Den irakiske regering afviser i første omgang at modtage hver anden af de afviste irakere, som Danmark vil tvangshjemsende til Irak. Det sker på trods af, at den danske regering for få måneder siden indgik en hjemsendelsesaftale med den irakiske regering om at modtage de selv samme flygtninge.

Ud af de 101 sager, som Danmark indtil nu har forelagt for den irakiske regering, er de 52 foreløbig blevet afvist.

Ifølge politiinspektør i Rigspolitiets udlændingeafdeling Christen Østergaard skyldes det, at de irakiske flygtninge, der i flere tilfælde har boet i årevis i Danmark, enten er kommet til Danmark på falske papirer, eller at deres dokumenter er forældede.

»Nogle af papirerne er af forskellige årsager ikke gode nok, til at de irakiske myndigheder ud fra deres dokumenter kan sige, at det er vores statsborgere, og dem vil vi gerne tage. Derfor vil irakerne gerne have noget yderligere dokumentation«, siger politiinspektøren.

LÆS OGSÅ De første afviste irakere er sendt tilbage

Asylansøgere bliver frihedsberøvet
Den irakiske regering vil derfor sende en delegation til Danmark for at fastlægge irakernes identitet. Det skal blandt andet ske gennem afhøringer i Danmark. I mellemtiden vil politiet forsøge at frihedsberøve dem, så deres sag kan blive undersøgt.

Det betyder i realiteten, at de afviste irakere nu bliver sat i fængsel:

»Vi skal jo sikre, at den irakiske delegation har adgang til dem, når de kommer. I nogle sager vil vi formentlig hurtigt kunne finde frem til en løsning, mens der vil være andre tilfælde, hvor vi skal bokse lidt mere med tingene«, siger Christen Østergaard, der dog ikke vil oplyse, hvornår den irakiske delegation ankommer.

LÆS OGSÅ Irakersager presses igennem i lyntempo

Dansk Flygtningehjælp advarer mod fængsling
Der er ingen øvre grænse for, hvor lang tid en flygtning kan frihedsberøves, når han eller hun er sat til at blive udsendt. Derfor advarer Dansk Flygtningehjælp mod at frihedsberøve de mange irakere, mens deres sager bliver undersøgt.

»52 er et højt tal, og det kan jo tage lang tid at efterspore folks identitet. Man kan sagtens bruge mindre alvorlige indgreb end frihedsberøvelse«, siger lederen af Dansk Flygtningehjælps asylafdeling, Anne La Cour.

Rigspolitiet vil da også nøje vurdere fra sag til sag, hvor lang tid irakerne skal side bag lås og slå, siger politiinspektør Christen Østergaard.

»Der er jo et proportionalitetsprincip, og hvis vi kan se, at der ikke er nogen udsigt til, at de kan sendes hjem, og alle muligheder er udtømt, så sender vi deres sag til udlændingemyndighederne, som så må vurdere, om de skal have ophold, eller om vi skal blive ved med at undersøge dem«.

R: Situationen er alarmerende
Faktisk er det ifølge loven muligt at få ophold i Danmark, hvis det land, man kommer fra, ikke vil tage imod en. Det skete i 2008 i ni sager om afviste flygtninge fra Libanon og Aserbajdsjan, der ikke kunne hjemsendes.

De radikales integrationsordfører, Morten Østergaard, mener derfor, at regeringen bør give ophold til irakerne, hvis den irakiske regering bliver ved med at nægte at modtage dem. Samtidig kalder han det for »alarmerende«, at politiet nu vil fængsle de afviste irakere:

»At 52 indtil videre er blevet afvist i Irak, er et kæmpe tilbageslag for regeringens hjemsendelser. Og hvis politiet ikke kan bevise, at de afviste irakere er kriminelle, så er det et alvorligt problem, at de nu bliver frihedsberøvet på ubestemt tid. Det er jo helt uhørt«, siger Morten Østergaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), da hun er på sommerferie.