Annonce
Politik 7. jan. 2010 KL. 18.08

Krarup: Hedegaard angrebet af kulturradikal mediemafia

Men Trykkefrihedsselskabets formand burde være mere forsigtig, mener DF'eren.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Søren Krarup (DF) sætter sig et sted mellem vennen Lars Hedegaard og sin partiformand, Pia Kjærsgaard, i debatten om Hedegaards udtalelser om muslimske mænds voldtægt af kvindelige familiemedlemmer.

Krarup er enig med Kjærsgaard i, at Trykkefrihedsselskabets formand burde have vægtet sine ord om muslimer anderledes.

Hedegaard kunne være mere »forsigtig«, mener Krarup.

LÆS OGSÅPia K. bryder tavshed: Undsiger Lars Hedegaard

Men hele sagen er først og fremmest et udtryk for, at en gruppe meningsdannere i Danmark ønsker at føre en hetz mod personer som Hedegaard og Krarup selv, mener DF'eren.

»Jeg tager hele historien som et vidnesbyrd, om den position Trykkefrihedsselskabet har fået i offentligheden, som har generet så mange fra venstrefløjen og - hvad skal vi sige - den kulturradikale mediemafia. Man ønsker for enhver pris at få ram på dem«, siger Søren Krarup til politiken.dk.

Han mener, at der har været mange »forfalskninger« i omløb af, hvad Hedegaard reelt har sagt om muslimer.

LÆS OGSÅ Det sagde Hedegaard til blogsitet Snaphanen

Krarup: Muslimer voldtager piger
Søren Krarup mener fortsat, at der er fuldt belæg for Lars Hedegaards udtalelse til snaphanen.dk om, at »de (muslimer, red.) voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«.

»Den slags forekommer. Jeg henviser til den bog, som udkom på Gyldendals Forlag i 2007, der hed 'Mødom på mode'. Den fortæller om en pige, der bliver voldtaget af sin onkel, og som ikke - det er det karakteristiske - kan tillade sig at sige det i familien, for så bliver hun den skyldige«, siger Søren Krarup.

Han mener - som sin partiformand - ikke, at de enkelte tilfælde kan bruges til at sige noget generelt om muslimer.

Islam undertrykker med voldtægt
Når Hedegaards udtalelser fremstår generaliserende, er det fordi, hans citater er taget ud af en sammenhæng, mener Krarup.

»Han har udtalt sig om islams kvindesyn og ikke om muslimer. Islams kvindesyn er jo det eneste kvindeundertrykkende - også med vold og voldtægt - som også koranen fortæller«, siger Søren Krarup.

Søren Krarup vil dog gerne sende et par velmenende råd videre til vennen Lars Hedegaard, når han i fremtiden ønsker at udtale sig om islam, muslimer og voldtægt.

Så han ikke i fremtiden »leverer ammunition« til sine kritikere.

Hedegaard har udtrykt sig lidt sjusket
»Han har måske udtrykt sig lidt sjusket og heller ikke taget hånd om, hvordan det blevet bragt videre af ham, han har sagt det til«, siger Søren Krarup og slutter af:

»Han skulle selvfølgelig have ladet være med at generalisere på en lidt billig måde. Men det er altså heller ikke, hvad han har gjort, hvis man hører interviewet i sin helhed. Han skulle være lidt mere forsigtigt, sikre sig at hans ord ikke bliver misbrugt«.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 19.49 opdateret KL. 20.01

Eksplosionsbrand lægger 200 år gammelt hotel i ruiner

Hotel i Sønderjylland er totalt ødelagt efter eksplosion. Ingen er kommet til skade.

Danmark
8. feb. KL. 18.28

Eksperter: Hemmeligt militærnotat er en »alvorlig sag«

Notat beskylder forsvaret for at fabrikere falske tal om irakiske fanger.

Spil
8. feb. KL. 19.37
magnetisk. Designerne af Waterworld & Magic Forest har taget kategorien rejsespil dybt alvorligt, fordi med magnetiske brikker og spil pakket ind som små robuste ringbind, er det et af de mest veldesignede rejsegåde-spil nogensinde.

Guide: Her er brætspillene til ferien på bagsædet

Byder ferien på længere rejser? Her er fem bud på solide brætspil på farten.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Charmebøf. Jean Dujardin spiller den berømte stumfilmstjerne George Valentin, der får en gevaldig nedtur, da talefilmene vinder indpas i Hollywood. Til gengæld gør Bérénice Bejo i rollen som Peppy Miller alt, hvad hun kan for at peppe ham op. - Foto: Foto: Scanbox
8. feb. KL. 20.00

Fransk perle skaber sensationel revival for stumfilmsgenren

ibyen anbefaler

restaurant & cafe