Annonce
Politik 4. dec. 2009 KL. 19.12

Flertal støtter forbud mod minareter ved moskeer

Lidt mere end halvdelen af vælgerne er imod bønnetårne. Pia Kjærsgaard glæder sig.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danskerne vil traske i schweizernes fodspor, hvis der bliver afholdt en folkeafstemning om et forbud mod minareter.

En Megafon-måling viser 51 procents opbakning til forbuddet, mens kun 34 procent vil tillade minareter.

MINARET.  Den tårnbygning ved en moské, hvorfra muslimerne kaldes til bøn op til fem gange dagligt af muezzinen. Minaret betyder 'fyrtårn'. Dermed er der massiv folkelig modstand mod de konkrete byggeplaner, der opereres med i København og Roskilde.

Meningsmålingen bliver mødt med tilfredshed hos Dansk Folkeparti, der om kort tid fremsætter et forslag i Folketinget om afholdelse af en folkeafstemning.

LÆS ARTIKELDF vil forbyde minareter i Danmark

»Jeg er overbevist om, at hvis vi fik en folkeafstemning, så ville modstanden mod minareter vokse og blive meget massiv i løbet af den debat, der vil gå forud for afstemningen. En minaret vil kun være det første skridt på vejen mod en stormoske, og langsomt får vi flere og flere islamiske symboler, som danskerne ikke ønsker«, siger formand Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard: Forbud strider ikke mod grundloven
Hun mener ikke, at et forbud mod minareter vil komme i konflikt med Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed eller være diskriminerende i forhold til et religiøst mindretal.

»Det er noget vrøvl at kalde et minaret-forbud for diskrimination. Vi siger jo ikke, at vi vil forbyde moskeer. Men vi vil ikke tolerere minareterne, fordi så snart vi begynder at snakke om stormoskeer, så er det en udvikling, vi ikke ønsker i Danmark, fordi vi ved, de kan virke som samlingspunkt for islamistiske ekstremister«, siger partiformanden.

Venstre afviser stop for minareter
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil ikke forholde sig til spørgsmålet om et forbud, før der kommer et konkret forslag i Folketinget. Men Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen siger:

»Et forbud vil være en rigtig dårlig ide. Vi skal ikke til at lovgive om enkelte bygningsværker. Hvis en bygning lever op til de regler, der står i den gældende lokalplan, så er det i orden. Desuden mener jeg, at et forbud mod minareter vil være en begrænsning af religionsfriheden, og det kan vi selvfølgelig ikke støtte i Venstre«, siger Karsten Lauritzen.

Venstrevælgere støtter forbud
Dermed synes han umiddelbart at være på kollisionskurs med de 68 procent af Venstre-vælgerne, der i målingen har svaret, at vil støtte et forbud. Men sådan ser integrationsordføreren ikke selv på det.

»Folk har ikke helt forstået spørgsmålet. Man tror, man skal svare på, om man vil acceptere at et bønnetårn i sin egen baghave, der kalder til bøn fem gange om dagen. Så er det klart, at folk støtter et forbud. Men det er jo slet ikke det, der er tale om. De minareter, der kan komme i Danmark, vil ikke larme så meget, at folk vil blive generet af dem«, siger Karsten Lauritzen.

S: Ikke noget problem
Heller ikke socialdemokraternes integrationsordfører kan forstå den halvdel af vælgerne, der støtter et forbud:

»Selvfølgelig er der symbolik i det, men jeg har svært ved at forstå, at et tårn ved en moske kan sætte sindene så meget i kog. Vi har udmærkede regler for byggeri i Danmark, og så længe de bliver overholdt, kan jeg ærlig talt ikke se problemet«, siger Henrik Dam Kristensen (S).

Muslimer ærgrer sig
I Islamisk Trossamfund ærgrer talsmand Imran Shah sig over resultatet fra Schweiz:

»Når folkeafstemningen bliver kombineret med Dansk Folkepartis skræmme-retorik, er det ganske naturligt, at danskerne svarer, som de gør. Folk tænker, at nu kommer der noget fremmed og ukendt, og så bliver det sådan en uha-diskussion. Dansk Folkepartis retorik er meningsløs, fordi den får folk til at frygte noget, som er ganske harmløst«, siger Imran Shah.

»Man kan også vælge at se moskeer med minareter som en æstetisk og kulturberigende ting. Måske kan det virke inspirerende og trendsættende. Det er også et godt signal at sende udadtil, at Danmark ikke bare er parcelhuse og kolonihaver, som Dansk Folkeparti ønsker det«, siger Imran Shah.

Kultursociolog: Det er udtryk for usikkerhed
På Syddansk Universitet sidder kultursociolog Dominique Bouchet og mener, at minareter og islamiske gravsteder kan være med til at styrke en gensidig respekt.

»Folk blander alt muligt sammen, og så ender det med, at de er imod minareter. Det er udtryk for deres egen usikkerhed og angst for det nye og anderledes. Og en manglende forståelse for, hvad demokrati er. Enhver må dyrke sin egen religion, så længe det ikke går ud over andres frihed. Men at forbyde minareter er i strid med retten til religionsfrihed. Det er misforstået at sætte grænsen der«, mener Dominique Bouchet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Det arabiske oprør
11. feb. KL. 22.44
Drab. Urolighederne i Syrien har spredt sig til Libanon. - Foto: BILAL HUSSEIN/AP

Syrisk opgør rykker ind i Libanon

Tre mennesker har mistet livet i det nordlige Libanon, efter konflikten i Syrien har bredt sig til landet.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe