At man yder efter evne og nyder efter behov, er stadig en flot målsætning. Det er, hvad kommunismen går ud på, siger folketingsmedlem Frank Aaen fra Enhedslisten.

Han vil derfor ikke afsværge kommunismen som ideologi, snart 20 år efter at Berlinmuren faldt.

»Jeg er socialist, og hvis du vil spørge, om jeg stadig er kommunist, så vil jeg sige, at det er jeg også«, siger Frank Aaen i et interview i dag med Politiken.

Ole Sohn er tavs om fortid
Han har ingen problemer med at tale om den tid, modsat SF’eren Ole Sohn, som fortsat ikke ønsker at kommentere, hvorfor han som daværende formand for DKP blandt andet deltog i DDR’s 40-års fødselsdagsparade få uger før Murens fald.

To ud af fire af Enhedslistens nuværende folketingsgruppe har en fortid i DKP. Den anden er Line Barfod, som først meldte sig ud et år efter Murens fald. Hun vil dog ikke kalde sig selv kommunist i dag.

»Om man er socialist eller kommunist eller marxist-leninist, synes jeg ikke er vigtigt i dag. Det afgørende er, at man kæmper for at få et andet samfund, hvor demokrati handler om mere end at stemme hvert 4. år«, siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen: Afgørende at lære
Johanne Schmidt-Nielsen, der som kun 25-årig er vokset op efter Murens fald, kalder sig heller ikke kommunist, men har ingen problemer med, at Frank Aaen gør det. Det er et generationsspørgsmål, mener hun.

»Jeg kalder mig socialist og har egentlig altid forbundet begrebet kommunisme med fortiden«, siger hun.

»Idealerne om at skabe et samfund, hvor der reelt er lige muligheder for alle, kæmper jeg også for. Men det er fuldstændigt afgørende som moderne venstrefløj at lære af de fejl, som er begået i kommunismens og socialismens navn,« siger hun. Og tilføjer:

»Hvordan fanden kunne det ske? Det er svært for mig som 25-årig at forstå, hvordan man kunne undgå at opdage det, der foregik. Men mindst lige så vigtigt er det at spørge, hvordan man kan undgå at støtte sådanne overgreb igen«.

Helge Adam Møller: »Jeg bekæmper Frank Aaen
Med jævne mellemrum dukker der krav op om mere selvkritik fra de dele af venstrefløjen, som støttede totalitære regimer i øst. Den konservative politiker Helge Adam Møller, som bl.a. sidder i Forsvarsudvalget sammen med Frank Aaen, ser imidlertid ikke noget problem i, at et folketingsmedlem bekender sig til kommunismen.

»Det er kvaliteten ved et frit samfund, at man har lov til at have de politiske såvel som religiøse eller seksuelle overbevisninger, man har«, siger han.

»Jeg bekæmper Frank Aaen og Enhedslisten, alt hvad jeg kan, for jeg er 100 procent uenig med ideologien. Men selvfølgelig skal de have lov til at være der, ellers er vores demokrati ikke meget værd«, siger han.

Scocozza: Sovjet havde ikke noget med kommunisme at gøre
Men giver det overhovedet mening at kalde sig kommunist i dag, hvor de samfundssystemer, der byggede på ideologien, er styrtet sammen?

FOKUSLæs om Berlinmurens liv og død

Javist, mener historiker Benito Scocozza, der selv har været medlem af DKP og senere bl.a. var medstifter af Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister og dets efterfølger, Kommunistisk Arbejderparti, som beundrede regimerne i Kina og Albanien.

»At sige, at kommunismen faldt i 1989, er jo at rode rundt i begreberne. Det var det sovjetiske systems sammenbrud, og det var et statskapitalistisk foretagende, som intet havde med socialisme eller kommunisme at gøre«, siger han.