Annonce
Politik 3. nov. 2009 KL. 21.44 opdateret 4. nov. 2009 KL. 07.34

400 mio. baner vejen for nye forhandlinger

Ungdomsuddannelserne får et løft. Det er nok til at få S og R tilbage til forhandlingerne om globaliseringspuljen.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta om globaliseringspuljen

  • En pose penge på i alt 39 mia. kr., som skal gå til forskning, innovation, iværksætteri og mere uddannelse fra 2007 til 2012.
  • Den konkrete udmøntning skal forhandles hvert år sammen med finansloven.
  • Globaliseringspuljen er en del af den historiske velfærdsaftale fra 2006, som blev indgået mellem regeringen, DF, S og R og blandt andet hævede folkepensions- og efterlønsalderen.

Sent i aftes indgik regeringen og oppositionen et kompromis, som nu skal få de kuldsejlede globaliseringsforhandlinger i gang igen i dag.

Regeringen er gået med til at give ungdomsuddannelserne et løft på 400 mio. kroner. Penge, som er finansieret af de såkaldte AER-midler, som normalt betaler for praktikpladser. Socialdemokraterne er yderst tilfredse med kompromiset.

»Vi er meget tilfredse. Det betyder, at vi kan give ungdomsuddannelserne et løft og skabe bedre fysiske rammer på ungdomsuddannelserne«, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

Regering laver delaftale med DF
Til gengæld har oppositionen droppet deres ultimative krav om, at regeringen ikke må lave den såkaldte ungeydelse sammen med Dansk Folkeparti.

Dermed kan forhandlingerne om globaliseringsmidlerne fortsætte efter en uges magtkampe mellem regeringen og oppositionen om fordelingen.

Det ligner jo snart det muntre køkken

Henrik Qvortrup, politisk redaktør på TV 2

Tidligere på tirsdagen valgte S og R ellers ikke at dukke op til forhandlinger i finansministeriet. Forklaringen lød på »kalenderproblemer«, men forhandlingerne fortsatte altså uden for pressens søgelys .

Det muntre køkken
S og R’s udeblivelse fra forhandlingerne tirsdag eftermiddag blev af flere eksperter tolket som, at S og R var usikre og på sligrekurs.

»Først spiller oppositionen hardball, og så vil de alligevel gerne være med. Det ligner jo snart det muntre køkken. Hvis man skal udnævne en vinder, må det blive regeringen«, siger politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup.

Det var regeringens planer om at skære i børnechecken, hvis de 15-17-årige ikke følger deres uddannelse, der i sidste uge fik forhandlingerne til at bryde sammen.

LÆS OGSÅ Milliardaftale om forskning sprængt

Da S og R blankt afviste forslaget, meddelte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at han i stedet ville få det vedtaget i folketingssalen uden om forligskredsen.

Konflikten kulminerede, da partiformændene Margrethe Vestager (R) og Helle Thorning-Schmidt (S) truede med at opsige hele velfærdsaftalen fra 2006.

Oppositionen kravlede op i træ
I går sendte Lars Løkke et brev til de to partiledere, hvor han opfordrede dem til at vende tilbage.

Men han fastholdt, at forslaget om børnechecken vil blive afgjort uden om S og R. Dermed fortsætter forhandlingerne ifølge Henrik Qvortrup »fra nøjagtig samme udgangspunkt, som det oppositionen forlod i sidste uge«, hvis S og R i dag stiller i Finansministeriet.

Og det ser ikke kønt ud, vurderer tidligere politisk rådgiver for Anders Fogh Rasmussen (V) Michael Kristiansen:

»Når man kravler så højt op i et træ og siger, at hele det samarbejdende folkestyre står på spil – som oppositionen har gjort – skal man sikre sig imod at blive rystet ned igen. Ellers ser det komisk ud«.

Fagbevægelsen presser S
Socialdemokraterne er under voldsomt pres fra fagbevægelsen, som ikke vil acceptere, at partiet afskærer sig fra indflydelse på, hvordan de mange penge skal fordeles.

Og det skulle S-ledelsen have tænkt på, før de satte hårdt mod hårdt, mener Peter Goll, forhenværende rådgiver for SF, nu direktør i kommunikationsfirmaet Geelmuyden Kiese.

»Det virker slet ikke, som om de har tænkt situationen igennem. Det er meget underligt, at de ikke på forhånd har vidst, hvad fagbevægelsen mener. Nu ender det med, at Socialdemokraterne selv kommer under pres«.

Også Peter Goll dømmer S og R som tabere i et forløb, som dog heller ikke ser godt ud for regeringen.

Nøglepersoner kan ikke holde hinanden ud
Michael Kristiansen ser dramatikken som udtryk for en generel stemning på Christiansborg i øjeblikket.

»Hele denne her sag vidner om, at samarbejdsklimaet i Folketinget er ekstremt dårligt. Der er en række nøglepersoner, der simpelthen ikke kan holde hinanden ud, og det er derfor, det hele eksploderer nu«, lyder hans analyse.

Michael Kristiansen peger på, at den politiske strid næppe optager såkaldt almindelige mennesker, som »sikkert bare håber, at politikerne snart vil holde op med at skændes og finde nogle fornuftige løsninger«.

Det var i aftes ikke muligt at få en kommentar fra S eller R.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Politik
13. feb. KL. 12.32
Foto: LEHMANN MARTIN

Venstre: Regeringen mangler en klar plan for Syrien

Verdenssamfundet bør tage ansvar for situationen i Syrien, mener V.

Musik
13. feb. KL. 12.10
Død. Whitney Houston blev 48 år. - Foto: Darrin Bush/AP

Apple malkede Whitneys død med opskruet pris

Prisen på souldivaens 'ultimate collection' steg markant efter hendes død.

Sport
13. feb. KL. 10.42 opdateret KL. 11.15
Debutant. Stævnet i Panama var Lance Armstrongs første i Ironmanserien, som World Triathlon Corporation står bag. - Foto: Arnulfo Franco/AP

Armstrong undgik dopingkontrollen

Rasmus Henning undrer sig over at top 3 ved triatlonstævnet i Panama ikke blev dopingtestet.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

restaurant & cafe