i Hærens Operative Kommando. Kort efter blev Poul Dahl pensioneret.

Poul Dahl ligefremme og ærlige svar i direkte, landsdækkende tv kom med andre ord til at koste ham dyrt. Hans eget parti, regeringen og Forsvaret tog hurtigt afstand til hans kontroversielle udtalelser.

»Jeg havde ret«
Men Poul Dahl fortryder ikke sine udtalelser. I stedet mener han, at de seneste års politiske udvikling har bevist, at han havde ret i 2004.

»Mine synspunkter var upopulære i 2004, men de har jo vist sig at være rigtige. I 2007 udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Danmark godt kan bruge oplysninger fremskaffet ved tortur til at forhindre terror. Det samme har PET's chef, Jakob Scharf, sagt«, siger Poul Dahl i dag.

Dokumentation: Se hvad Anders Fogh sagde her. Se hvad Jakob Scharf sagde her.

Poul Dahl fastholder, at han taler om den situationsbestemte terrorhandling, hvor oplysninger kan forhindre et specifikt terrorangreb. Som eksempel nævner han gidseltagningen i Beslan, hvor tjetjenske seperatister tog mere end 1.100 gidsler. Heraf næsten 800 børn.

»Hvis jeg havde været ansvarlig for den aktion, og der var en af terroristerne, der stak af, og vi fangede ham. Så havde jeg vredet hans arm rundt og sagt: 'nu fortæller du mig, hvor bomberne er'«, siger han.

»Da jeg nævnte det som eksempel i en debat i radioen, fik jeg at vide, at 'næh, det må du ikke Poul Dahl, vi er nødt til at ofre børnene på idealismens alter'. Så må jeg bare sige, at det bliver ikke mine børn«, siger han.

Kandidat for Venstre
Poul Dahl har skrevet tre bøger ('Mission Irak', 'Jægersoldat i en terrortid' og 'Krigens nye klæder') og aldrig lagt skjul på, at han først og fremmest er soldat og ikke skrivebordsgeneral.

I øjeblikket repræsenterer han Venstre i Region Midtjylland. Han har meddelt, at han bliver siddende, hvis han ikke bliver valgt ind i Europaparlamentet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe