Annonce
Politik 29. jan. 2010 KL. 16.21

Rejsehold skal jagte forbedringer i skolen

Folkeskolen skal under lup det næste halve år. Blandt andet skal skolelederne forbedre sig, siger regeringen.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter tre dages møder mellem regeringen, folkeskolelærere, skoleledere og andre skolefolk, forlod deltagerne i dag Marienborg med en plan i hånden.

Der skal nedsættes et rejsehold, som det næste halve år skal rejse rundt i landet og og samle erfaring og viden og til slut vende tilbage med et oplæg til regeringen.

Det skal sætte ord på, hvordan den danske folkeskole kan forbedres, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen(V) efter mødet.

»Det, vi har brug for i de kommende måneder, er at få bygget et nationalt partnerskab op, hvor vi sætter de mål, vi gerne vil have, den danske folkeskole skal måles op imod«, siger Løkke.

For folkeskolen er god - men den kan blive endnu bedre.

Mener det alvorligt
»Den eneste ressource, vi har i Danmark, er den, vi har mellem ørerne, og derfor skal vi bruge det, børnene har mellem ørerne, optimalt. Det gør vi ikke i dag. Vi gør det langt bedre end tidligere, men vi er ikke gode nok endnu«, siger statsministeren.

LÆS ARTIKEL Løkke vil lade skoler konkurrere mod hinanden

Rejseholdets leder bliver Jørgen Søndergaard, der er direktør for Socialforskningsinstituttet. Han har tidligere været i spidsen for andre af regeringens kommissioner. Blandt andet Arbejdsmarkedskommissionen, hvis anbefalinger regeringen endte med at skrotte.

Sådan kommer det ikke til at gå denne gang, lover statsministeren.

»Han og jeg har aftalt, at vi mener det meget alvorligt«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Test er blot en del af billedet
Statsministeren foreslog tidligere på ugen, at ét af tiltagene skal være at offentliggøre skoleelevernes resultater i de nationale test.

Selv om det er kommet frem, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) for blot 14 dage siden sagde, at testresultaterne skulle forblive fortolige, holder statsministeren fast i, at resultaterne skal lægges ud, så forældrene får mulighed for at sammenligne skolerne.

LÆS OGSÅHaarder og Løkke er i åben strid om skoletest

»Men jeg har jo aldrig nogensinde påstået, at man får det hele, fulde billede af den danske befolkning ved at se, hvor dygtige eleverne er til at læse i 2. eller 8. klasse. Det er en del af billedet, og jeg tror, den danske befolkning er oplyste nok til at se den del af billedet«, siger statsministeren.

Både han og vicestatsminister Lene Espersen (K) giver udtryk for, at skolelederne kan blive bedre. Ifølge Løkke presses skolelederne at både politikere og lærere, og både definitionen af deres rolle og kompetencer skal forbedres.

Er skolelederne gode nok i dag?

»Vi gør meget for at gøre danske skoleledere endnu bedre. Men der er god brug for, at vi får en snak om, hvad det vil sige at udøve ledelse i den danske folkeskole. Er ledelsesrummet stort nok, og er kompetencerne store nok«, siger Løkke.

Skolelederne skal have frihed
Lene Espersen peger på, at skolelederne skal have mere frihed.

»Hvis vi skal have verdens bedste folkeskole, skal vi også have nogle ledere, der kan være ikraftsættere til at skabe begejstring, optimisme og målrettethed i folkeskolen«, siger hun.

»Vi skal give dem større frihed og bedre muligheder for at få dette her til at lykkes. De siger til os politikere, at vi skal lade være med at blande os for meget i dagligdagen. Det er jeg sådan set enig i, men til gengæld skal vi have lov at følge med i, at vi ikke sakker for meget agterud i forhold til Singapore og andre lande, for så bliver vi et fattigere samfund«, lyder det fra den konservative leder.

Regeringen mødes med rejseholdet i juni, hvor der også er møde i regeringens vækstforum.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Internationalt
13. feb. KL. 15.33
attentat. De indiske myndigheder undersøget den sprængte bil på gaden i New Delhi. - Foto: Mustafa Quraishi/AP

Israel anklager Iran for attentater mod diplomatbiler

To personer meldes såret efter bombeattentat i Indien.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe