I den allersidste time af valgstedernes åbningstid blev de sidste vælgere mobiliseret til at sikre et ja til ændring af tronfølgeloven.

Det lykkedes ifølge Politiken, efter at en række exitpolls søndag eftermiddag havde spået stemmeprocenten så lav, at loven ikke ville gå igennem. Takket være målingerne blev ligestillingen introduceret i kongehuset.

»Udsigten til et nej har fået flere til at stemme«, siger valgforsker og professor ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit til Politiken.

Dramatikken spillede ind
Megafon udarbejdede for TV 2 og Politiken exitpolls, der på valgdagen blev opdateret hver time fra kl. 14 til 20. Samtidig gik en række partiledere og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i medierne med opfordring til at stemme.

»Der bliver skabt en dramatik omkring afstemningen, der gør det superspændende, hvordan det ender. Det har fået flere til at stemme«, siger Megafondirektør Asger H. Nielsen til Politiken. Han vurderer, at den megen omtale af målingerne trak omkring 5 procentpoint flere til stemmeurnerne, end der ellers ville være kommet.

Valgforsker Johannes Andersen ved Aalborg Universitet peger i Politiken på, at exitpolls kan flytte fokus fra sagens politiske indhold til afstemningens forløb.

»Den her søndag kan bestemt bruges som eksempel på, at meningsmålinger og exitpolls er med til at ændre vælgernes adfærd. Det ser ud, som om 5 procent af vælgerne ændrede adfærd i de sidste timer. De ville ikke have stemt, hvis ikke de var blevet opmærksomme på, at der manglede stemmer«, siger Johannes Andersen til Politiken.

Opmærksomheden flyttes til processen
»Det viser også, at når man laver målinger, så flytter man vælgernes opmærksomhed fra selve sagens politiske indhold til processen omkring sagen. Hvis de 5 procent var engagerede i spørgsmålet om ændring af tronfølgeloven, ville de være gået hen for at stemme af sig selv. Men da budskabet om processen og vanskelighederne ved at få flertal for loven kom i medierne, blev vælgerne mobiliseret«, vurderer Johannes Andersen over for Politiken.

Den højere valgdeltagelse betød, at lovændringen fik det nødvendige flertal. Ændringen støttes af Socialdemokraterne, der imidlertid er imod exitpolls på valgdagen, fordi de kan påvirke resultatet.

»Vi ønsker at beskytte demokratiet mod al utilbørlig påvirkning på valgdagen. Meningsmålinger må aldrig komme til at styre, hvorledes valgresultatet kan komme til at se ud. Derfor ønsker vi at sikre roen på valgdagen på den måde, at der ikke offentliggøres resultater af meningsmålinger eller exitpolls, før valgstederne er lukkede«, siger Lene Hansen (S) til Politiken.