»Det gjorde ondt i hjertet at se det danske flag blive brændt«, siger Peter Vandgaard såret og tilføjer:

»Ingen er tvunget til at bo i Danmark. Kan man ikke leve efter det danske samfund og regler, har man ikke noget at gøre i landet«.

Peter Vandgaard stiller op til kommunalvalget på Frederiksberg for Dansk Folkeparti, som kandidat nummer to på listen. Ifølge ham har vi hverken demokrati og ytringsfrihed i Danmark.

»Jeg er rystet over at min egen formand, Pia Kjærsgaard, ikke en gang kan gå gennem Nørrebro uden at blive generet af indvandrergrupper. Det kan ikke kaldes demokrati. Og det skal ændres. I Danmark skal alle have lov til at sige deres mening, uden at man bliver truet og generet af nogen«, siger Peter Vandgaard.

Bland digDebat for Frederiksberg Kommunes borgere

Han mener, at vi i Danmark er for bløde. Det bliver danskerne snydt af, og det skal der gøres noget ved. Han vil derfor i sit politiske arbejde - og valgkamp - fokusere på ytringsfrihed, demokrati, integration, og gøre de ældre trygge, hindre falske flygtninge, men han vil dog hjælpe de flygtninge, der er i nød.

Ulovlige aviser blev hans skæbne
Den 58-årige kandidat har ikke altid heddet Peter Vandgaard. Han er navngivet Fredun Khdavandegar, og før hele hans liv blev vendt på hovedet, levede han i det frie Iran. Han var lykkelig med kone og to børn.

Han havde et job som vognmand, hvor han skulle køre varer frem og tilbage over grænsen. Men det liv blev hurtig ændret, da et opkald fra hans kone fik ham til at flygte for livet. Den iranske regering havde nemlig opdaget, at han igennem noget tid havde bragt ulovlige aviser over den iranske grænse.

Han flygtede til Danmark i 1984 sammen med konen og to børn. Familien gik igennem en stor ændring i 1986, de skiftede religion fra at være muslimer til at konvertere til kristendommen:

»Jeg har aldrig haft noget forhold til islam, og efter Ayatollah Khomeinis styre fik jeg et helt andet syn på islam. Jeg valgte derfor at stille op til kommunalvalget for at gøre en forskel«.

Underviser danskere i Bibelen
Hele familien blev både døbt og skiftede deres iranske navne til bibelske navne. Familien er i dag religiøse kristne.

Peter Vandgaard laver mange forskellige ting i sin fritid, han underviser blandt andet i Biblen - både danskere og de indvandrere, der er interesserede. Han går til engelskundervisning for at forbedre sit sprog. Og så elsker han at være engageret i politik.

Han har tidligere arbejdet som buschauffør i København, men har på grund af en rygskade kunne han ikke arbejde mere. I jobbet som buschauffør har Peter Vandgaard oplevet, at mange opfører sig dårligt:

»99 procent af dem var de unge indvandrere«, mener han.

Han er rystet over, at forældrene ikke tager mere ansvar over for deres børn, og det skal der gøres noget ved. For »de kriminelle slipper for nemt af sted med deres handlinger«:

»Det er forældrenes skyld, at de fleste indvandrere ikke har en fremtid. Fordi de simpelthen er ligeglade, de interesserer sig kun for deres arabiske tv-kanaler«, siger Peter Vandgaard og tilføjer:

»De kriminelle skal på ingen måder overtage landet og blive en fare for samfundet - og særligt ikke for de ældre, som ikke har mulighed for at forsvare sig«.

PRØV OGSÅHvilken kandidat i din kommune er du mest enig med?

Ordet racist er noget, Peter Vandgaard tit oplever at blive kaldt i sin hverdag, men det er ikke noget han tager personligt. Han mener, at det er vigtig at sige sandheden, som den er, selv om den godt kan være lidt skræmmende:

»En gang har jeg har jeg mistet mit land, og det vil jeg ikke lade ske igen«, siger Peter Vandgaard meget alvorligt.

Han har lagt Iran bag sig, men han snakker dog stadig med sin familie, som han sidst så for ti år siden. Peter Vandgaard kan dog aldrig nogensinde sætte sine ben i landet igen, fordi det ifølge koranen er strengt forbudt at skifte religion. De ulovligheder, han har begået, nægter ham også adgang til Iran.

Adgangsforbudet rammer ham ikke specielt, fordi han ser Danmark som sit eget land. Dansk-iraner er det, han kalder sig, også selv om han ikke er født og opvokset i Danmark:

»Det er et vigtig land, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bevare den danske kultur og de danske værdier«.