Danmark vil inden for de næste to år blive gældsat for 223 milliarder kroner.

Det svarer til, at hver dansker kommer til at skylde 42.000 kroner væk.

Dermed spiller den danske regering højt spil med landets økonomi, mener både den kommende og den tidligere økonomiske overvismand. »Usikkerheden kræver en meget nøje overvågning af økonomien for at sikre, at den ikke løber løbsk til den ene eller den anden side«, siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen til Politiken.

Regeringen sprøjter penge ud
Den gigantiske gæld er et resultat af det, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) selv kalder »den største økonomiske satsning siden 1960’erne«.

I forsøget på at bevare 80.000 danske arbejdspladser, der ellers ville være tabt på gulvet som følge af den økonomiske krise, sprøjter regeringen i 2009 og 2010 omkring 80 milliarder kroner ud i det danske samfund.

Pengene skal gå til skolerenoveringer, nye veje og skattelettelser, der skal give danskerne flere penge i lommen.

Satsningen, der ifølge OECD og Finansministeriet er en af de største i verden, betyder, at regeringen forventer enorme underskud på de offentlige budgetter, og finansministeren regner med, at Danmark skal ud at låne i alt 223 milliarder kroner.

Også den kommende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sender en advarsel til regeringen:

»Når man stimulerer, skal man også kunne stramme igen. Og man skal stramme lige så meget, som man lemper. Det er en afgørende forudsætning for det hele«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Politiken.

Hjort: Vi får en udfordring
Finansminister Claus Hjort Frederiksen erkender, at regeringen satser. »Det er klart, at vi får en udfordring med hensyn til tilbagebetalingen af de penge, vi skal ud at låne«, siger han til Politiken.

»Men Danmark er et privilegeret land, der har afdraget på gælden i de gode tider og derfor har mulighed for at lave en så stor satsning nu. Derfor er vores førsteprioritet også at få danskerne så skånsomt gennem krisen som muligt, og derefter tager vi så fat på den regning, der skal betales«.

Han vil ikke tage hul på, hvordan gælden skal betales tilbage, før Danmark er helt fri af krisen.

»Lige nu handler det om at have modet til ikke at træffe beslutninger, som kommer til at kvæle et spirende opsving. Så må vi i løbet af 2010 se, om opsvinget er så selvbærende, at vi kan tage fat på udfordringen med at betale tilbage«, siger finansministeren til Politiken.