38 danske borgere anklager statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller for at overtræde den danske grundlov.

De mener, at ministrene kan dømmes for at vedtage EU's Lissabontraktat uden at spørge den danske befolkning om lov.

»Hvis man uden videre kan bryde grundloven, så ryger vores demokrati. Derfor går vi i retten«, siger sangeren Niels Hausgaard, som er blandt de 38 sagsøgere, til Fagbevægelsen Mod Unionen.

I stævningen af advokat Ole Krarup anklages de to ansvarlige ministre for at handle i strid med grundlovens paragraf 20, samt 'magtfordrejning' - at grundlovbruddet er foregået ved en form for politisk bedrageri.

DOKUMENTATIONLæs stævningen her (eksternt link)

Er retssagen overhovedet relevant?
Men inden det kommer så vidt, skal Østre Landsret i første omgang tage stilling til, om sagen overhovedet bør rejses.

Kammeradvokat Peter Biering, der repræsenterer stats- og udenrigsministeren i retten, har nemlig valgt at bestride sagens relevans.

Begge parter har derudover allerede bebudet, at de vil appellere dommen til Højesteret, hvis de ikke får medhold.

Det betyder, at der først omkring 2011 vil foreligge en afgørelse på, om sagen om grundlovsbrud overhovedet skal rejses i Østre Landsret.

»Uanstændig måde at behandle sine borgere«
De 38 sagsøgere beskylder regeringen for bevidst at trække tiden ud.

»Det er noget forbandet svineri, at vi skal bruge vores tid på den slags. Vi burde behandle sagens kerne, grundlovsbruddet, ikke al det her udenomssnak«, siger tidligere medlem af Folketinget og Europaparlamentet Sven Skovmand.

LÆS ARTIKELFakta: Sådan har Fogh undgået en afstemning

»Det er en meget uanstændig måde at behandle sine borgere på«, siger han om regeringen.

Kammeradvokaten understreger over for politiken.dk, at det er fast praksis, at sagens relevans vurderes før den eventuelt rejses.

Sagens kerne
Sagens kerne er dansk suverænitetsafgivelse til den Europæiske Union og det, som sagsøgerne opfatter som regeringens bevidste arrogance over for befolkningen.

Det påvirker heller ikke sagsøgerne synderligt, at juristerne i justits- udenrigs- og statsministeriet alle har sagt god for, at Danmark kan tiltræde Lissabontraktaten uden en folkeafstemning.

LÆS ARTIKELSssh ... vi vedtager Lissabontraktaten (april 2008)

»Ifølge grundloven skulle Lissabontraktaten have været til folkeafstemning«, siger Sven Skovmand.

»At ministeriernes jurister mener noget andet, er ikke overraskende. De får jo løn for at mene det samme som regeringen«, siger han til politiken.dk.

»Lissabon er en forfatningstraktat«
Den opfattelse deler de 38 borgeres advokat, tidligere medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Ole Krarup.

»Justitsministeriets analyser hænger slet ikke sammen. Det er rent bestillingsarbejde fra regeringen«, siger han.

»Lissabontraktaten er en kamufleret forfatningstraktat og derfor skulle den have været til folkeafstemning«, siger han til politiken.dk.

Udskydelse til regeringens fordel
Chancen for succes mindskes, jo mere retssagen bliver udskydt, mener de 38 sagsøgere.

»Selv hvis vi i sidste ende vinder retten til en folkeafstemning om fire års tid, så vil det være meget sværere at få et nej, da Lissabontraktaten til den tid vil være fuldt implementeret og langt mere besværlig at trække sig ud af«, siger Sven Skovmand.

»Det ved regeringen godt, og derfor trækker den tiden, så længe den kan«, siger han.

Ikke den store forskel på EU og Iran
I sidste ende handler det om, at de ledende politikere i EU ved, at Lissabontraktaten ikke kan overleve at blive nedstemt for mange steder, siger Sven Skovmand.

Derfor var øvelsen fra starten at skabe en traktat, der ikke behøvede folkeafstemninger for at blive vedtaget.

»Men reelt er der ingen forskel på den kuldsejlede forfatningstraktat og Lissabontraktaten. Det er samme indhold bare med andre formuleringer, og derfor bør vi stemme om den, ligesom vi skulle have stemt om forfatningstraktaten«, siger han.

LÆS ARTIKELDanskerne skal stemme om ny EU-traktat (2003)

»I virkeligheden er det ikke så anderledes end i Iran, hvor befolkningen jo også mente det forkerte og derfor blev ignoreret«, siger det tidligere medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, Sven Skovmand.