Isam må gerne hilse på Said i skolegården.

Det må bare ikke foregå på arabisk, urdu, tyrkisk eller noget som helst andet fremmedsprog, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Partiet er klar med et lovforslag, der helt skal forbyde samtale i timerne og i frikvartererne i folkeskolen på andre sprog end dansk.

»Det er vigtigt for at forhindre mobning. Vi har set eksempler på skoler, hvor elever har brugt fremmedsprog til at mobbe og tale bag om ryggen på andre. Vi vil gerne være med til at sikre, at man ikke taler arabisk eller urdu eller andre sprog end dansk. I den danske folkeskole taler man dansk«, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Eftersidning for urdu
Det skal være op til lærerne på de enkelte skoler at håndhæve forbuddet mod fremmedsprog.

Sanktioner mod elever, der overtræder forbuddet, kan være eftersidning eller irettesættende forældresamtaler, foreslår Dansk Folkeparti.

Partiets politiske udspil kommer efter en omfattende debat om et cafemøde kun for kvinder på Holbergskolen i Nordvest i aftes. Det er skolens vurdering, at man på den måde vil få fat i kvinder, der ellers er svære at få i tale.

LÆS MERESkole afviser kritik af omstridt møde

Mødrecafeen er en del af et statsstøttet integrationsprojekt.

Det kønsopdelte møde vækker alligevel bred politisk forargelse. Og hos Dansk Folkeparti ser man initiativet som et klart signal om, at der er brug for værdipolitisk lovgivning i folkeskolen.

»Der kan helt klart opstå en glidebane. I Danmark har vi danske værdier, og dem skal vi stå fast på«, siger Marlene Harpsøe.

Succes i Odense
Seden Skole i Odense indførte i efteråret en indskrænkning af elevernes ret til at tale andre sprog end dansk.

Det skridt valgte skolen at tage, fordi en gruppe større elever slog over i arabisk, hvis der opstod konflikter med andre elever og lærere.

LÆS MERESkole forbyder fremmedsprog i frikvarteret

»Det handler om respekten over for hinanden ved, at man ikke udelukker andre. Man udelukker de andre ved at tale et sprog, som andre ikke kan forstå. Det er en slags mobning at tale et andet sprog«, siger skolens leder, Carsten Høyer.

Han understreger, at Odense-skolen ikke længere har problemer med sprogmobning. Carsten Høyer er godt tilfreds med at kunne indføre regler efter behov, og han har ikke noget ønske om et forbud fra oven.

Forbud forhindrer kommunikation
Den opfattelse deler skoleledernes formand Anders Balle.

Pædagogisk vil et forbud mod fremmedsprog være begrænsende for undervisningen, mener skoleledernes formand.

»Børnene skal kunne kommunikere sammen. Hvis de er rigtig dårlige til dansk, og de for eksempel skal lave en projektopgave, er de nødt til at kunne kommunikere med hinanden på et sprog, de kan, så de kan få flere nuancer med. Derefter kan de så oversætte til dansk«.

DF: Ingen kønsopdelt undervisning
Foruden et forbud mod fremmedsprog omfatter Dansk Folkepartis værdipolitiske folkeskoleudspil et forbud mod kønsopdelt undervisning og krav om større spredning af elever med anden etnisk baggrund en dansk ud på de enkelte folkeskoler.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) fastholder kommunerne og skolernes ret til at bestemme selv.

»Det er bestemt ikke noget, vi skal vedtage for hele Danmark. Vi skal styrke ledelsesansvaret og ikke svække det. Jeg er hverken minister for tørklæder, badeforhæng, leverpostejsmadder, indkaldelse til forældremøder eller for spørgsmål om, hvad man må sige i skolegården. Og det vil jeg holde fast i«, siger undervisningsministeren.

Modstand i oppositionen
I oppositionen møder Dansk Folkepartis skoleudspil kritik fra både Socialdemokraterne og SF.

»Vi skal tage bekymringerne om, at vi skulle få nogle parallelgrupper i folkeskolen alvorligt. Det gør vi også, når vi siger, at forældremøder skal må være for alle forældre og ikke kun kvinder eller mænd«, siger SF’s integrationsordfører, Astrid Krag.