Annonce
Politik 27. jan. 2010 KL. 09.33

DF'er håner fortvivlet mor i mail

»Hvor dum har man lov at være?«, skriver DF'eren Kim Christiansen til fortvivlet mor.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ærligt.  Kim Christiansen skrev sin ærlige mening til en fortvivlet mor. Men det var lige ærligt nok, mener gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, der vil nuppe en lille snak med Christiansen. Anita Jakobsen troede, det var løgn, da hun modtog en mail fra folketingsmedlemmet Kim Christiansen (DF).

Mailen var et svar på et fortvivlet brev, som Anita Jakobsen havde sendt til flere folketingspolitikere, fordi hun følte, at hun var kommet i klemme i den nye forældreansvarslov.

Men lige præcis Kim Christiansens svar kunne hun godt have undværet.

»Hvor dum har man lov at være?«, skriver Kim Christiansen blandt andet i svaret til Anita Jakobsen, som er ked af, at hendes søn mod hendes vilje har samvær med faren.

Men der var ikke meget sympati at hente hos Dansk Folkepartis trafikordfører.

»Reelt er fejlen din .........OG TABEREN ER DET BARN DU HAR BRAGT TIL VERDEN....«, skriver Kim Christiansen i mailen til Anita Jakobsen.

Problemet er, at faren er muslim
Christiansen mener nemlig slet ikke, sagen har noget at gøre med forældreansvarsloven, men i stedet handler om, at faren til hendes barn er muslim.

Mail til mor

Kim Christensens svar til Anita Jakobsen

Kære Anita

Tak for din mail.

Det er jo en rørende beretning om, hvordan voksne mennesker gør et barn fortræd.

Nu retter du kritikken og hele din vrede mod forældreansvarsloven !!

Men reelt er fejlen din .........OG TABEREN ER DET BARN DU HAR BRAGT TIL VERDEN....

Der er da ikke nogen der ved deres fulde fem får et barn med en muslimsk mand - som ovenikøbet er gift med sin kusine og har børn med hende ........

Hvor dum har man lov at være .........

Jeg har rigtig ondt af David ...... han er den eneste som det er synd for.

Med venlig hilsen

Kim Christensen, MF

»Det er da klart, at når man har at gøre med så fremmedartede kulturer og opfattelser af ægteskabets stilling og fader- og moderroller, som vi har, når vi taler om muslimer, jamen, så kommer man i de her situationer«, siger Kim Christiansen til Information.

Avisen skriver i dag historien om korrespondancen mellem Christiansen og Jakobsen.

Moren ligger som hun har redt
Trafikordføreren kan også sagtens huske, at han skrev mailen til den fortvivlede mor, og svaret vil være samme, hvis hun spurgte igen i morgen.

»Vi ser det den ene gang efter den anden; kvinder der sidder og græder i dagspressen over, at deres børn er blevet taget til muslimske lande af fædrene,« siger Kim Christiansen og tilføjer, at Anita Jakobsen »ligger som hun har redt«:

»Vi må som politikere indstille os på, at vi ikke kan lovgive mod dumhed«, siger DF'eren til Information og understreger samtidig, at han opfatter sin mail som »pæn og høflig«.

»Jeg svarer hende da en lille smule skarpt, det vil jeg godt medgive. Men det er selvfølgelig for at åbne hendes øjne for, at det måske også er hende, der har fejlet. Jeg skriver med venlig hilsen og det hele«, siger Kim Christiansen.

Afsenderen kunne ikke være fra Folketinget
Anita Jakobsen syntes ikke, svaret var særlig høfligt.

Hun mener, det er modbydelig og grænseoverskridende.

»Han er hånende, racistisk og uprofessionel i sin måde at svare på, fordi han går over en personlig grænse, som jeg synes er uacceptabel. Da jeg modtog den, troede jeg ikke, den kunne være fra en folketingspolitiker«, siger hun til Information.

Men det var den. Og afsenderen står stadig helt ved sin holdning.

»Det er jo hverken os som politikere eller lovgivningen eller Statsamtets skyld. Det er ganske enkelt, fordi den mand tilsyneladende er havnet et helt forkert sted på jordkloden«, siger han til Information.

Gruppeformand: Islam er en svær størrelse
Avisen har dog også talt Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der ikke er helt enig med sin trafikordfører.

Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg vil tage en snak med ham om det her

Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand, Dansk Folkeparti

»Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg vil tage en snak med ham om det her. Han skal slet ikke diskutere, hvem hun har valgt at få barn sammen med«, siger Thulesen Dahl, der understreger, at sagen blot er endnu et eksempel på, at hele debatten om Islam er svær.

»Når det handler om islam og islamisme, skal man holde tungen lige i munden og ikke begive sig ind på noget, der på nogen måde kan misforstås«, siger gruppeformanden for Dansk Folkeparti, der også tidligere på ugen kom i vælten på grund af Jesper Langballes udtalelser om muslimske forældre.

»..der er muslimske fædre, der... nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) — og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt«, skrev Jesper Langballe i en kronik i Berlingske Tidende.

Vil tage en snak med sin trafikordfører
Langballe valgte siden at undskylde sine udtalelser, som han godt kunne se, var uheldigt formuleret.

LÆS OGSÅLangballe: Jeg var uheldig og kluntet

En undskyldning er måske også på vej fra Kim Christiansen; i hvert fald har gruppeformand Thulesen Dahl tænkt sig at tage en snak med Kim Christiansen.

Trafikordførerens svar er nemlig ifølge Thulesen Dahl ikke et udtryk for Dansk Folkepartis holdning.

»Folk må selv gøre op, hvem de ønsker at få børn sammen med. Det skal vi ikke blande os i,« siger gruppeformanden, der regner med, at én samtale vil være nok.

»Jeg kender ikke Kim Christiansen som én, der ikke forstår, hvad man siger til ham«, siger Kristian Thulesen Dahl.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Scenen
11. feb. KL. 18.00
åh-abe. Abekongen svinger sig i de kulørte lamper i Mungo Park Koldings opsætning af animationsklassikeren. - Foto: Palle Skov

Fræk 70'er-abe surfer på skyer i ambitiøs forestilling

Den populære tegneserie 'Abekongen' svinger sig ind på Mungo Park Kolding.

Sundhed & Motion
11. feb. KL. 19.19
Hjælp. Stadig flere par og enlige får hjælp til at blive befrugtet. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Hvert tolvte barn kommer til verden uden sex

Der fødes flere tvillinger i takt med, at flere danskere får kunstig befrugtning.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe