Villy Søvndals SF kan glemme alt om at blive en del af den forligskreds, som i næste uge påbegynder forhandlingerne om en ny strategi i Helmandprovinsen, hvor de danske soldater er udstationeret.

Det understreger regeringens hovedforhandler, udenrigsminister Per Stig Møller, efter at SF foreslår, at alle danske kamptropper senest skal være ude af Afghanistan i 2015.

»Det er rent skrivebordsarbejde. Jeg kan ikke love nogen, at vi ikke har danske kamptropper i Afghanistan i 2015. Jeg bestræber mig på det; Karzai bestræber sig på det; Gordon Brown bestræber sig på det; og Barack Obama bestræber sig på det. Men at sige, at vi er ude i 2015, det kan man jo ikke«, siger Per Stig Møller.

SF vender i kåben et par gange om dagen
Kan SF være en del af det kommende forlig om Helmand, hvis partiet kræver en slutdato for kamptropperne?

»Nej, det kan SF ikke. For det første skal forligskredsen være enig med SF, og det er den ikke. SF vender jo kåben et par gange om dagen. Det, at de vender kåben i morgen, giver os jo ingen garantier. Det vil være rart at se over et godt stykke tid, hvad der vender udad på kåben«.

»Hele efteråret har Holger K. Nielsen og Politiken jo været imod forligskredsens politik. Så ville det da være meget mærkeligt at invitere SF indenfor, nu hvor partiet har været imod alt, hvad vi har foretaget os i Afghanistan hele efteråret. Det er ikke troværdigt«, siger Per Stig Møller.

SF var jo heller ikke med i det tidligere forsvarsforlig, men det er de jo kommet nu?

»Jamen, SF kommer ikke med i Helmandstrategien. De har bekæmpet forligskredsens politik hele efteråret«.

»Det her er meget alvorligt«
Så du inviterer ikke SF med ind til forhandlingsbordet?

»Nej, det gør jeg ikke. Og hvorfor skulle jeg? SF har som sagt været imod vores politik hele efteråret. Det her er meget alvorligt. Det handler om de danske soldater. Jeg er naturligvis kun glad for, hvis SF nærmer sig vores politik. Jo bredere opbakning, des bedre. Men at lukke nogen ind i varmen, som har kritiseret vores strategi, er ikke holdbart. Det er jo ikke nogen diskussionsklub. Der skal træffes beslutninger om den civile og militære indsats, og hvis vi så har nogen inde i forligskredsen, som er imod store dele af det, så kan SF nedlægge veto. Sådan fungerer politiske forlig, og derfor vil det være dumt at få SF med«.

Men flere af SF’s punkter flugter med den nuværende Afghanistanstrategi?

»Lad os nu se SF over tid. Det kan godt være, at SF vil støtte mere og mere af forligskredsens politik. Det er bare ikke sket hidtil«.

Holder du SF ude af forligskredsen, fordi du på den måde kan splitte Socialdemokraterne og SF, som gerne ville danne regering efter næste valg?

»Det har jeg slet ikke tænkt på«.

Men har du slet ikke de bagtanker?

»Hvis vi kan få en operativ forligskreds, hvor SF kan være med, så vil jeg da ikke holde dem ude. Det er bare ikke troværdigt, at SF kommer viftende med et stykke papir og pludselig vil med i forliget. Sådan spiller vi ikke«.

Kritik af regeringen
Regeringen er blevet kritiseret for, at den endnu ikke har talt åbent om en exitstrategi modsat flere andre centrale regeringsledere. Under sin rejse til Asien i denne uge sagde præsident Barack Obama, at afslutningen på den omfattende amerikanske militæroperation i Afghanistan ikke skal være en opgave for en ny amerikansk præsident.

Samtidig garanterer han, at det amerikanske folk vil få klar besked om, hvad der er USA’s mål med det blodige engagement i Afghanistan. Også Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, har lagt op til at overdrage flere og flere ansvarsområder til afghanerne selv allerede i 2010. En strategi, som ifølge Per Stig Møller er nøje planlagt med Danmark.

»Vi har netop sammen med briterne sikret, at der kommer en ekstra brigade afghanske soldater til syd, nu. Det giver netop mulighed for, at afghanerne kan overtage mere af ansvaret«, siger Per Stig Møller.

Men en brigade er kun omkring 2.500 soldater, og de skal dække hele syden. Reelt er der jo fem-seks gange flere internationale soldater end afghanske i Helmand?

»Jo, men lad os nu være glade for det. Så må vi se, hvad der sker løbende«.

De radikale foreslog sidste år, at man opstiller et fast mål for et antal afghanske soldater, der skal trænes. Når det er sket, er vores opgave slut, hvorfor ikke opstille sådanne faste mål?

»Det duer ikke, det vil være fiktivt at have det mål og så tage hjem, når det er opfyldt, hvis ikke sikkerheden er til det«.

Kan du garantere, at USA og Storbritannien ikke kommer med en slutdato?

»Man kan aldrig garantere noget i politik. Obama vil sende flere soldater. Brown har sagt gradvis tilbagetrækning nøjagtig som os«.