Annonce
Annonce
Annonce
Politik 28. aug. 2009 KL. 13.37

Thorning til Vestager: Take it or leave it

S og SF's skattepolitik er ifølge Thorning lig med et kommende regeringsgrundlag. De radikale må tage det eller lade være.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
»Hvis de radikale skal være en del af regeringsgrundlaget, skal de også selv stå inde for regeringsgrundlaget«, siger Socialdemokraternes leder, Helle Thorning Schmidt. - Foto: Peter Hove Olesen

»Hvis de radikale skal være en del af regeringsgrundlaget, skal de også selv stå inde for regeringsgrundlaget«, siger Socialdemokraternes leder, Helle Thorning Schmidt. - Foto: Peter Hove Olesen

Hvis S og SF skal danne regering efter næste valg, bliver der ikke ændret et komma i den nye skattepolitik.

Det fastslår Helle Thorning-Schmidt, der i dag på et pressemøde gjorde det klart, at Socialdemokraterne vil gå sammen med SF om at danne regering.

LÆS MERE Thorning: Dansk politik skifter i dag

S og SF har gennem flere lang tid arbejdet på en fælles skattepolitik, som de også fremlagde til dagens pressemøde på Christiansborg.

De radikale er velkomne til at danne regering med S og SF, lyder det fra Thorning. Men der bliver ifølge hende under ingen omstændigheder ændret på to ting: Udlændingepolitiken og skattepolitikken.

Radikale skal være enige
Netop de to politikområder er grundlag for dybe uenigheder mellem S-SF og de radikale, der klart har meldt, at partiet støtter Helle Thorning som statsminister.

LÆS OGSÅ: R vil gerne i regering med SF

Men for at komme i regering, skal de radikale sluge store kameler.

»Hvis de radikale skal være en del af regeringsgrundlaget, skal de også selv stå inde for regeringsgrundlaget. Og jeg er ikke parat til at sige en ting før et valg og så svigte efter et valg«, siger Helle Thorning-Schmidt. Hun sætter trumf på:

»Det, vi har sagt her, er sådan, det bliver. Hverken mere eller mindre«.

Thorning: Utænkeligt, at R falder fra
Margrethe Vestager holder fast i, at hun ikke vil støtte S og SF's skattepolitik uden at få indflydelse. Alligevel er Thorning-Schmidt ikke nervøs for, om de radikale skal falde fra, når der er valg.

»Jeg anser det for fuldstændig utænkeligt, at de radikale skal smide et nyt flertal på gulvet på grund af ultimative krav«, siger S-formanden.

LÆS ANALYSE Mogensen advarer S: Tag ikke de radikales stemmer for givet

Da Thorning-Schmidt bliver spurgt, om hun selv ville gå i regering med nogen, hvis hun ikke fik indflydelse på hverken skat eller udlændingepolitik, svarer hun med et smil.

»Hvis jeg havde et vælgertal på 25 procent af stemmerne, så nej«.

Der er intet alternativ i en regering
Når I giver løfter til vælgerne, betyder det så, når I sidder efter et valg i forhandlinger med Enhedslisten og de radikale og ikke kan få det her igennem, så vil I opgive at danne regering?

»Ultimativt kan jeg ikke forestille mig, at vi giver nogle løfter i dag, som vi ikke agter at gennemføre, når vi får flertal, og derfor er det her også så afgørende for os«, siger Helle Thorning-Schmidt.

»Og vi siger med præcision i dag: Vi vil gennemføre det her, når vi har flertallet. Der kan ikke bliver tale om at danne en regering, uden at det her bliver regerignsgrundlaget«

Så vil du opgive at danne regering?

»Jeg tror, vi skal passe på med for hypotetiske spørgsmål. Vi agter at danne regering, og det her er regeringsgrundlaget. Det er derfor, jeg ikke tror, det nytter noget at diskutere, hvad der sker i sådan en forhandling«.