Annonce
Politik 17. sep. 2009 KL. 14.31

Krause: »K-ledelsen står flosset tilbage«

Både Naser Khader og de konservatives ledelse har mistet deres autoritet efter sagen om burkaforbuddet, siger politisk kommentator.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hele miseren om forslaget om burkaforbud har kostet de konservative dyrt.

Både internt i partiet og regeringen, men også i offentlighedens øjne har det kostet både autoritet og troværdighed at fremføre forslaget og derefter trække det igen.

Især for partiets ledelse har slingrekursen været dyr, mener politisk kommentator Niels Krause-Kjær, der kender de konservative indefra fra sin tid som pressechef for partiet.

Ledelse har mistet autoritet
»Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Henriette Kjær står flossede tilbage. De har mistet autoritet. På partiets landsråd (sidste weekend, red.) kunne man se, at der var en blanding af resignation og manglende autoritet over ledelsen. Sagen har afgjort svækket dem, og det har kostet points internt i regeringen, fordi de konservative kom med forslaget, uden at Venstre var orienteret, og uden statsministeren vidste noget«, siger Niels Krause-Kjær.

LÆS OGSÅKonservative opgiver burkaforbud

For den nyslåede konservaive integrationsordfører Naser Khader har burka-sagen ikke været nogen god start. Da Khader præsenterede partiets integrationsudspil på sommergruppemødet i sidstse måned, var det hans første stykke arbejde for de konservative, der er hans fjerde parti på to år.

Men hans præstation vil formentlig ikke få konservative, der har været skeptiske over for Khader, til at lukke ham længere ind i folden, vurderer Niels Krause-Kjær.

Agerer efter mavefornemmelser
»Internt i partiet har der været mange, der har været skeptiske over for Khader. Han har været bagud på points fra begyndelsen, og dette har kun gjort situationen værre for ham«, siger Krause.

I dag lyder det fra justitsminister Brian Mikkelsen, at det formentlig vil være i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskeretskonvention at indføre et burkaforbud, og forslaget er dermed endelig trukket væk fra det konservative bord.

Hvordan kunne det gå så galt for de konservative?

»Nogle gange har offentligheden en opfattelse af, at politik på højt niveau er totalt koreograferet med spindoktorer og fokusgruppeundersøgelser. Sådan foregår det en gang imellem, men der er også mange tilfældigheder, der spiller ind. Og denne sag er et godt eksempel på, hvor meget tilfældigheder kan spille ind i den konservative beslutningsproces«.

LÆS OGSÅPia Kjærsgaard: Det er absurd teater

»Men det ser selvfølgelig ikke godt ud, når et regeringsparti og en vicestatsminister i den grad agerer ud fra mavefornemmelser og tilbøjeligheder. Der er der mere vidde rammer for et oppositionsparti«, siger Niels Krause-Kjær.

Khader skal på hårdt arbejde
Om resten af integrationsudspillet vil få gang på jord, vil tiden vise. Men de fleste forslag er druknet i snak om burkaer, og det politiske momentum, det havde, er væk, mener kommentatoren.

»Tiden vil også vise, om Khader kan genopfinde sig selv. Kan han komme ud af denne her situation og blive taget alvorligt igen? Der skal nok et mere sejt træk til, end han havde forestillet sig. Nu skal han ud og hakke roer - det er hårdt og seriøst arbejde, der skal til, og der er ingen smutveje«, vurderer Krause-Kjær.

LÆS OGSÅ Khader: Vi er forud for vores tid

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe