Annonce
Politik 2. nov. 2009 KL. 03.00

SF: Smid hårde kriminelle ud af Tingbjerg

Socialistisk Folkeparti vil rydde op i den plagede bydel. Men politiet vil hellere have arbejdsro.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta om valget

SF's tingbjergpakke

SF’s ’Tingbjergpakke’ rummer 23 forslag til at genoprette ro og orden i bydelen. Herunder:
  • En mobil politistation til området.
  • Udvidet vidnebeskyttelse, så personer, der anmelder de kriminelle, kan flytte midlertidigt eller permanent fra Tingbjerg.
  • Frikøb af dommere og lokaler til såkaldte ekspresdomstole.
  • Bevilling af flere penge til tvangsanbringelse af vanskelige børn og unge.
  • Boligselskaberne skal smide de kriminelle ud af deres lejligheder.

De almene boligselskaber skal smide den hårde kriminelle kerne i den københavnske bydel Tingbjerg ud af deres lejligheder.

Det mener SF, der vil have boligselskaberne til at tage deres del af ansvaret for at få genoprettet ro og orden i den plagede bydel.

»Hvis nogen er til så stor gene for de andre beboere i området, at de ikke kan færdes på gader og stræder, så kan boligselskaberne med lejeloven i hånden smide dem ud af deres lejligheder. Og det opfordrer vi dem så til at få gjort nu, så vi kan få genoprettet ro og orden i området«, siger SF’s spidskandidat i København, Bo Asmus Kjeldgaard.

LÆS ARTIKEL Her er Københavns mest utrygge områder

Tingbjerg er plaget af en gruppe hårdkogte unge, der chikanerer og udøver hærværk i området i en sådan grad, at områdets præst er rejst fra området.

SF klar med en Tingbjerg-pakke
Ifølge Bo Asmus Kjeldgaard tør mange beboere ikke færdes ude efter mørkets frembrud.

Derfor har han sammen med SF’s landsformand, Villy Søvndal, udarbejdet en ’Tingbjergpakke’, der rummer 23 konkrete initiativer, som skal gøre området trygt igen.

Boligselskab afviser SF
Hos boligselskabet KAB, der administrerer mere end 2.000 boliger i området, afviser formand Finn Christensen, at det er boligselskabernes opgave at rydde op.

LÆS ARTIKELTingbjerg ramt af ekko af Nørrebro-uro

»For det første tager det cirka et år at smide nogen ud af en lejlighed. For det andet er det ikke vores opgave at holde øje med, om folk er kriminelle. Hvis de ikke overholder husordenen, så skrider vi ind og tager affære, men resten må være en politiopgave«, siger Finn Christensen.

Politiet: Vi har brug for arbejdsro
Hos Københavns Politi ønsker man ikke at kommentere et politisk udspil.

Men chefpolitiinspektør Per Larsen siger dog, at politiet har brug for arbejdsro.

»Tingbjerg er ikke værre end andre københavnske bydele«:

»Så selv om jeg er glad for debatten om, hvad der kan gøres, tror jeg, at alt det her lægger sig, så snart medie- og politikerinteressen lægger sig igen«, siger Per Larsen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
10. feb. KL. 23.00

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

Virksomheder og borgeres gæld til det offentlige eksploderer, viser dokumenter.

Kultur
10. feb. KL. 22.13
Prisfest. Malk De Koijn er igen blevet begavet med priser. Denne gang for Årets album, Årets orkester samt kategorien Årets tekstforfattere. - Foto: Miriam Dalsgaard

Hiphoppens superhelte sejrede på ny

Malk De Koijn vandt tre Steppeulve-priser. MC Einar fik årets Pionerpris.

Foto: Evan Vucci/AP

Romney til partifæller: Konservativ, konservativ, konservativ

Konservativ konference udvikler sig til skønhedskonkurrence mellem de republikanske præsidentkandidater.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren


Det sker
Heldig? 10 restauranter vil lege med dine smagsløg i løbet af en eftermiddagstime 26. februar. Dine og tre af dine venners faktisk. - Foto: Copenhagen Cooking
10. feb. KL. 18.58

Vind billetter til toprestauranternes smagsprøvegalla

ibyen anbefaler

restaurant & cafe