Annonce
Annonce
Politik 9. sep. 2009 KL. 07.22

Fagforbund er rasende på regeringen

Det er arrogant og urimeligt, mener fagbevægelsen om regeringens plan om at snuppe 450 millioner kroner fra feriefonden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Juleferie og skiferie. Det er nogle af de nye muligheder, som feriefonden gerne vil tilbyde fattige og socialt udsatte børn.

Men de planer kan blive ødelagt med regeringens plan om at bruge det meste af fondens formue til at betale for praktikpladser til de unge.

»Alt det risikerer vi at måtte stoppe. Jeg er chokeret over, at regeringen vil tillade sig at tage pengene til et helt andet formål«, siger formand for Socialpædagogerne Kirsten Nissen, der sidder i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Juleferie til udsatte børn
Fonden har netop besluttet at opfordre de organisationer, der får penge fra fonden til ferie for socialt udsatte børn, til at udvide deres tilbud til mere end sommerferieophold i Danmark.

»Det kunne være en juleferie til børn, der hutler sig igennem julen uden at se mor og far ret meget«, siger Kirsten Nissen. Hun er ligesom resten af fagbevægelsen rasende over, at regeringen vil tage 450 millioner kroner fra feriefonden for at bruge pengene til den ungepakke på i alt 1 milliard kroner, som regeringen bebudede efter regeringsseminaret i sidste uge.

LÆS ARTIKELRegeringen lænser feriefond

»I en krisetid må man altid gøre op med sig selv, hvordan man bruger pengene. Der vil stadig være penge tilbage, som fonden kan prioritere til indsatsen for børnene«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der påpeger, at praktikpladser til unge er vigtigere for hende end mange af de øvrige formål, fonden giver penge til.

Men det skal beskæftigelsesministeren slet ikke blande sig i, mener Kirsten Nissen.

»Det er dybt urimeligt og arrogant, at hun skal gøre sig til dommer over, om lønmodtagerne kan bruge deres penge fornuftigt eller ej. Det er vores penge«, siger Kirsten Nissen.

Bestyrelsesformand vil frede børnene
Pengene i feriefonden kommer fra feriepenge, som lønmodtagerne ikke hæver. Sidste år uddelte fonden 429 millioner kroner til ferie for socialt udsatte børn samt kulturelle formål og naturprojekter. Både arbejdsgivere og lønmodtagere sidder i bestyrelsen, som uddeler pengene. Bestyrelsens formand, fabrikant Poul Ulsøe, tør endnu ikke give et sikkert bud på, hvilke konsekvenser regeringens planer vil få for fondens økonomi.

»Det er jo et stort beløb, og vi skal lige have skabt os det store overblik over vores finanser«, siger Poul Ulsøe, der dog ikke mener, at det vil gå ud over børnenes ferie:

»Det bliver i hvert fald ikke det, der bliver ramt, hvis vi bliver nødt til at prioritere«, siger han.

Forhandlingerne begynder i dag
Resten af pengene til ungepakken vil regeringen tage fra globaliseringspuljen. Men det kræver enighed med både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de radikale, fordi pengene stammer fra efterlønsaftalen fra 2004. Forhandlingerne starter i dag, og S er ikke bare klar til at skrive under på en aftale.

»Vi har helt klart en udfordring med praktikpladserne. Men vi er ikke nødvendigvis enige i metoden«, siger gruppeformand Carsten Hansen (S), som ikke er blidere stemt efter feriefonden.

»Regeringen burde holde sig for god til at plukke lønmodtagernes penge i feriefonden, samtidig med at man kan finde 100 milliarder til bankerne og 16 milliarder til skattelettelser til de rigeste«, siger Carsten Hansen.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

restaurant & cafe