Det er meningen, at regeringens såkaldte lømmelpakke skal sikre ro og orden.

Men den vil formentlig også skabe et samfund uden demonstrationer og uden tilstrækkelig retssikkerhed for uskyldige.

Sådan advarer flere foreninger regeringen i de høringssvar, der er indløbet, inden loven bag lømmelpakken vedtages i denne måned.

Flere skal kunne straffes
Regeringen præsenterede i sidste måned planerne om en lovpakke, der skal sørge for, at FN's klimakonference kan forløbe fredeligt, når den afholdes i København til december.

Pakken indeholder blandt andet tiltag, der skal gøre det muligt for politiet at tilbageholde folk i op til 12 timer, og aktivister, der deltager i uroligheder, skal straffes hårdere end i dag.

Desuden skal man kunne straffe demonstranter, der - selv om de forholder sig fredeligt - lægger hindringer i vejen for politiets arbejde på steder, hvor der foregår »grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden«.

Ifølge lovforslagets bemærkninger kan det for eksempel være demonstranter, der blokerer for en vej, eller en person, der modsætter sig anholdelse ved at gribe fast i en lygtepæl.

Uskyldige vil blive ramt
Nu har lovforslaget været i høring, og flere kritiske røster dømmer det for dårligt.

»Bemærkningerne i lovudkastet synes at være skrevet med anklagemyndighedens pen og i lyset af de erfaringer, man gjorde sig i forbindelse med urolighederne i forbindelse med rydning af Ungdomshuset, hvor en række personer med uret blev varetægtsfænglset, men heldigvis senere frifundet i to instanser af domstolene«, skriver Landsforeningen af Forsvarsadvokater til Justitsministeriet.

Foreningen kritiserer især, at uskyldige vil kunne rammes af den stramme lov, fordi politiet får lov at anholde personer, allerede inden urolighederne er opstået, selv om de ikke selv deltager i dem. Det er nok at være området og blokere for flugtveje.

Svært at få erstatning
»Efter bestyrelsens opfattelse er bemærkningerne alt for upræcise med hensyn til at fastslå strafskylden«, skriver foreningens formand, forsvarsadvokaten Henrik Stagetorn.

Desuden er det betænkeligt, at loven lægger op til at hæve tidsrammen, politiet må frihedsberøve folk administrativt i, til cirka 12 timer, i stedet for de nuværende 6, mener foreningen. I det mindste bør perioden fastsættes til at være højst 12 timer, da det - blandt andet - vil dreje sig om uskyldige personer, der tilbageholdes.

»Ud over at pæne og uskyldige personer kan blive tilbageholdt, fordi politiet laver præventive tilbageholdelser eller masseanholdelse for at få 'ryddet gaden', følger det også af reglerne, at det er overordentlig vanskeligt at få erstatning efterfølgende«, skriver foreningen, der samlet set »ikke kan tiltræde« lovforslaget.

Nærmer sig politistat
Nogenlunde samme toner lyder fra Kriminalforsorgsforeningen, der samler socialrådgivere, pædagoger og andre civilt ansatte i Kriminalforsorgen.

Foreningen skriver, at lovforslaget er en »bevægelse mod flere politistatslignende sanktionsformer«. Ikke mindst fordi en dom for forstyrrelse af den offentlige orden fremover skal give op mod 40 dages fængsel.

»Det er fuldstændig rigtigt, at man skal rette sig efter politiets anvisninger, men det er også afgørende for en retsstat, at straffen står mål med forseelsen«, skriver foreningen, der konkluderer, at 40 dages fængsel er i overkanten, hvis man nægter at forlade en demonstration og sætter sig ned i stedet for at gå, når politiet beordrer det.

Mødt med kritik
Både Rigspolitiet og Kriminalforsorgen er tilfredse med lovforslaget, mens Domstolsstyrelsen slår fast, at det vil kræve flere penge til domstolene at køre sagerne igennem.

Forslaget om en lømmelpakke har udløst kritik fra flere sider, fra det øjeblik det blev præsenteret. Blandt andet har flere fagforeninger udtrykt bekymring for, at faglige aktioner bliver gjort ulovlige, og jurister har kritiseret, at de strengere straffe formentlig ikke vil have nogen effekt på hærværk og gadeuorden.

På onsdag diskuteres lovforslaget i Folketinget.