På den ene side af Hovedbanegården ligger Rådhuset, Tivoli og Strøgets lysende indkøbsmekka.

På den anden side står mænd og kvinder i kulden. De har andre og mere presserende problemer end dem, der optræder på den kommunalpolitiske dagsorden inden valget om et par uger.

Perspektivet bliver et andet, når det er bragende koldt og pusherne endnu ikke er dukket op med dagens tilbud, eller dagens første sprut endnu ikke er kommet indenbords.

Det forhindrer imidlertid ikke folkene på bagsiden af Hovedbanegården og af det nymondæne Istedgade i at se frem til kommunalvalget og deres mulighed for at blive hørt.

Første ønske: En by uden massiv biltrafik
En af dem er 40-årige Claus, mangeårig stofmisbruger og fast inventar på fortovet ved Tietgensgade, et af narkomanernes mange mødesteder i byen. Han foretrækker at holde sit efternavn for sig selv.

Han har flere ønsker til de politikere, der skal fylde Københavns Rådhus efter valget den 17. november.

»Jeg kunne ønske, at Indre By var bilfri«, fastslår han.

»Det er for klamt at cykle ved siden af lastbiler og unge, der kører ræs. Biler skulle holde ved togenes endestationer, så det eneste, der kørte herinde, var elbiler«, siger narkomanen.

Stemmer til venstre
»Jeg har tænkt mig at stemme på Frank Jensen (Socialdemokratiets spidskandidat i København, red.), selv om han har lavet en masse lort. Eller på en fra SF. De har brug for stemmerne fra os fattigrøve«, forklarer Claus.

Han lægger ikke skjul på, at han efterlyser bedre forhold for kommunens svageste, såsom indendørs steder at sove, mulighed for at blive hjulpet til afvænning og bedre sundhedsforsorg.

»Der har Socialdemokratiet ikke været gode nok«, siger han. Ifølge Claus sker det for eksempel alt for ofte, at hjemløse afvises på herbergerne om aftenen. De får besked på at komme igen om 14 dage, når der er plads.

»Selv i Polen kan man komme ind fra gaden og få en plads at sove. Det kan vi ikke i vores velfærdsland«, forklarer han.

Vil have bedre afvænning
Samtidigt efterlyser han en bedre indsats for at støtte narkomaner, der ønsker at komme ud af deres stofmisbrug.

»De siger, at der er behandlingsgaranti, men det er bare røv og nøgler. De vil hellere give metadon, selv om narkomanerne beder om at komme i behandling. Metadon er mere vanedannende end heroin. Men man skal i gang med afvænningen med det samme: En narkoman, der er motiveret i dag, er ikke nødvendigvis motiveret i morgen«, siger Claus.

Tager afstand fra egoismen
Han foretrækker, at det københavnske bystyre fortsat er rødt. De borgerlige vil være alt for fokuserede på at komme efter bistandsmodtagere og andre udsatte, frygter han.

»Det er svært nok i forvejen«.

Han efterlyser et samfund, hvor beboerne ikke tøver med at tage sig af hinanden.

»Man kender dårligt sin nabo efterhånden. Der er for meget mig selv og mig selv hele tiden«, siger socialdemokraten Claus.

De svageste glemmes

En anden af de mænd, der står bag Hovedbanegården, er 52-årige Jim Erik Keis, der selv har været stofmisbruger, men i dag nøjes med en stærkøl.

Han har tænkt sig at stemme på SF. Men han er ikke sikker på, at det giver resultat for samfundets udsatte grupper.

»Det er ligemeget, hvad der sker i Danmark, så bliver der ikke gjort noget for os lavtstående«, konstaterer han. Skulle han bestemme, så blev der bygget flere boliger til de udsatte.

»Det er det vigtigste. Alle her fryser og skal ud af lede efter sovepladser i aften«, forklarer vælgeren.

Sundhedsvæsenet er nødlidende
Han vil også sætte ind for at bedre forholdene for de ældre. Og så vil han rette op på sundhedsvæsenet.

»Det er blevet forringet alt for meget«, mener han. Han vil blandt andet have forbedret opfølgningen på behandlingen af stofmisbrugere og af straffede, der sluses tilbage i samfundet.

Der gøres ikke nok for at sikre, at det går skævt for dem, når behandlingen er slut eller når vedkommende løslades til en eller anden bolig.

»De bliver parkeret, efter at man har ofret hundredetusinder på dem«, siger han.

Imod højrefløjen - med forbehold
Jim Erik Keis vil også bruge sit kryds til at tage afstand fra den borgerlige fløj.

»Jeg vil sige nej til alt det højreorienterede. Så er der en chance for Danmark«, siger han - men tilføjer, at han da ikke vil have noget imod en integrationsborgmester fra Dansk Folkeparti i København, så der kan blive »ryddet op«.

»Er de her uretmæssigt eller bryder de loven, må de ud. Der er onde danskere og der er gode danskere, men det ser ud som om der er et flertal af onde blandt dem«, forklarer han om indvandrerne.

Vælger har ikke tillid til politikerne
Bo Rathje vil til gengæld holde sig langt væk fra stemmeboksen den 17. november. Han kører en tur i sin handicap-scooter med hunden Mille ved sin side.

»Jeg stemmer ikke. Jeg stoler ikke på nogen af dem. Og dem, der vælges ved kommunalvalget, har ikke noget at skulle have sagt«, vurderer han. Det er folketingspolitikerne, der holder kommunerne i stramme tøjler, så der er efter hans mening ikke grund til at stemme ved kommunalvalget.

»Der er ikke een eneste af dem, der vil gøre noget godt for andre. De er egoister alle sammen. Knud Jespersen gjorde det godt. Det var en mand, der stod inde for sit ord«, siger Bo Rathje om den tidligere leder af Danmarks Kommunistiske Parti.

Mænd i misbrug fejes til side
Han bryder sig ikke om betegnelsen misbrugere om den skare, der samles bag hovedbanegården.

»Der er kun en slags misbrugere: Det er dem, der misbruger netop de mennesker«, mener han.

Skulle han efterlyse en kommunal indsats, så var det at gøre mere for at hjælpe især mændene i kvarteret.

»Der er noget for kvinder hernede, men mændene bliver skubbet til side. Kvinderne hjælper de og mændene banker de«, siger han om den hjælp, der gives til Vesterbros udsatte.

Bo Rathjen tror ikke, at det bliver bedre i fremtiden.

»Der er ikke noget sammenhold mere. Familien er væk. Vi har ikke noget til fælles«, mener han.