Annonce
Annonce
Politik 10. sep. 2009 KL. 03.00

DF tager finansloven som gidsel

Antallet af familiesammenføringer er for højt ifølge Dansk Folkeparti. Der skal ske noget. Ellers bliver der ingen finanslov.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Familiesammenførte

Antal familieførte via EU-reglerne:

  • 105 personer i 2007
  • 155 personer i 2008
  • 273 personer i 2009 indtil 1. juli

Antal familiesammenførte i alt:

  • 4.454 personer i 2007
  • 3.749 personer i 2008
  • 2.189 personer i 2009 indtil 1. juli

Dansk Folkeparti forlanger nye stramninger, så det bliver vanskeligere at opnå familiesammenføring i Danmark.

Dermed genopliver støttepartiet den værste krise i VK-regeringens levetid.

For blot et år siden indgik regeringen og støttepartiet en aftale, der skulle værne imod EU-reglerne for familiesammenføring, som er lempelige end den danske lov.

DF: Værnet virker ikke i tilstrækkelig grad
Men ifølge Dansk Folkeparti virker værnet ikke i tilstrækkelig grad.

»Vi er bekymrede over den stigning, som vi har set i løbet af de seneste seks måneder. Selv om 400-500 personer i år ikke når op på de højder, vi havde frygtet, så er det for mange«, siger partiets næstformand, Peter Skaarup.

Fra 1. januar til 1. juli i år har 273 personer fået familiesammenføring efter EU-reglerne. Det er en fordobling i forhold til hele 2008. Derfor vil en genforhandling af aftalen være DF’s hovedkrav, når partiet i dag fremlægger sit finanslovsudspil.

LÆSBirthe Rønn: Vi bliver ikke oversvømmet af familiesammenføringer

Samtidig gør partiet klart for regeringen, at der ikke bliver forhandlet finanslov, før kravet er imødekommet.

»Det er oplagt, at aftalen bliver genforhandlet, inden vi sætter os ned og forhandler finanslov. Det er den rette måde at gøre det på«, siger Peter Skaarup.

Ingen kommentarer fra Venstre-ministre
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) eller finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, opfordrer dog DF til at »skille tingene ad«.

»Der er krise, så lad os fokusere på den frem for at blande udlændingepolitikken ind i finanslovsforhandlingerne«, siger Peter Christensen.

Truer igen med at blive væk fra finanslovsforhandlinger

Sidste år fik DF gennemtrumfet stramninger efter at have truet med udeblivelse fra finanslovsforhandlingerne, som partiet nu gør igen.

I 2008 skete det efter heftig offentlig kritik af Udlændingeservices mangelfulde vejledning af danske statsborgere, som ville hente ægtefællen til landet via EU’s regler.

Ydermere betød EF-domstolens såkaldte Metockdom, at det blev meget lettere at hente sin udenlandske ægtefælle til Danmark.

LÆSEF-dom har ingen betydning i Danmark

Selv om Peter Skaarup understreger, at han ikke forhandler i pressen, så vil støttepartiet have regeringen til at indarbejde et tillæg til EU’s nuværende opholdsdirektiv, hvor medlemslandene bliver enige om, at EU’s fri bevægelighed kun gælder for personer med lovligt ophold i EU.

DF: Man kan kræve endnu mere kontrol
Samtidig vurderer DF, at man stadig kan forstærke den nuværende aftale ved at kræve endnu mere kontrol.

»Man kan blandt andet tjekke hver anden sag mod proformaægteskab, hvor vi i den nuværende aftale kun tjekker hver fjerde. Desuden kan vi prøve at indarbejde, at personer, som får familiesammenføringer efter EU-reglerne, også skal skrive under på, at de bakker op om demokratiet og det danske samfund«, siger han.

Ifølge lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet Peter Starup er regeringen og DF med sidste års aftale allerede »kørt helt til kanten«. Han siger:

»Det er yderst tvivlsomt, om der kan strammes mere uden at komme på kant med EU’s regler. Man kan måske lave små justeringer i en ny aftale, men grundlæggende er der et hul i den danske udlændingelovgivning efter Metockdommen«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Erhverv
23. feb. KL. 03.00
God. En ud af fire danskere mener, at de er overkvalificerede til deres arbejde. (Arkivfoto) - Foto: FINN FRANDSEN

Hver fjerde føler sig for god til jobbet

»Jeg føler mig overkvalificeret«. Sådan siger mange danskere om deres job.

Golf
23. feb. KL. 06.44
Videre. Anders Hansen er klar til et møde med Rory McIlroy. - Foto: KAMRAN JEBREILI/AP

Anders Hansen er klar til Wozniackis kæreste ved VM

Golfspilleren er videre til anden runde ved WGC Accenture Match Play Championship.

Danmark
22. feb. KL. 21.16
Fart. Flere kvindelige bilister presser speederen i bund, men fart og alkohol er en cocktail, de holder sig fra. - Foto: JENS DRESLING

Kvindelige bilister bliver mere og mere maskuline

Usædvanligt at kvindelig spritbilist sad bag rattet i weekendens trafikulykke, der kostede en 54-årig livet.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Vidunderbarn. Som producer og livemusiker har britiske James Blake fortryllet musikverdenen med kombinationen af dubstep og følsom singer-songwriting. Men fredag aften er det dj-pulten på Culture Box han besøger. - Foto: PR-foto
22. feb. KL. 20.03

Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe