Røde. Tutti Payne (til venstre) og Kirsten Guldhammer Nielsen er begge arbejderbørn, der stemmer SF. Men ikke nødvendigvis i morgen. - Foto: Lea Wind-Friis
Selv garvede arbejderbørn har det o.k. med den konservative borgmester i
Taastrup. Sidst blev det afgjort med 76 stemmer.
SF'eren Kirsten Guldhammer Nielsen er ikke specielt interesseret i det
kommende valg.
Alting går jo fint nok i Høje Taastrup, der siden 2005 har haft den
konservative Michael Ziegler som borgmester.
En post, som han vandt med blot 76 stemmer, og som han risikerer at tabe til
den socialdemokratiske udfordrer Thomas Bak.
Men selv om enkelte stemmer i morgen kan afgøre, om borgmesteren skal være
borgerlig eller socialdemokratisk, har den spinkle og energiske Kirsten
Guldhammer Nielsen ikke tænkt sig at tage turen til stemmeboksen.
»Selv om Ziegler ikke lige står for de ting, jeg står for, så har han gjort
det meget godt«, siger hun.
»Han har bevæget sig mere over i det sociale. Han er ikke så slem«, supplerer
kollegaen Tutti Payne.
Arbejderbørn stemmer SF
De sidder begge i det lille baglokale til Kirkens Genbrug på hovedgaden i
Taastrup, i en svag lugt af kaffemaskinekaffe og ostemadder.
Selv kalder de sig arbejderklassebørn, der er vokset op med et hav af
søskende, som alle sov sammen i samme seng, »så kunne man holde varmen«. Med
sådan en opvækst stemmer man selvfølgelig SF til Folketingsvalget, bliver de
hurtigt enige om, selv om det ikke er noget, de har diskuteret før.
Kommunalvalget er noget helt andet. Det trækker ikke helt så meget, som når
politikerne på Christiansborg skal krydses ind eller ud.
Aktiv i lokalmiljøet
Kirsten Guldhammer Nielsen kan ikke rigtig forklare, hvad forskellen er. Og
hun må også erkende, at hun er særdeles aktiv i lokalmiljøet i Taastrup, så
det er ikke fordi, lokalområdet ikke interesserer hende.
»Jeg er med til at arrangere banko hver torsdag i medborgerhuset. Og så er jeg
også aktiv i 'Kom Igen', som er sådan et bal for ældre, også i
medborgerhuset«, forklarer hun.
Derudover er der genbrugsbutikken hver mandag, og familien, selvfølgelig, og
så pensionistklubben i 3F. I sidstnævnte hørte hun for nylig en debat mellem
de to borgmesterkandidater.
Det klarede de begge rigtig fint, men det får hende stadig ikke til at stemme.
For det går jo godt i Taastrup.
Kendt kandidaten siden barndommen
Hvis Tutti Payne skal stemme i morgen, bliver det på barndomsvennen Finn
Kristiansen, selv om han er »social-kammerat«.
Og selv om det, han primært kæmper for, er at få reduceret støjen fra
motorvejen i det kvarter, hvor han bor. Mens Tutti Payne mest går op i bedre
forhold til børn og ældre.
»Men jeg har kendt ham lige siden dengang på Barndommens Gade, og han er nok
lidt mere rød indeni end udenpå«, siger hun optimistisk.
»Jeg beslutter mig endeligt i morgen. Nogle gange har jeg revet valgkortet i
stykker, og så bagefter fortrudt«, siger hun.
»Min mand har aldrig stemt. Jo, en gang, hvor han stemte nej til EU«, tilføjer
hun.
Ejendomsmæglerne vælger borgerligt
Længere nede ad hovedgaden ligger ejendomsmæglerne side om side med løfter om
hurtigt salg og ærlig betjening.
Her er den politiske orientering lidt anderledes, og alle, politiken.dk taler
med, stemmer enten på Venstre eller Det Konservative Folkeparti.
En af dem er Michael Markussen fra Helgason Bolig, der har boet i Høje
Taastrup kommune i et halvt år, men er opvokset på Vestegnen.
Han går heller ikke synderligt meget op i kommunalvalget.
»Jeg følger egentlig ikke så meget med i lokalpolitik. Og de samarbejder jo
også på kryds og tværs i denne kommune«, siger han.
Tåstrupgård et medieskabt problem Et af de helt store emner i valgkampen har været problemerne i
boligområdet Tåstrupgård, der i flere år har oplevet ildspåsættelser,
stenkast og skudepisoder.
Men Michael Markussen mærker ikke så meget til det. Og synes egentlig mest, at
Tåstrupgård har været et problem i medierne, ikke i virkeligheden.
Betonblokkene bestemmer i hvert fald ikke, hvor hans kryds skal sættes.
Han stemmer nemlig på baggrund af de samme holdninger, som placerer hans
stemme til Folketingsvalget.
»Jeg stemmer efter min ideologiske overbevisning«, siger han - en
overbevisning, der blandt andet handler om få bragt skattetrykket ned.
I morgen betyder det et kryds ved den konservative kandidat Vagn Sørensen.
Og her er der trods alt et sammenfald mellem ejendomsmægleren og
arbejderbørnene i genbrugsbutikken: Michael Markussen stemmer nemlig også på
en, han kender i forvejen.
S håber på generobring
Høje Taastrup er en af de kommuner, der kan få ny borgmester efter i morgen.
Socialdemokraten Anders Bak var borgmester i Høje Taastrup fra 1986 til 2006,
indtil den konservative Michael Ziegler overtog posten med støtte fra
Venstre og de radikale. Nu håber sønnen Thomas Bak at få borgmesterposten
hjem i den socialdemokratiske fold.
Høje Taastrup tager valggyser køligt
Røde. Tutti Payne (til venstre) og Kirsten Guldhammer Nielsen er begge arbejderbørn, der stemmer SF. Men ikke nødvendigvis i morgen. - Foto: Lea Wind-Friis
Selv garvede arbejderbørn har det o.k. med den konservative borgmester i Taastrup. Sidst blev det afgjort med 76 stemmer.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt
TV Denzel Washington fik blåt øje i ny actionfilm
TV Hitmager gør comeback med forenklet setup
TV San Franciscos lufthavns-yogarum har stor succes
TV »Kold indisk skulder er et kæmpe problem for regeringen«
TV Her er politiets beviser mod Anders Breivik
TV Redaktør: Grækere er presset ud på afgrundens rand
TV Sådan ser nordlys ud oppe fra rummet
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Fakta om valget
Valgresultater:
Se resultater for kommuner og valgsteder
Kandidat-tjek:
Stemte du på den rigtige?
Stemmeseddel:
Her er alle kandidaterne
Kommunedebat:
Diskutér med din nabo
Kommunalvalg? Nja…
SF'eren Kirsten Guldhammer Nielsen er ikke specielt interesseret i det kommende valg.
Alting går jo fint nok i Høje Taastrup, der siden 2005 har haft den konservative Michael Ziegler som borgmester.
En post, som han vandt med blot 76 stemmer, og som han risikerer at tabe til den socialdemokratiske udfordrer Thomas Bak.
Men selv om enkelte stemmer i morgen kan afgøre, om borgmesteren skal være borgerlig eller socialdemokratisk, har den spinkle og energiske Kirsten Guldhammer Nielsen ikke tænkt sig at tage turen til stemmeboksen.
»Selv om Ziegler ikke lige står for de ting, jeg står for, så har han gjort det meget godt«, siger hun.
»Han har bevæget sig mere over i det sociale. Han er ikke så slem«, supplerer kollegaen Tutti Payne.
Arbejderbørn stemmer SF
De sidder begge i det lille baglokale til Kirkens Genbrug på hovedgaden i Taastrup, i en svag lugt af kaffemaskinekaffe og ostemadder.
Selv kalder de sig arbejderklassebørn, der er vokset op med et hav af søskende, som alle sov sammen i samme seng, »så kunne man holde varmen«. Med sådan en opvækst stemmer man selvfølgelig SF til Folketingsvalget, bliver de hurtigt enige om, selv om det ikke er noget, de har diskuteret før.
Kommunalvalget er noget helt andet. Det trækker ikke helt så meget, som når politikerne på Christiansborg skal krydses ind eller ud.
Aktiv i lokalmiljøet
Kirsten Guldhammer Nielsen kan ikke rigtig forklare, hvad forskellen er. Og hun må også erkende, at hun er særdeles aktiv i lokalmiljøet i Taastrup, så det er ikke fordi, lokalområdet ikke interesserer hende.
»Jeg er med til at arrangere banko hver torsdag i medborgerhuset. Og så er jeg også aktiv i 'Kom Igen', som er sådan et bal for ældre, også i medborgerhuset«, forklarer hun.
Derudover er der genbrugsbutikken hver mandag, og familien, selvfølgelig, og så pensionistklubben i 3F. I sidstnævnte hørte hun for nylig en debat mellem de to borgmesterkandidater.
Det klarede de begge rigtig fint, men det får hende stadig ikke til at stemme. For det går jo godt i Taastrup.
Kendt kandidaten siden barndommen
Hvis Tutti Payne skal stemme i morgen, bliver det på barndomsvennen Finn Kristiansen, selv om han er »social-kammerat«.
Og selv om det, han primært kæmper for, er at få reduceret støjen fra motorvejen i det kvarter, hvor han bor. Mens Tutti Payne mest går op i bedre forhold til børn og ældre.
»Men jeg har kendt ham lige siden dengang på Barndommens Gade, og han er nok lidt mere rød indeni end udenpå«, siger hun optimistisk.
»Jeg beslutter mig endeligt i morgen. Nogle gange har jeg revet valgkortet i stykker, og så bagefter fortrudt«, siger hun.
»Min mand har aldrig stemt. Jo, en gang, hvor han stemte nej til EU«, tilføjer hun.
Ejendomsmæglerne vælger borgerligt
Længere nede ad hovedgaden ligger ejendomsmæglerne side om side med løfter om hurtigt salg og ærlig betjening.
Her er den politiske orientering lidt anderledes, og alle, politiken.dk taler med, stemmer enten på Venstre eller Det Konservative Folkeparti.
En af dem er Michael Markussen fra Helgason Bolig, der har boet i Høje Taastrup kommune i et halvt år, men er opvokset på Vestegnen.
Han går heller ikke synderligt meget op i kommunalvalget.
»Jeg følger egentlig ikke så meget med i lokalpolitik. Og de samarbejder jo også på kryds og tværs i denne kommune«, siger han.
Tåstrupgård et medieskabt problem
Et af de helt store emner i valgkampen har været problemerne i boligområdet Tåstrupgård, der i flere år har oplevet ildspåsættelser, stenkast og skudepisoder.
Men Michael Markussen mærker ikke så meget til det. Og synes egentlig mest, at Tåstrupgård har været et problem i medierne, ikke i virkeligheden. Betonblokkene bestemmer i hvert fald ikke, hvor hans kryds skal sættes.
Han stemmer nemlig på baggrund af de samme holdninger, som placerer hans stemme til Folketingsvalget.
»Jeg stemmer efter min ideologiske overbevisning«, siger han - en overbevisning, der blandt andet handler om få bragt skattetrykket ned.
I morgen betyder det et kryds ved den konservative kandidat Vagn Sørensen.
Og her er der trods alt et sammenfald mellem ejendomsmægleren og arbejderbørnene i genbrugsbutikken: Michael Markussen stemmer nemlig også på en, han kender i forvejen.
S håber på generobring
Høje Taastrup er en af de kommuner, der kan få ny borgmester efter i morgen.
Socialdemokraten Anders Bak var borgmester i Høje Taastrup fra 1986 til 2006, indtil den konservative Michael Ziegler overtog posten med støtte fra Venstre og de radikale. Nu håber sønnen Thomas Bak at få borgmesterposten hjem i den socialdemokratiske fold.
Se også
SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid
Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG
- Få mail ved breaking news
100.000 grækere er gået på gaden i protest
Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.
Forsvarsspiller sender City til tops
Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'
53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.
Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt
Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.
Mads Mikkelsen er klar til vanskelig romance
Ny Hollywood-film med den danske stjerne som voldelig eksmand til Evan Rachel Wood lanceres til salg på filmfestivalen i Berlin.
Ekspert: Overenskomst er en gratis omgang
Arabere vil lave fredsstyrke sammen med FN
Arabisk liga vil forsøge at presse FN til at skabe fælles fredsbevarende styrke.
Ansatte raser over kritik efter drab på kollega
Uheldigt sammenfald tog strømmen i København
Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Politik
Seneste Politik
Meningsmåleren
feb
feb
feb
feb
Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen
ibyen anbefaler
restaurant & cafe
Med apps på smartphonen finder du billig benzin
Rå rosenkål med parmaskinke, parmesan og citron