Annonce
Politik 13. jan. 2010 KL. 03.00

Sygehuse køber hjælp og nedlægger 800 stillinger

Fyresedler venter på sygehusene i Herlev, Frederiksberg og Hvidovre.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mens hovedstadens hospitaler går i gang med en blodig sparerunde, der fjerner mere end 800 stillinger fra de københavnske sygehuse, har Region Hovedstaden brugt 175 millioner kroner mere end budgetteret på at købe behandling udefra.

Det viser en redegørelse, som regionens forretningsudvalg i går fik præsenteret på et hastemøde. Overskridelsen skyldes først og fremmest, at regionen har sendt flere patienter videre til private sygehuse, som i alt hentede 330 millioner kroner i regionens kasse sidste år.

»Det virker barokt, og man må spørge sig selv, hvorfor hospitalerne ikke behandler flere patienter selv, når de har for meget personale«, siger Venstres gruppeformand, Bent Larsen, der sammen med Konservative og Dansk Folkeparti havde fået forretningsudvalget hasteindkaldt.

Frist på fire uger overholdes ikke
Peter Mandrup Jensen, der er økonomidirektør i Region Hovedstaden, siger, at man bare må konstatere, at sygehusene ikke har kunnet behandle patienterne inden for fristen på fire uger, som regeringen og Folketinget har sat.

»Og efter fire uger har patienterne ret til at vælge et privat hospital«, siger han.

LÆS ARTIKEL160 får fyresedlen på Herlev Hospital

I dag deler ledelsen på Herlev Hospital 150 fyresedler ud som et led i en plan, der skal spare sygehuset 195 millioner kroner.

Lønudgiften har været for høj
På mødet i går afviste politikerne i Region Hovedstaden, at Herlev Hospital har fået flere patienter fra andre hospitaler i hovedstaden uden at få tilstrækkelig betaling for det.

»Jeg kan godt forstå, at personalet i Herlev ikke kan forstå, hvad der foregår, men problemet er, at lønudgiften har været alt for høj i forhold til budgettet«, siger den konservative gruppeformand i regionsrådet, Benedikte Kiær.

Skal vente længere tid på hjælp
På Herlev Hospitals gynækologiske afdeling siger sygeplejerske Gitte Lykke Antvorskov, at patienterne kommer til at vente længere på at få hjælp.

De indlagte kræftsyge kvinder får ofte kvalme og kaster op over sig selv i sengen. Når de i dag ringer med klokken, går der som regel fem-ti minutter, før en plejer kommer og skifter sengetøjet og hjælper patienten i bad.

»Efter fyringsrunden vil der gå 30-45 minutter, før vi kan hjælpe«, siger Gitte Lykke Antvorskov.

Besparelser andre steder i hovedstadsregionen

Besparelserne rammer også hårdt andre steder i hovedstadsregionen.

På Frederiksberg Hospital er der konstateret et underskud på 38 millioner kroner i 2009. Og da hospitalet samtidig forventer at behandle færre patienter i år, skal der spares 70 millioner kroner i alt. Det betyder, at 100 stillinger nedlægges, »heraf 70 ved afskedigelser«, fremgår det af regionens redegørelse.

På Hvidovre Hospital skal der spares 107 millioner kroner. Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen venter, at der skal nedlægges 200-250 stillinger, og fyringer kan ikke undgås.

»Det er der ingen tvivl om. Men jeg tror ikke, det bliver over 100 afskedigelser«, siger Torben Ø. Pedersen.

På Hvidovre Hospital har man behandlet færre patienter end budgetteret, men direktøren mener ikke, man kan sige, at der har været for mange ansatte:

»Jeg vil hellere sige, at vi ikke har kunnet følge med effektiviseringskravene«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Danmark
13. feb. KL. 03.00
Lys. Eksperter anbefaler kommuner at skifte gadebelysningen til LED-pærer. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Dæmpet lys giver farligere veje

I stedet for at skrue ned for styrken i vejbelysningen, bør kommunerne skifte til LED-pærer, mener KL og eksperter. Ellers stiger antallet af trafikulykker.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe