Annonce
Politik 16. feb. 2010 KL. 15.03

Chefredaktører: Plummer har klokket i det

DR's generaldirektør kritiseres for at afspille hemmelig lydfil for sin bestyrelsesformand. Nu skal den afspilles for offentligheden.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Bommert. Plummer, der er ansvarshavende for Danmarks Radios journalistisk, burde have holdt lydoptagelsen og beslutningen for sig selv, mener flere chefredaktører.

Bommert. Plummer, der er ansvarshavende for Danmarks Radios journalistisk, burde have holdt lydoptagelsen og beslutningen for sig selv, mener flere chefredaktører.

Kritikken hagler ned over Danmarks Radios generaldirektør, Kenneth Plummer.

Og den kommer fra ligesindede chefredaktører i store danske mediehuse.

De mener, at Kenneth Plummer begik en regulær fejl, da han fredag afspillede en hemmelig lydfil for sin bestyrelsesformand, Michael Christiansen.

»Det er udtryk for, at Kenneth Plummer endnu en gang har stort besvær med at være generaldirektør i Danmarks Radio, og at han skal have farmand til at hjælpe sig«, siger Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Bent Falbert.

Plummer skal selv tage ansvar
Lydoptagelsen, som DR's generaldirektør og bestyrelsesmand nu har hørt, blev afleveret under protest fra den medarbejder, der har optaget den i DR-byen, og som siden har forladt sit job.

LÆS OGSÅ Skjult optagelse koster DR-ansat jobbet

Optagelsen skulle angiveligt dokumentere, at det er forsvarsministerens spindoktor, Jacob Winther, der har lækket hemmelige oplysninger i den såkaldte lækagesag. Men selv om DR's top nu ligger inde med afgørende viden om sagen, vil det ikke fremgå af DR's nyhedsudsendelser.

Kenneth Plummer nægter - af hensyn til kildebeskyttelse - at offentliggøre lydoptagelsen, og bestyrelsesformanden støtter ham i sin beslutning.

LÆS OGSÅPoliti kræver omstridt lydfil fra DR

Men Plummer, der er ansvarshavende for Danmarks Radios journalistisk, burde have holdt lydoptagelsen og beslutningen for sig selv, mener flere chefredaktører.

De finder det kritisabelt, at den politisk udpegede bestyrelsesformand, Michael Christiansen, nu også - som en af de ganske få i landet - kender til optagelsens indhold og har indflydelse på, hvad der skal ske med den.

Giver køb på redaktionel frihed
»I mine øjne havde han ikke behøvet spille lydoptagelsen for Christiansen. Jeg synes, det er betænkeligt. I teorien kunne der opstå et problem, hvis Christiansen havde bedt Plummer om at omgøre sin beslutning«, siger Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen.

Faktisk har Kenneth Plummer udvandet sine argumenter for at holde lydfilen hemmelig for offentligheden ved at spille den for bestyrelsesformanden. For så har han allerede brudt fortroligheden, påpeger Politikens chefredaktør, Stig Kirk Ørskov.

»At lade den politisk udpegede bestyrelsesformand for DR lytte med på båndet, er hinsides alle principper om armslængde mellem den politiske magt og den redaktionelle frihed, der bør være hos DR, selv om der er tale om et statsejet medie«, mener Stig Kirk Ørskov.

»Jeg har meget svært ved at se nogen gode begrundelser for, at offentligheden ikke også skal høre det«, siger Ørskov, der mener, at det retteligt burde være DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, der tog beslutningen om, hvorvidt lydoptagelsen skal frem.

LÆS OGSÅPlummer vil ikke bringe lydoptagelse

Samme toner lyder fra B.T.:

»Det er ikke noget, den politisk udpegede bestyrelsesformand skal blandes ind i. Det er klart et valg, som driftledelsen skal tage sig af, og jeg synes, at Plummer burde overlade den afgørelse til sin nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup. Man skulle tro, at han har kompetencerne til at træffe netop den slags afgørelser«, siger chefredaktør Olav Skaaning Andersen.

DR og TV 2 må bringe sandheden
Mens Kenneth Plummer siger, at han ikke vil udlevere lydfilen, medmindre han bliver tvunget til det af en dommerkendelse, mener fire ud af fem chefredaktører, politiken.dk har talt med, at DR burde lade alle oplysninger komme ud til offentligheden, så sagen kan komme for en dag.

Det samme gælder TV 2, der også ved, hvem der står bag lækagen, skriver Berlingske Tidendes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen i sin blog.

»Vil det være kompromitterende for DR's og TV 2's forhold til kildebeskyttelse at fremlægge oplysningerne? Nej, det er mere kompromitterende for dem nu at undlade at give offentligheden den information«, skriver Knudsen, der gør opmærksom på, at Jægerkorpset selv vurderede, at det havde vidtrækkende betydning for jægersoldaternes sikkerhed, at deres mission blev lækket til pressen.

»Det er derfor stærkt problematisk, at både TV 2 og DR nu vil forholde offentligheden oplysninger om lækagens ophavsmand, hvis det rent faktisk, som påstanden lyder, er en medarbejder i Forsvarsministeriet«, skriver Berlingske-chefen.

DR »så amatøragtigt at det gør ondt«
Indtil sandheden kommer for en dag, har begge de to statsejede, public service-drevne tv-stationer har meget svært ved at bedrive troværdig journalistik, mener både Lisbeth Knudsen og Jyllands-Postens Jørn Mikkelsen.

I de seneste dage har DR måttet droppe flere indslag i TV-aviser, som ellers var nået at blive annonceret for seerne. TV-stationen har måttet undskylde fejlagtige påstande, og forleden blev et gammelt interview med Jacob Winther, som DR bragte, kritiseret for at være underlødigt og lige til en dumpekarakter på Journalisthøjskolen.

»Hele denne sag har skadet hele branchens troværdighed. Især DR's helt exceptionelle mangel på stil og klasse. Det interview er et lavpunkt i tv-journalistik. De tumler rundt og kan ikke finde ud af at håndtere de mest elementære regler for kildebeskyttelse. Aften efter aften politiserer de deres vinkling helt ud i det ekstreme. Det er så langt ude og amatøragtigt, at det gør ondt«, beklager Jørn Mikkelsen.

Sagen om forsvarslækagen

Foto: Jægerkorpset
Foto: Jægerkorpset

I 2007 blev fortrolige oplysninger om jægersoldaternes udsendelse til Irak lækket til en journalist på TV 2.

Bagefter forsøgte toppen af forsvaret at bremse, at historien kom ud. De mente, at den kunne bringe danske soldaters liv i fare.

I januar 2010 oplyser filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen, at han har en lydfil, der dokumenterer, at det var forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der stod bag lækagen.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ønskede ikke at igangsætte en egentlig undersøgelse af sagen. Men sagen undersøges nu af politiet, da SF har politianmeldt lækagen.

Foto: Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen

Christoffer Guldbrandsen er manden bag påstanden om, at det skulle være Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der har lækket fortolige oplysninger til pressen.

Guldbrandsen har lavet flere politiske dokumentarfilm, blandt andet 'Fogh bag facaden' og 'Lykketoft finale'.

Guldbrandsen står også bag filmen 'Den hemmelige krig', der beskriver, hvordan danske soldater har udleveret afghanske fanger til amerikanske styrker i Afghanistan, der senere udsatte dem for tortur.

Efter lanceringen af filmen fik Guldbrandsen at mærke, hvor stor magt Jacob Winther har, da det lykkedes Winther at dreje debatten fra at handle om danske soldaters ansvar til at handle om Guldbrandsens og DR's troværdighed.

Guldbrandsen startede debatten om lækagen, da han i januar sagde til filmmagasinet Ekko, at det er Jacob Winther, der har lækket de fortrolige oplysninger til TV 2.

Det har fået Jacob Winther til at planlægge en injuriesag mod Guldbrandsen. Guldbrandsen siger, at han går sagen imøde med sindsro. Han har nemlig efter eget udsagn en lydoptagelse, der dokumenterer, at det ér Jacob Winther, der står bag lækagen.

Jacob Winther har været pressechef i Forvarsministeriet i 2004. Her har han navigeret i for eksempel sagen om Thomas Ratsachs bog 'Jæger - i krig med eliten', der endte med, at ministeriet nu selv bliver undersøgt at forsvarets auditører i forbindelse med, at forsvaret fremstillede en falsk arabisk oversættelse af bogen.

Tidligere har Jacob Winther håndteret polemikken om filmen' Den hemmelige krig', som blev sendt på DR. Filmens påstand var, at danske soldater har udleveret afghanske fanger til tortur hos amerikanske styrker i Afghanistan i 2002. Men det lykkedes Winther at få debatten til at handle om noget helt andet: nemlig om DR's troværdighed.

Filmen var instrueret af netop Christoffer Guldbrandsen, der står bag de aktuelle anklager om, at Jacob Winther skulle have lækket fortrolige oplysninger om en kommende jægermission i Irak.

Jacob Winther har meddelt, at han vil anlægge en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen på grund af beskyldningerne.

Winther er 40 år, opvokset i Silkeborg og har en uddannelse som bankrådgiver med sig i bagagen.

Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)
Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Det var TV 2's journalist Rasmus Tantholdt, der modtog oplysningen om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak.

TV 2's erfarne politiske journalist Kaare R. Skou siger, at oplysningen kom fra Forsvarsministeriet. Men TV-stationens nyhedschef, Michael Dyrby, hævder, at kun en håndfuld TV 2-medarbejdere ved, hvem kilden til oplysningen er, og at Kaare R. Skou ikke er en af dem.

Michael Dyrby beklager, at Kaare R. Skou vil afsløre hemmelige kilder, og TV 2 sender efterfølgende Kaare R. Skou på tvungen afspadsering.

9. februar meddeler DR, at at en medarbejder i DR Oplysning på eget initiativ har båndet og videregivet optagelser fra en telefonsamtale, som har relation til sagen om den mulige lækage i Forsvarsministeriet.

Optagelsen er angiveligt identisk med den lydoptagelse som ifølge Christoffer Guldbrandsens advokat »utvetydigt dokumenterer«, at forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, er ophavsmand til lækket om udstationeringen af jægersoldater i Irak i 2007.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 12.01 opdateret KL. 13.19

Dansker dræbt i lavine-ulykke

Dansk mand er dræbt i Italien i går. De pårørende er blevet underrettet

Medier
11. feb. KL. 12.43
Glæde. Lærke Posselt fejrede sine priser på journalisthøjskolen i aftes. Hun var - selv sagt - i aldeles godt humør. - Foto: Jonathan Grevsen

Ung Politiken-fotograf tager to internationale priser på én dag

Lærke Posselt vinder to store priser for portræt af dansk-iransk skuespiller.

Danmark
11. feb. KL. 08.46
Minde. Mange har lagt blomster på det sted, hvor Judy Meiniche Simonsen døde. - Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Drabssigtet var for farlig til bosted

MIstænkt for pædagogdrab boede på en åben institution, selv om han var erklæret for farlig til stedet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe