Annonce
Annonce
Politik 1. okt. 2009 KL. 15.38

Oppositionen afviser tvang og gummiceller

Det er som om tvang og gummeceller er regeringens eneste svar, siger radikales Lone Dybkjær om regeringens psykiatriforslag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mere uddannelse og flere folk.

Det er oppositionens svar for at undgå tvang på de psykiatriske afdelinger.

En samlet opposition afviser blankt sundhedsminister Jakob Axel Nielsens (K) forslag om at indføre gummiceller og fikseringsbælter til de oppegående patienter, så de ikke gør skade på sig selv eller andre.

LÆS ARTIKEL Psykisk syge skal isoleres i gummiceller

Fikseringsmetoden, der endnu er ulovlig herhjemme, går ud på, at oppegående patienter får remme om maven, hænder og fødder, så de ikke kan slå eller sparke kraftigt.

Egnede sig bedre som transportminister
Oppositionen er rasende over forslaget.

»Strengere straffe er åbenbart svaret på alt. Jeg spørger mig selv, om der på et tidspunkt kommer et bedre forslag end gummiceller og tvang«, siger de radikales psykiatriordfører, Lone Dybkjær.

LÆS ARTIKELMinister: Hellere gummicelle end bæltefiksering

SF's psykiatriordfører Özlem Sara Cekic melder direkte ud, at sundhedsministeren egnede sig meget bedre som transportminister.

»Jakob Axel Nielsen var meget bedre til toge og biler, end han er til mennesker«, siger en rasende ordfører, der peger på erfaringer fra et tidligere projekt, der viser, at man kan nedbringe brugen af tvang med 50 procent gennem efteruddannelse af personalet på de psykiatriske afdelinger.

SF: Forslag føder til tvang
Özlem Sara Cekic kan ikke forstå, hvorfor ministeren kommer med forslaget, når partierne i sommer blev enige om, at man skulle forsøge at minimere tvang i psykiatrien.

»Siden Jakob Axel Nielsen er blevet minister, har vi ikke hørt et eneste forslag fra ham om, hvordan vi kan minimere tvang i Danmark. Det ser vi også med dette udspil, hvor ministeren vælger at bruge erfaringer fra de lande, som anvender tvang frem for at bruge erfaringer fra udlandet, hvor man bruger mindst mulig tvang, siger Özlem Sara Cekic.

LÆS MERE Torturkomité: Psykisk syge mishandles

Hun henviser til lande som Frankrig og Holland, der bruger helt andre metoder med gode resultater.

R: Ludo er ikke godt nok
De radikales Lone Dybkjær mener også, der skal tilføres flere penge til psykiatrien, så der kan komme mere personale ind på afdelingerne.

»Der er en fantastisk mangel på personale i det psykiatriske system, og det driver folk længere ud. Hvad med at putte nogle mennesker ind til de syge? Det kan jo ikke nytte bare at sætte dem hen til et spil LUDO, og så er det godt«, siger Lone Dybkjær frustreret.

LÆS ARTIKELPsykisk syg spændt fast i seks år

S: Regeringen vil spare
Men pengene kommer ikke af sig selv. Senest stod det klart ved det nye finanslovsforslag fra regeringen, der ikke har tildelt ekstra penge til psykiatrien.

»Jeg tror, det er fordi, vi skal i gang med satspuljeforhandlingerne, og regeringen har jo afvist at der kommer penge til psykiatrien i finansloven«, siger socialdemokraternes psykiatriordfører Karen Klint. Hun tror, at gummicellerne og fikseringen er regeringens forsøg på at spare penge.

»Det vil koste omstillingspenge at sadle om, og der er folk, der skal have ny viden omkring psykiatri«, siger Karen Klint (S).

EL vil have forespørgselsdebat
Også Enhedslistens Per Clausen mener, at løsningen ligger hos bedre uddannelse af personalet. Men han tvivler også på pengene.

»Flere års udhuling af bevillingerne til psykiatrien har umuliggjort disse løsninger. Derfor griber sundhedsministeren til nye tvangsforanstaltninger. Det er helt uacceptabelt«, udtaler Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten vil tage initiativ til en forespørgselsdebat i folketinget om anvendelse af tvang i psykiatrien. Det er anden gang, sådan en debat kommer op, og sidst var der politisk flertal for, at der skulle mindre tvang i psykiatrien, beretter Per Clausen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe