Annonce
Annonce
Politik 18. jul. 2009 KL. 23.15

Løkke aflyste kamp om patienterne

Topembedsmænd anbefalede, at privathospitaler skulle konkurrere på prisen. Men Lars Løkke sagde nej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Lars Løkke Rasmussen (V) undlod i sin tid som sundhedsminister at sætte de private sygehuse til at konkurrere med hinanden om, hvem der til den bedste pris kunne behandle patienter, som stod for længe på venteliste i det offentlige og derfor havde ret til at blive henvist til private sygehuse.

Hans egne topembedsmænd i Sundhedsministeriet var ellers i 2006 klar til at anbefale, at de private sygehuse skulle kæmpe indbyrdes om patienterne.

Et udvalg under ledelse af Løkkes folk havde lagt en detaljeret plan for, hvordan en udbudsmodel skulle bruges til en større og større del af behandlingerne under det udvidede frie sygehusvalg, når det offentlige ikke kunne behandle patienterne hurtigt nok. Konsekvensen ville ifølge et udkast til udvalgets rapport blive:

»Formentlig samlet set lavere takster«.

Perfekt plan for udbud
Forløbet fremgår af 100 af Sundhedsministeriets dokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i. Det er blandt andet de dokumenter, som Rigsrevisionen bygger på i sin meget kritiske beretning om priserne på privathospitalerne.

LÆS ARTIKELPrivathospitaler har fået overpriser

Under ministeriets udvalgsarbejde kaldte Konkurrencestyrelsen udbudsmodellen »perfekt«.

Alle var begejstrede for planen. Undtagen de private sygehuse. De henviste til, at dem, der tabte udbudsrunderne, var tvunget til at dreje nøglen om, fordi de var afhængige af indtægten fra det offentlige. Dermed ville patienterne få færre sygehuse at vælge imellem. Men ministeriet slog fast, at udbudsmodellen skulle med i udvalgets rapport.

Regionerne protesterede
Alligevel udkom rapporten i 2007 uden den klare anbefaling. Udvalget anbefalede to modeller, der ikke sigtede på konkurrence.

Regionernes formand, Bent Hansen (S), skrev et vredt brev til Løkke og henviste til, at den endelige rapport gik imod udvalget.

Lars Løkke Rasmussen svarede, at han ikke var enig i, at udbudsmodellen er en nærliggende metode for den ene procent af aktiviteten i sygehusvæsenet, som det udvidede frie valg udgør.

LÆS ARTIKELLøkke bag overforbrug på sygehuse

Løkke satte frit valg over penge
»Jeg frygter, at det ville begrænse antallet af tilbud og dermed patienternes frie valg«, skrev Løkke.

Det har hverken været muligt at interviewe statsminister Lars Løkke Rasmussen eller den topembedsmand i Sundhedsministeriet, der stod i spidsen for udvalget. Begge holder ferie.

Sagen får Socialdemokraterne til at reagere skarpt over for regeringen.

»Løkke er uegnet til at have med offentlige midler at gøre. Han har bevidst overbetalt privathospitalerne på trods af bedre vidende. Det er skandaløst, at han med åbne øjne gik imod eksperter fra Konkurrencestyrelsen og sit eget ministerium«, siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

Venstre-ordfører: S er helt ude i hampen
Men Socialdemokraterne er »helt ude i hampen«, mener Lars Løkke Rasmussens partifælle, sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V). For Socialdemokraterne var selv med til at indføre det udvidede frie valg, der giver patienter på venteliste ret til at vælge frit mellem alle godkendte private sygehuse.

»De løber lige så stærkt som en hest fra en aftale, de selv er en del af. Hvis de synes, at det var en bedre tid før 2001, hvor danskerne stod på venteliste til behandling i månedsvis, så skal de da bare sige det åbent«, siger Birgitte Josefsen.

En af landets førende eksperter i sundhedsøkonomi, seniorprojektleder Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut, siger, at øget brug af udbud havde været »en glimrende metode til at få konkurrence og presse prisen ned«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 14.11
OPTØJER. Politi og demontranter er i dag stødt sammen i gaderne i Athen. Demonstranterne vil ud af euro-samarbejdet og vil ikke acceptere nedskæringer. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Græsk regeringsparti nægter at stemme for spareplan

Græsk politiker er utilfreds med den aftale, der skal redde landets økonomi.

Internationalt
10. feb. KL. 14.36

Her er politiets beviser mod Anders Breivik

Norsk politi viser nu den enorme mængde fysiske beviser frem for medierne.

Danmark
10. feb. KL. 13.18

Ambulance kører sammen med modkørende

Flere kan være kvæstet efter ulykke i Nordsjælland.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Kaffekunst. Adskillige kaffenørder var mødt op i Torvehallerne for at dyste i konkurrencen. - Foto: PETER HOVE OLESEN
10. feb. KL. 11.58

Lattekunstnerne forvandler økomælk til roser og tulipaner

ibyen anbefaler

restaurant & cafe