Hvis landets kommuner får lov at bestemme, er blyanten og de lange stemmesedler snart fortidige redskaber i demokratiets tjeneste.

Allerede ved det kommende folketingsvalg vil flere kommuner gerne afprøve nogle nye computerskærme, som vælgerne skal trykke på, når de afgiver deres stemme.

Derfor har Kommunernes Landsforeningen (KL) nu skrevet til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) for at få et møde om den nødvendige lovhjemmel, der ikke er til stede i dag. En af fortalerne for digitale valg er borgmester i Århus, Nicolai Wammen (S):

»Det er mere moderne, effektivt og sikkert end den hidtidige måde at gennemføre valg på. Derfor bør regeringen helt oplagt give os muligheden, der også vil spare samfundet for mange penge og et stort bureaukrati. Jeg har svært ved at argumentere imod digitale valg, og hvorfor vi skal holde fast i oldnordiske afstemningsformer«, siger han som medlem af KL’ bestyrelse.

LÆS ARTIKELKommunerne vil have digitalt valg i 2013

Århus ville gerne have gjort forsøget allerede ved kommunalvalget i november, men det blev afslået af Indenrigsministeriet, der hidtil har været bekymret for sikkerheden i forhold til stemmeafgivningen. I stedet blev et digitalt prøvevalg gennemført blandt 1.164 unge mellem 16 og 17 år, der i øvrigt fortrinsvis satte deres finger på SF.

Valghandlingen kommer til at svare stort set til i dag: Man kommer ind i en gymnastiksal på en lokal folkeskole og tjekker ind ved valgbordet. Men frem for at få udleveret en stemmeseddel får vælgeren et lille kort, der skal føres ind i computeren bag forhænget. På skærmen toner de forskellige partier og kandidater frem, som der er mulighed for at vælge imellem.

LÆS ATIKEL Regeringen siger nej til e-valg

Når stemmen er afgivet, spytter computeren kortet ud igen, der skal proppes ned i en intelligent stemmeurne. Den aflæser elektronisk, hvem stemmen er tilfaldet. Hvis der efterfølgende bliver rejst tvivl om resultatet, og Enhedslisten for eksempel tager alle stemmer i Gentofte, kan kortene tælles op manuelt.

Hvem sidder der bag skærmen?
Ifølge Jacob Gyldenkærne, der som partner i selskabet Aion har leveret udstyret til ungevalget i Århus, er digitale valg også lige så anonyme med elektroniske kort som med stemmesedler af papir. Computeren kan også læse navnene højt, så synshandikappede eller ordblinde ikke behøver hjælp som i dag.

»Til de største fordele hører, at stemmeresultatet fra de enkelte valgsteder foreligger i løbet af få minutter. Dermed kan det samlede resultat gøres meget hurtigt op, og politikerne behøver heller ikke vente i timevis, før de kan gå i gang med konstitueringsforhandlingerne«, siger Jacob Gyldenkærne.

SMS-valg ligger langt ude i fremtiden
Flere andre lande som f.eks. Frankrig har allerede introduceret tilsvarende ’it-understøttede’ valg, mens Letland er gået skridtet videre. Her kan vælgerne sidde hjemme ved deres egen pc og afgive deres stemme.

Men formentlig kommer der til at gå mange år, før danskerne som i ’X Factor’ kan sende en sms efter deres foretrukne politiske kandidat eller stemme over nettet fra hjemmecomputeren. Muligheden eksisterer dog allerede i dag ved valg til menighedsråd og integrationsråd.

»Trods digitale signaturer er det grundlæggende problem, at myndighederne ikke har de samme muligheder for at kontrollere og se, hvem der rent faktisk stemmer. Fra andre lande kender man også risikoen for stemmekøb eller pres for at få vælgerne til at stemme noget bestemt. Derfor går der sikkert 10-15 år, før teknologien er tilstrækkelig sikker«, siger Jacob Gyldenkærne.

Folkelig kontrol
Århus-borgmester Nicolai Wammen er med på den værste, hvis der kan udvikles en fornuftig teknisk løsning. For kommunerne drejer det sig i høj grad også om at gøre noget ved den dalende stemmeprocent, der ved valget i november faldt til knap 66 procent .

»Også derfor håber jeg, at den nuværende indenrigsminister har en mere moderne tilgang til digitale valg end sin forgænger«, siger Nicolai Wammen.

Da otte borgmestre i 2008 bad daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) om lov til at gøre forsøget, blev de mødt med en afvisning på grund af sikkerheden. Det skete blandt andet med henvisning til de kaotiske erfaringer fra Florida i 2000, da præsidentvalget mellem George W. Bush og Al Gore udviklede sig til en farce.

»Hertil kommer, at elektronisk stemmeafgivning og stemmeoptælling vil bryde med den hundredårige velafprøvede tradition for, hvordan stemmeafgivning og stemmeoptælling foregår på landets afstemningssteder«, lød ministerens begrundelse.

Men Karens Jespersens efterfølger er tilsyneladende noget mere åben:

»Jeg tager gerne en åben dialog med KL om digitale valg. Men jeg vil understrege, at det er meget vigtigt, at vi bevarer den folkelige kontrol med valghandlingen«, udtaler indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i en skriftlig kommentar.