Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vil endnu ikke give grønt lys til at hente 150-200 irakiske kvoteflygtninge fra lejre i Syrien og Jordan i år.

Ifølge kilder i Udlændingeservice skyldes ministerens tøven, at de 276 afviste irakere, som har siddet i danske lejre i årevis, først skal sendes ud af landet, inden man begynder at hente irakiske kvoteflygtninge til landet.

»Timingen er elendig. Det ser jo ikke godt ud, at man sparker irakere ud af landet, som har boet her i årevis, samtidig med at man lukker nye irakere ind«, siger en central kilde i Udlændingeservice, som ikke ønsker at stå frem med navn.

Tavshed fra ministeriet
Ifølge Politikens oplysninger har Birthe Rønn Hornbech ellers talt varmt for at hente irakiske kvoteflygtninge til Danmark på et møde med Udlændingeservice i foråret.

Men siden regeringen fik en hjemsendelsesaftale med Irak 13. maj, som betyder, at man nu kan tvangshjemsende de 276 afviste irakere, så har Udlændingeservice ikke hørt noget fra ministeriet.

Danmark modtager hvert år frivilligt godt 500 kvoteflygtninge fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

I år har de danske udlændingemyndigheder været på såkaldte kvoterejser i Nepal og Rwanda for at udpege de godt 150-200 personer, som kan få ophold i Danmark.

Men den tredje og sidste kvoterejse til Syrien og Jordan i år er endnu ikke fastlagt, selv om Udlændingeservice har indstillet at hente irakere til Danmark over for Birthe Rønn Hornbech.

»Jeg kan bekræfte, at Udlændingeservice over for ministeren har indstillet at tage imod irakiske kvoteflygtninge«, siger centerdirektør Anni Fode fra Udlændingeservice.

Rønn: Danmark kan tage del i kvoten
Selv om Integrationsministeriet endnu ikke har planlagt rejsen til flygtningelejrene i Syrien og Jordan, så har ministeriet i et notat til Folketinget sidste efterår givet udtryk for, at Danmark er klar til at tage imod irakiske kvoteflygtninge som led i en fælles genbosætningsindsats af 10.000 irakiske flygtninge i EU, som det hedder i notatet.

I en kortfattet mail til Politiken bekræfter Birthe Rønn Hornbech, at Danmark har sagt ja til at tage imod irakiske flygtninge fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR:

»Hvis der sker en fordeling, vil Danmark kunne tage sin del inden for kvoten«, skriver Birthe Rønn Hornbech, men understreger samtidig, at intet er planlagt endnu.

Integrationsministeren ønsker ikke at forholde sig til, at regeringen på den ene side afviser FN’s anbefalinger om ikke at sende afviste irakere tilbage til en række farlige provinser i Irak, samtidig med at regeringen på den anden side allerede i år kan være klar til at imødekomme FN ved at tage imod 150-200 irakiske kvoteflygtninge.

Undren i Dansk Flygtningehjælp
I Dansk Flygtningehjælp, som deltager i kvoterejserne, undrer man sig over, at irakere kan være på vej til Danmark, samtidig med at regeringen er i gang med at sende irakere tilbage til nogle af de samme områder, som kvoteflygtningene kommer fra.

»Selvfølgelig burde Danmark følge UNHCR’s anvisninger, når det gælder de afviste irakiske asylansøgere, som skal tvangshjemsendes. Det holder Dansk Flygtningehjælp fast ved. Men det faktum, at den danske regering ikke gør det, skal jo ikke ødelægge det for de irakiske flygtninge, som lige nu sidder i Syrien og Jordan og kan komme til Danmark«, siger afdelingschef for Dansk Flygtningehjælps asylafdeling Anne La Cour Vågen.

R: Absurd situation
Også den radikale leder, Margrethe Vestager, finder situationen »absurd«.

»Der sidder afviste asylansøgere i Danmark, som taler dansk, som har siddet her i årevis, og som FN mener har behov for beskyttelse. Dem sender vi tilbage til Irak. Men tænk nu, hvis de flygter videre til Syrien og Jordan. Så kan de jo møde den danske delegation, som skal finde irakiske kvoteflygtninge. Det er en grotesk situation«, siger Margrethe Vestager.

Kvoteflygtninge fra Irak kommer typisk fra de centrale områder, som er præget af krig samt sekterisk og etnisk vold.

Desuden risikerer mange en umiddelbar tilbagesendelse til Irak eller overgreb i asyllejrene, hvorfor FN’s Flygtningehøjkommissariat har tildelt dem flygtningestatus.

Selv om Udlændingeservice siden 2005 har haft mulighed for at vurdere, om ansøgerne kunne have fået opholdstilladelse i Danmark, så accepterer de danske udlændingemyndigheder typisk 90 procent af alle de kvoteflygtninge, som UNHCR anbefaler.