Annonce
Politik 3. nov. 2009 KL. 09.07

EU-traktat får grønt lys

Foto: PETR DAVID JOSEK/AP

Foto: PETR DAVID JOSEK/AP

Tjekkiets forfatningsdomstol har afvist klage fra en gruppe parlamentarikere. Nu kan landets præsident skrive under på EU-aftalen. Det har unionen ventet på i lang tid.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vejen mod Lissabon-traktaten er åben, og det er nu efter at dømme definitivt.

Den sidste forhindring blev fjernet, da Tjekkiets forfatningsdomstol erklærede, at traktatens tekst på ingen måde er i strid med tjekkisk grundlov.

Det havde 17 senatorer ellers påstået i en klage, hvis mål var at forpurre traktatens ratificering.

LÆS OGSÅTjekkiet godkender EU-traktat

»Lissabon-traktaten er hverken i sin helhed eller i de punkter, som en gruppe senatorer har angrebet, i strid med Den tjekkiske Republiks forfatningsorden«, sagde Rychetsky få minutter efter kl. 9, og Lissabon-tilhængerne kunne endelig ånde lettet op efter en uges venten på domstolens afgørelse.

Domstolens afvisning af klagen var den sidste betingelse, som Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, stillede for underskrivelse af traktaten.

Den åbner nu vejen til den endelige ratificering af traktaten i hele EU, fordi det eneste, som hidtil manglede, var præsident Klaus' signatur.

Men Klaus har højtideligt lovet at skrive under på traktaten, hvis forfatningsdomstolen finder den forenelig med Tjekkiets forfatning.

Euroskeptiske Klaus må give sig
Den udpræget euroskeptiske Klaus, som i månedsvis har blokeret for Lissabons godkendelse, vil næppe have det godt med at sætte sit navn under et dokument, som efter hans mening 'fatalt begrænser Tjekkiets suverænitet'.

Men stort set ingen tvivler på, at han denne gang gør, som han har lovet. Klaus gav sin tilsagn allerede sidste uge, da de øvrige 26 EU-lande gik med til hans krav og gav Tjekkiet lov til at fravælge en del af Lissabon-traktaten, nemlig charteret om grundlæggende borgerrettigheder.

Polen og Storbritannien har tidligere fået samme undtagelse, men Klaus begyndte at stille sine krav først i den allersidste fase af ratificeringsprocessen i hele EU. Og først efter, at begge kamre af Tjekkiets parlament havde godkendt Lissabon.

De fleste tjekker er imod Lissabon-traktaten
Klaus' argument er, at etniske tyskere (sudetertyskerne), som blev udvist fra Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrig, kunne med udgangspunkt i charteret kræve deres konfiskerede besiddelser tilbage eller kompensationer for dem.

En række prominente jurister har forgæves forsøgt at overbevise Klaus om, at det ikke passer.

Men en del af befolkningen deler præsidentens holdning til sudetertyskerne. Ifølge nogle meningsmeninger er flest tjekker imod Lissabon-traktaten.

De 17 medlemmer af senatet, som er parlamentets overhus, mener, at traktaten forvandler EU til en slags kæmpestat. Det ville være i strid med landets forfatning, som forbyder, at den tjekkiske stat overgiver en del af sine magtbeføjelser til en anden stat.

15 dommeres melding var klar
Senatorerne, som alle står præsident Klaus nær, anmodede derfor forfatningsdomstolen om at afgøre, hvorvidt EU er en superstat eller en international organisation. De opfordrede samtidig de 15 dommere til ikke at se på forfatningen med 'eurokonforme' øjne, men til at tolke den 'autentisk'.

Svaret fra dommerne var klart: EU er ingen stat, men en sammenslutning af frie, demokratiske stater.

Traktaten er ikke 'ekstrem uoverskuelig'
Forfatningsdomstolen gav heller ikke senatorerne ret i deres andre påstande som f.eks. den om, at traktaten er 'ekstremt uoverskuelig selv for juridiske eksperter'.

Det var anden gang, at domstolen afviste en klage fra en gruppe Klaus-venlige senatorer. Det samme skete for et år siden, men dengang behandlede instansen kun enkelte punkter i traktaten.

Denne gang var det dokumentet som helhed.

Socialdemokraterne er ikke tilfredse
Det kan ske, at traktaten endnu en gang bliver genstand for juridiske og politiske tovtrækkerier.

Det tjekkiske socialdemokrati, som ifølge gallupundersøgelser har gode chancer for at vinde et kommende valg, truer med at forlange en ændring af undtagelsen om charteret om grundlæggende borgerfriheder.

»Vi ønsker, at undtagelsen ikke skal gælde hele charteret, men kun dets paragraf 17 om borgernes ejendomsret. Hvis socialdemokratiet vinder valget næste år, vil vores regering stille dette krav«, siger socialdemokraternes formand, Jiri Paroubek, som er overbevist om, at kun den nævnte paragraf ville være relevant for sudeternes eventuelle henvendelser.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe