Annonce
Politik 17. feb. 2010 KL. 16.54

Politikere: Spindoktor er et tudefjæs

Oppositionen er forarget over, at statsministernes spindoktor kalder politik for en leg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Foto: BORBERG THOMAS

Foto: BORBERG THOMAS

Lars Løkke Rasmussens spindoktor, Søs Marie Serup, har ikke forstået, hvad politik handler om.

Det mener Socialdemokraterne og Enhedslisten efter at have læst spindoktorens seneste kommentar på Facebook.

Her skriver Søs Marie Serup om sine frustrationer over, at danskerne er umulige at stille tilfredse, når det kommer til skat. Og hun ironiserer:

»Danmark er et dejligt land at lege med politik i :-)«.

LÆS OGSÅDanskerne frustrerer Løkkes spindoktor

Den holdning er ifølge Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, bekymrende.

»At man gør politik til en leg eller et spil, virker for mig utrolig underligt«, siger han.

Skulle skattelettelser give popularitet?
Søs Marie Serups kommentar er knyttet til en undersøgelse, der viser, at mange danskere ikke er tilfredse med deres udbytte af regeringens skattelettelser.

LÆS ARTIKELSkattelettelser skuffer hver fjerde

Benny Engelbrecht undrer sig over, at Søs Marie Serup ikke tager danskernes holdninger alvorligt.

»Det er fuldstændig malplaceret og forkert opfattet, hvis hun tror, at politiske positioner skulle være udtryk for et spil eller en leg«, siger han.

»I hvert fald sætter det skattelettelserne i relief, hvis det er hendes holdning, for så har regeringen åbenbart ikke gennemført dem af hensyn til danskernes økonomi eller samfundets udvikling, men alene for at vinde popularitet og blive genvalgt. Jeg håber ikke, hun anser politik for at være en slags sorteperspil, hvor det alene handler om at sende aben videre til nogle andre«, siger Engelbrecht.

Løkke og Serup er tudefjæs
Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, er træt af det klynkeri, han mener, han gentagne gange må høre fra både Søs Marie Serup og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Søs Marie Serups gentagne klynkeri over for de uforstående danskere passer fint med det tudefjæs, statsministeren sætter op, når han møder kritik og modstand«, siger Per Clausen.

Hvor Søs Marie Serup langer ud efter pressen og befolkningen, lader statsministeren sine børn og sin familie afbøde kritikken mod ham, mener gruppeformanden.

LÆS OGSÅKonen forsvarer Lars Løkke

»Det er ynkeligt og patetisk«, mener han.

På længere sigt er Søs Marie Serups holdning skadelig, mener begge oppositionspolitikere.

»Mange beslutninger i Statsministeriet bliver truffet ud fra råd, fra statsministerens særlige rådgiver (som spindoktorer officielt benævnes, red.) og ud fra hendes holdninger. Men er det rigets tilstand, det handler om, eller handler det bare om at blive genvalgt? Det kan jeg godt blive lidt bekymret over«, siger socialdemokraten Benny Engelbrecht.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe