Annonce
Politik 9. mar. 2010 KL. 18.04

Lykke Friis går i klinch med Connie Hedegaard

Klimaministeren vil ikke afskrive muligheden for en bindende klimaaftale i år.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er stadig muligt at nå en juridisk bindende klimaaftale allerede i år.

Det siger den danske klimaminister Lykke Friis, som dermed erklærer sig uenig i linjen fra Connie Hedeggard og resten af EU-kommissionen, der i en ny 'efter-København'-strategi gør FN's klimatopmøde i Mexico i november til en mellemstation mod en endelig aftale i slutningen af 2011 i Sydafrika.

»Som COP-formand er det min rolle, sammen med Mexico, at skubbe på og sikre, at vi ikke for tidligt slækker på ambitionerne«, siger Lykke Friis i et skriftligt svar til politiken.dk.

LÆS ARTIKELEU slækker på klimaambitionerne

Hun glæder sig over, at strategien kommer, umiddelbart før EU's miljøministre mødes næste mandag i Bruxelles for at diskutere opfølgningen på klimatopmødet i København.

Samtidig mener hun, at det endnu er for tidligt at afskrive muligheden for en aftale i november.

»Jeg mener, at EU's ambitionsniveau fortsat skal være højt, og vi skal gå efter at komme så langt som muligt i Cancun, gerne en juridisk aftale«, siger Lykke Friis.

Tretrins-model
Den nye strategi er netop blevet præsenteret i Strasbourg af den danske klimakommissær Connie Hedegaard.

Den ligger op til, at EU skal presse på for at komme videre end den såkaldte »Københavnererklæring«, der blev aftalt i de døende timer af klimatopmødet i København, og som bliver kaldt »den laveste fællesnævner«.

Måden at komme til en juridisk bindende aftale er ifølge udspillet at tage tre skridt.

Første skridt er, at klimaforhandlingerne i Bonn til april og juni skal skabe enighed omkring de huller, der er i de foreløbige forhandlingsaftaler samt skabe enighed om en køreplan for de efterfølgende forhandlinger.

Dernæst skal der til november i Mexico tages beslutninger om målsætningerne for både de udviklede lande og udviklingslandene og opstilles metoder til at nå målsætningerne, før en endelig aftale skal underskrives i 2011 i Sydafrika.

LÆS ARTIKELConnie H.: Ingen aftale i Mexico

Til Europa-parlamentet forsvarede Connie Hedegaard køreplanen tidligere i dag:

»Ingen ville være gladere end mig for, at topmødet i Cancun også ville føre til en juridisk bindende aftale. Og EU er klar. Men vi anerkende, at uoverenstemmelserne mellem forskellige parter kan føre til en forsinkelse til næste år. Og derfor må vi håndtere forventningerne nøje. Høje forventninger til Mexico vil også medføre store risici«.

»Det var det rigtige at holde forventningerne højt første gang i København og derved tvinge statsledere til sætte ambitiøse mål for deres egne lande. Det var rigtigt at gøre denne ene gang selvom det ikke førte til de ønskede resultater. Min frygt er, at vi ikke kan tillade os at gøre det to gange«.

»Ærgerlig« udmelding
De Radikales leder Margrethe Vestager kalder den melding »nedslående« og »ærgerlig«. Hun mener, EU fortsat bør på foran, og at man nu i stedet risikerer at forspilde en oplagt chance for at få en juridisk bindende aftale allerede i Mexico

»Mexico har jo virkelig gjort et stort arbejde allerede for at nå nogle resultater. Og så spiller de jo en helt anden rolle internationalt end Sydafrika, der overtager COP-formandskabet i 2011«, siger hun til politiken.dk.

»Risikoen er nu, at vi mister det momentum, som der er i øjeblikket. Ikke mindst i forhold til at finde konkrete løsninger på klimaproblemerne, som indebærer skabelse af en masse arbejdspladser og øget eksport - der igen virker afhjælper den økonomiske krise, vi står midt i«.

DF er glade
Regeringens støtteparti er langt mere tilfreds med kommissionens nye ambitionsniveau.

»Det er en helt rigtig vurdering. Jeg har aldrig troet på, at det er muligt at nå en bindende aftale - hverken under COP15 eller COP16«, siger Dansk Folkepartis kimaordfører Per Dahlager.

»Modstanden fra Kina, Indien og Sydamerika mod at lade FN monitorerer CO2-udledningen gør det helt umuligt at få en aftale på plads for øjeblikket«, siger han, men og gør samtidig opmærksom på Dansk Folkepartis generelle modstand mod at gøre menneskelig adfærd til den primære årsag til klimaforandringerne.

»Vi tror ikke, CO2 er den store klimaskurk«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 14.11
OPTØJER. Politi og demontranter er i dag stødt sammen i gaderne i Athen. Demonstranterne vil ud af euro-samarbejdet og vil ikke acceptere nedskæringer. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Græsk regeringsparti nægter at stemme for spareplan

Græsk politiker er utilfreds med den aftale, der skal redde landets økonomi.

Internationalt
10. feb. KL. 14.36

Her er politiets beviser mod Anders Breivik

Norsk politi viser nu den enorme mængde fysiske beviser frem for medierne.

Danmark
10. feb. KL. 13.18

Ambulance kører sammen med modkørende

Flere kan være kvæstet efter ulykke i Nordsjælland.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Kaffekunst. Adskillige kaffenørder var mødt op i Torvehallerne for at dyste i konkurrencen. - Foto: PETER HOVE OLESEN
10. feb. KL. 11.58

Lattekunstnerne forvandler økomælk til roser og tulipaner

ibyen anbefaler

restaurant & cafe