Mange steder er de allerede i gang. Og fra 2011 skal alle børn i danske daginstitutioner have serveret et obligatorisk frokostmåltid af kommunen.

Men forældrenes protester over ordningen strømmer fortsat ind til de ansvarlige politikere.

LÆS OGSÅNy madordning giver massive forældreprotester

I dag kom protesterne fra Rudersdal Kommune, hvor en gruppe forældre tog til Christiansborg for at fortælle Folketingets socialudvalg om deres bekymringer ved ordningen.

Skal tænkes forfra
De tre mødre ønsker en helt anden madordning, end den, regeringen og Dansk Folkeparti har sendt ud på kommunernes borde.

»Politikerne bliver nødt til at gå tilbage og overveje, hvad det er for en madordning, de egentlig kunne tænke sig. Vi kunne forestille os, at man sagde, at der i løbet af de kommende 10 år skal etableres produktionskøkkener i institutionerne, så maden kan integreres i pædagogikken, og børnene får et forhold til maden«, siger en af de tre forældre, der er mødt op, Anne-Sofie Nielskov.

LÆS OGSÅFrygt for discountmad til børnehaver

I den institution, deres børn går i, er der ikke et stort køkken, hvor frokosten kan blive fremstillet. Når madordningen indføres, skal institutionen i stedet have et anretterkøkken, og tre gange om ugen bliver der bragt mad ud i varmekasser, formentlig fra et plejehjemskøkken.

Massiv modstand
For Anne-Sofie Nielskov, der har et barn i vuggestue og et barn i børnehave, kommer det ekstra måltid til at medføre en ekstra regning for børnepasning på 12.100 kroner om året.

Den løsning er forældrene utilfredse med, og det fortæller de politikerne i de 15 minutter, de har fået i udvalgslokalet.

»Politikerne kan ikke sidde det overhørig, når der er så massiv folkelig modstand«, mener Carina Bruun.

Skal klares i kommunen
Men på mødet giver Venstres ordfører udtryk for, at aftalen ligger fast, fortæller Carina Bruun.

»De forklarer os, at det er en større politisk beslutning, der ligger bag. Og det er sådan set fint nok for os, at politikerne gerne vil indføre en madordning, men kvaliteten skal være i orden«, siger den utilfredse mor.

Ifølge Venstres familieordfører, Louise Schack Elholm, bør forældrene henvende sig hos deres egen kommune, hvis de er utilfredse med den måde, den implementerer ordningen.

»Jeg synes, det er oplagt at diskutere ordningen som en del af kommunalvalgkampen«, siger Louise Schack Elholm.

Blev smidt ud af Fabrin
Men da forældregruppen i tirsdags overrakte deres borgmester, Erik Fabrin (V) omkring 400 underskrifter mod ordningen, blev de henvist til de ansvarlige politikere på Christiansborg.

»Han henviser til, at kommunen er bundet af lovgivningen. Og han endte nærmest med at smide os ud«, siger Anne-Sofie Nielskov.

Venstres familieordfører er overbevist om, at de mange utilfredse forældre nok skal blive tilfredse med frokostserveringen for deres børn, når den først er indført og ordentligt indkørt.

Vil fortsætte modstanden
»Jeg forstår godt, forældrene kan være bekymrede nu, inden madordningen er indført. Og jeg forventer ikke, at de bliver tilfredse med den fra første dag, men når den er er veletableret, vil folk blive glade«, siger hun.

Men Rudersdal-forældrene har ikke tænkt sig at se tiden an. De vil på en hjemmeside forsøge at samle modstanden mod ordningen og fortsætte presset mod politikerne.

Lignende bevægelser ses andre steder. I Aalborg har mere end halvdelen af forældrene til børnehavebørn skrevet under på en protest. Og ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, har 10 kommuner søgt Indenrigs- og Socialministeriet om helt at blive fritaget fra ordningen.

LÆS OGSÅKommuner tror ikke på madordning