Annonce
Annonce
Politik 5. jan. 2010 KL. 18.43

SF anklages for terror-populisme af sine egne

SF får drøje hug for at kræve forbud mod at kigge på 'terrorhjemmesider'.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Populisme? SF's retsordfører, Karina Lorentzen, anklages for at føre enkeltsagspolitik af sine egne vælgere. - Foto: EHRBAHN JACOB

Populisme? SF's retsordfører, Karina Lorentzen, anklages for at føre enkeltsagspolitik af sine egne vælgere. - Foto: EHRBAHN JACOB

Overfaldet på tegneren Kurt Westergaard får SF til at foreslå at gøre det ulovligt systematisk at besøge hjemmesider, der beskæftiger sig med terrorisme.

For kunne økseangrebet på muhammed-tegneren i hans eget hjem være undgået, hvis det havde været forbudt at surfe på 'terrorhjemmesider'?

Det spørgsmål stiller SF's retsordfører, Karina Lorentzen, på sin blog på SF's hjemmeside.

SE BLOGINDLÆG Terrorhjemmesider (eksterne link)

»I dag (kan vi) intet gøre ved, at folk bliver mere og mere radikaliserede af at surfe på alskens ubehagelige hjemmesider«, konstaterer Karina Lorentzen og skriver videre:

»SF ønsker hverken at censurere eller kontrollere nettet, men blot at få undersøgt, om det er en farbar vej at gøre systematiske besøg på terrorhjemmesider ulovlige. Internettet skal være åbent og ucensureret, men derfor er ikke alt, hvad man foretager sig på nettet lovligt«.

En panikhandling fra SF
Men selvom SF afviser, at partiet vil øge censuren for almindelige brugere på internettet, får indlægget en hård medfart af bloglæserne på SF's hjemmeside.

En del reaktioner i kommentarfelterne går på, at SF bedriver politik på en enkelt sag - overfaldet på Westergaard - og Karina Lorentzen beskyldes for populisme.

»Jeg tror simpelthen, det her forslag er en panikhandling, bare for at vise, at man gør noget. Og I er godt på vej til at holde i hånd med DF«, skriver en læser.

Minder om Østtyskland
Flere læsere bekender sig som SF-vælgere eller medlemmer af partiet. En del spørger ind til, hvad definitionen skal være på en ulovlig terrorhjemmeside. Andre harcelerer over SF's krav om mere overvågning.

LÆS ARTIKEL SF sidestiller terrorsider med børneporno

»Vi er way ude over kanten her... Kan I virkelig ikke selv se der inde på borgen, at I er ved at skabe et samfund, der er så overvåget at det får Stasi's Østtyskland til at virke som de rene amatører«, skriver en læser.

Den omfattende kritik har fået Karina Lorentzen til tasterne igen.

Retsordføreren understreger i et nyt blogindlæg, at SF ikke går ind for censur på internettet men blot ønsker at undersøge, om PET skal have flere redskaber i terrorovervågningen.

Opfinder handy ulovlighed
Men svaret til de mange kritiske røster, får ikke læserne til at køle af.

»Pointen er, at I med forslaget opfinder en ulovlighed, fordi det er handy«, gentager en læser.

Over for politiken.dk giver Karina Lorentzen udtryk for, at debatten om censur er et udtryk for, at folk vægter forkert, når de læser forslaget.

»Vi vil gerne komme med et konkret og konstruktivt indspark til debatten. Det synes jeg, vi har gjort, hvor alle andre har snakket flere ressourcer og beføjelser til PET og flere udvisninger«, siger Karina Lorentzen.

Rigtigt at indlede undersøgelser
Hun afviser anklagerne om, at SF fører populistisk politik.

»Hvis jeg havde vist, hvordan man skulle indrette det her, så havde jeg jo leveret et færdigklappet lovforslag. I første omgang synes jeg, at det er meget rigtigt, at vi har indledt en undersøgelse af det her«, siger Karina Lorentzen.

Debatten om SF's terrorpolitik kommer efter en række angreb før jul - ligeledes fra kritiske vælgere - der følte, at SF har flyttet sig for meget på det retspolitiske område i forbindelse med COP15-demonstrationerne og i forhold til partiets Tibet-politik.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 17.39

Topforhandler er tilfreds med lønstigning på 1,35 kroner

Overenskomsten er på plads for 240.000 industri-ansatte.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Musik
12. feb. KL. 15.44
Perfekt. Whitney Houston er ved at introducere musikkollegaen John Legend ved et tv-arrangement i Los Angeles i 2005. - Foto: DANNY MOLOSHOK

Musikekspert: Whitney var den perfekte pige

Musikekspert Henrik Milling fra DR mener, at Whitney Houston havde den største kvindelige popstemme nogensinde

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe