Annonce
Politik 12. nov. 2009 KL. 07.37

Politikere vil stoppe jobcenter til afviste irakere

Politiken opretter Irak Centeret for at ansætte afviste asylansøgere.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Allerede inden Politiken har samlet så meget som en krone ind til Irak Centeret, møder initiativet strid politisk modvind.

Regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti opfatter Irak Centeret som en ren provokation og et forsøg på at omgå loven.

Politiken vil i dag begynde en indsamling blandt læserne for at skaffe startkapital til Irak Centeret, som skal ansætte især afviste irakiske asylansøgere. Centerets formål er at drive oplysningsvirksomhed om Irak og om forholdene for irakiske asylansøgere.

LÆS OGSÅ Politiken vil ansætte afviste irakere

Irakerne bliver ansat på centeret med en månedsløn på 32.000 kroner, så de kan søge om en meget hurtig arbejds- og opholdstilladelse i Udlændingeservice under den såkaldte beløbsordning. Det er en ordning, regeringen har fået vedtaget for at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandske medarbejdere.

Venstre-ordfører: Misbrug
»Det er misbrug af beløbsordningen, hvis formål er at få højtuddannede og specialister til Danmark. Ordningen må ikke blive et hul i loven, så afviste asylansøgere kan omgå Flygtningenævnets afgørelser. Hvis Politikens initiativ er lovligt, så må vi se på loven. Politikens initiativ kommer næppe op at flyve«, siger integrationsordfører Karsten Lauritzen (V).

Dansk Folkeparti: Tåbelig ide
Dansk Folkeparti betegner Irak Centeret som et rent proformaarrangement.

»Hvem har dog fundet på den tåbelige idé«, spørger integrationsordfører Peter Skaarup, der ikke kan forestille sig, at Udlændingeservice vil give grønt lys til jobbene i Irak Centeret, så de afviste irakiske asylansøgere kan få arbejds- og opholdstilladelse.

»Irakerne har formentlig ikke kvalifikationer til at oppebære en løn på 32.000 kroner om måneden, så der vil givet vis være tale om en omgåelse af reglerne«, siger Peter Skaarup.

Seidenfaden er forbløffet
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden er forbløffet over den bastante afvisning.

»Vi respekterer, at de afviste asylansøgere ikke har fået flygtningestatus og altså ikke har noget opholdsgrundlag. Irak Centeret vil så skaffe dem et fuldt lovligt grundlag for at opholde sig her i landet på«, siger Tøger Seidenfaden og understreger, at de afviste asylansøgere, der bliver ansat i centeret, ikke kommer til at koste den danske stat en krone.

»Det vil leve af en blanding af privat filantropi og eget arbejde. Der er en gruppe på cirka 100 afviste irakiske asylansøgere, som har været her i mange år. De vil gennem centeret få en chance for at skabe sig en tilværelse i Danmark og blive et aktiv for samfundet«, siger Tøger Seidenfaden.

Venstre: Nogen har stærke følelser i sagen

DF tager afstand fra tankegangen.

»Det må ikke være sådan, at afviste asylansøgere, der har rige venner, kan købe sig til et ophold i Danmark«, siger Peter Skaarup.

Venstre har svært at forstå at »et respekteret dagblad« kaster ind i irakersagen.

»Det eneste, jeg kan ræsonnere mig frem til, er, at nogen i ledelsen har stærke følelser involveret i sagen, men dem burde de holde udenfor, når man står i spidsen for et seriøst uafhængigt dagblad«, siger Karsten Lauritzen.

Foreningen Kirkeasyl kendt fra Brorsons Kirke etablerede et vikarbureau, der også ville ansætte afviste asylansøgere under beløbsordningen. Men sagerne blev ikke godkendt i Udlændingeservice. Siden har Københavns Byret konfiskeret foreningens penge på grund af mistanke om, at de ville blive anvendt til ulovlige formål.

»Vi udbetaler ikke en krone til nogen, uden at det foregår helt lovligt«, siger Tøger Seidenfaden.

De radikale er glade
Politikens initiativ deler i det hele taget de politiske partier. Kun Enhedslisten og de radikale er positive.

»Jeg kan ikke forstå, at andre virksomheder ikke har tænkt i samme baner. Jeg har sympati for initiativet, hvis det er seriøst, og det tror jeg, at det er. Det må ikke være proforma«, siger integrationsordfører Marianne Jelved (R).

SF kalder det et mediestunt

I SF bliver ordet »mediestunt« hæftet på Irak Centeret.

»Det virker, som om Politiken er blevet en holdningsmaskine. Jeg er overrasket over, at en avis går ind i sådan et arbejde. Det ligner ikke en traditionel opgave for en avis, men det skal jeg ikke blande mig i«, siger integrationsordfører Meta Fuglsang (SF) og tilføjer straks:

»Jeg har sympati for irakernes situation, og kan nogle af dem få et lovligt arbejde, så er det fint.«

S: Det lyder som en omgåelse
Socialdemokratiet er tøvende.

»Hvis det er tale om reelt arbejde, har jeg ikke noget mod det. Det må være op til myndighederne at afgøre, om der er tale om reelt arbejde, men det kunne måske lyde som et forsøg på omgå reglerne«, siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S).

Enhedslisten: Fremragende ide
Enhedslisten står dog fuldtonet bag Politiken og Irak Centeret.

»Det er en fremragende idé at benytte de muligheder, der er i lovgivningen for at få lovligt ophold. Og jeg kan slet ikke se, at det skulle være ulovligt«, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Politiken vil køre kampagne for Irak Centeret frem til jul.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Politik
12. feb. KL. 11.40

Sure S-borgmestre advarer om nyrupske tilstande

Kritik af betalingsringen forstummer ikke inden næste valg, advarer S-borgmestre, der får minder om 90'ernes integrationsdebat.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe