Annonce
Annonce
Politik 4. nov. 2009 KL. 03.00

SF og R gør op med retsforbehold

De to partier er parate til at acceptere, at Danmark står uden for EU's fælles udlændingepolitik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Restforbehold

  • Retsforbeholdetbetyder, at Danmark står uden for beslutninger om f.eks. politi, terrorbekæmpelse strafferet, asyl- og udlændingepolitik, når beslutningerne træffes med flertal i EU (overstatsligt). Træffes de derimod enstemmigt (mellemstatsligt), kan Danmark godt være med.
  • Med Lissabontraktaten bliver alt retligt samarbejde i EU overstatsligt – og dermed må Danmark stå uden for alle nye tiltag på området.
  • Danmark kan enten afskaffe forbeholdet helt eller indføre en model, hvor Folketinget selv aktivt beslutter, hvilke dele af det retlige samarbejde vi vil deltage i. Begge modeller forudsætter et ja ved en folkeafstemning.

En folkeafstemning om de danske EU-forbehold rykker nu et stort skridt nærmere.

Med udsigt til at en ny EU-traktat sender Danmark ud af centrale områder som politisamarbejde og terrorbekæmpelse, foretager både SF og de radikale en kontroversiel vending: De er parate til at acceptere en ny ordning, hvor Danmark stadig står uden for EU’s fælles udlændingepolitik.

Og det er netop betingelsen for, at regeringen vil sende retsforbeholdet til folkeafstemning. At det kan erstattes af en ordning, hvor Danmark selv vælger og vrager i EU’s retlige samarbejde.

R vil ikke blokere for en afstemning
På den måde kan Danmark deltage i politi- og terrorsamarbejdet, men forblive uden for den fælles asyl- og indvandringspolitik. Det har både SF og de radikale hidtil afvist, men nu lyder nye toner:

»Det kan ikke nytte at låse sig fast. Vi kan beklage, at flertallet ikke vil være med til at afskaffe forbeholdet helt, men vi vil ikke blokere for en afstemning. Vi synes, det er vigtigt at få retsforbeholdet afskaffet i så stor stil, som det nu er muligt«, siger EU-ordfører Lone Dybkjær (R).

SF: Det må afprøves med forhandling
Samme melding kommer fra SF: »Vi har ingen problemer med at afskaffe retsforbeholdet. Modellen, hvor vi stadig står uden for udlændingepolitikken, er ikke vores kop te – men hvis regeringen vil noget, må det afprøves i en forhandling«, siger formand Villy Søvndal.

Debatten om de danske forbehold fik ny luft, da Tjekkiet i går som det sidste land godkendte Lissabontraktaten, som nu træder i kraft 1. december. Fra det øjeblik vil Danmark – på grund af retsforbeholdet – være tvunget til at stå uden for alle beslutninger på retsområdet, lige fra fælles regler om skilsmisser over asyl og indvandring til politisamarbejde og terrorbekæmpelse.

Lars Løkke kalder til samling
Derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inviteret Folketingets EU-venlige partier til et møde 25. november i et forsøg på at finde fælles fodslag om forbeholdene:

»Jeg vil konsultere partierne, fordi der er en ny situation«, sagde Løkke ved et pressemøde i går.

Han gjorde det klart, at regeringen ikke har lagt sig fast på, om der skal stemmes om forbeholdene samlet – eller et ad gangen. På forhånd udelukker statsministeren en hurtig afstemning om euroen, fordi Danmark for tiden ikke opfylder de økonomiske krav for at være med i den fælles mønt. Det er uafklaret, om afstemningen kommer før et valg.

LÆS ARTIKELLøkke aflyser euro-afstemning

Glæde over den fremstrakte hånd
Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen, glæder sig over den fremstrakte hånd fra SF og R, men slår fast, at der »stadig er et hav af ubesvarede spørgsmål«.

Det lyder, som om du leder efter en undskyldning for at udskyde afstemningen?

»Det er jeg ked af at blive skudt i skoene. Ingen tvivl om, at vi risikerer at ryge ud af vigtige dele af samarbejdet. Men det sker ikke i morgen«, siger han.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Det arabiske oprør
9. feb. KL. 23.07
Angreb. Byen Homs er under kraftige angreb fra det syriske regime, fortæller indbyggere til CNN. - Foto: ANONYMOUS/AP

Læge i Homs: Alle venter på at dø

Syrisk læge fortæller om lemlæstelse, magtesløshed og total mangel på kirurgisk udstyr.

Musik
9. feb. KL. 21.40
Provo. Den engelsk-srilankanska sangerinde M.I.A. (Mathangi Maya Arulpragasam) gav sidste år koncert på Roskilde Festivals Orange Scene. - Foto: BRINKMANN MIE

Fuckfinger-popstjerne laver ny kæmpe-succes

M.I.A.?s nye video er på blot fem dage er blevet set over seks mio. gange.

Politik
9. feb. KL. 20.10
Foto: HØYBYE LIV

Forsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

Ministeren ser frem til undersøgelsen af fangesagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Spectors. Pumpehuset får fredag besøg af et stærkt team. (Arkivfoto) - Foto: Tobias Selnæs Markussen
9. feb. KL. 18.10

Klublisten: Her er seks gode fester
i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe