Annonce
Politik 14. apr. 2010 KL. 23.00

Hjemløse indtager Europaparlamentet

13 bronzeskulpturer skal være med til at sætte tiltagende problem på dagsordenen.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tre polske mænd i hver deres grå jakkesæt stopper ved et usædvanligt syn i lobbyen på tredje sal i EU-parlamentetsbygningen i Bruxelles.

Den ene af mændene stiller sig bag ved en ældre herre i en hættetrøje, der sidder på en bænk med en flaske i den venstre hånd.

De to andre hiver hver sit lille digitale kamera frem fra inderlommen og tager en serie af billeder af manden, der nu står med hånden på den siddende mands skulder.

Af de tre mænds navneskilte fremgår det, at de er medlemmer af Europaparlamentet.

Manden på bænken er derimod en bronzeskulptur af en typisk hjemløs. Han kunne være lige så vel have siddet på Vesterbro Torv eller ved Seinen i Paris eller Gare De Nord-banegården i Bruxelles.

Projekt Udenfor
Rundt om ham står 12 andre bronzeskulpturer, der ligeledes forestiller hjemløse: En mand med stok står foran sine to bæreposer og en kvinde sidder i skrædderstilling og rækker et bæger frem til forbipasserende.

Skulpturerne er lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt i samarbejde med hjemløse-fonden Projekt Udenfor.

LÆS ARTIKEL Er Projekt Udenfor Årets Håb?

De skal i gøre opmærksom på et problem, der er tiltagende i Europa og som i højere og højere grad krydser landegrænserne og derfor kalder på en fælles, europæisk indsats.

»Det er uacceptabelt"
»Vi står overfor en kæmpe udfordring i forhold til at tage ordentlige vare på de hjemløse, der bevæger sig over grænserne, men som står nærmest uden rettigheder i det land, de kommer til«, siger socialdemokraten Britta Thomsen, der har været med til at arrangere den konference om en hjemløshed, der i dag blev afholdt i EU-parlamentet.

»Sidste år døde to polske hjemløse i København, fordi de ikke havde lov til at komme ind på et herberg«.

LÆS ARTIKELStrøget er dagligstue for hjemløse

EU er derfor nødt til at udvikle en samlet handlingsplan, mener hun. Et første skridt er at finde ud af, hvor mange EU-borgere, der lever uden tag over hovedet.

»Det er jo grotesk, at vi har bedre styr på antallet af fisk i Nordsøen end antallet af hjemløse i EU«, siger Britta Thomsen.

Hun peger desuden på, EU skal sikre, at de hjemmeløse bliver sluset ind på arbejdsmarkedet - eksempelvis gennem deltidsstilinger i sociale organisationer, som briterne har stor succes med.

'Det oplever man ikke som hjemløs'
I lobbyen står Per Kragh og betragter de mange politikere, assistenter og turister, der gør holdt ved de store bronzeskulpturer.

»Det er utroligt at se, hvordan folk stiller sig helt hen til figurerne, rører dem og kigger på dem. Det oplever man aldrig, når man sidder som hjemløs på en bænk ude i virkeligheden«, siger Per Kragh.

Det er ham, der har kørt den lastbil, som de menneskelignende skulpturer er blevet fragtet i fra Jens Galschiøts værksted i Næsby ved Odense til Bruxelles.

Blodprop ændrede livets gang
Indtil 1997 kørte han frem og tilbage mellem Jylland og Nordnorge som langtidschauffør. Men en blodprop satte et stopper for livet som chauffør - og ændrede hans liv radikalt.

Først forsvandt jobbet. Derefter konen. Og pludselig stod Per Kragh på gaden med alle sine ejendele i tre bæreposer.

»Det er sgu ikke sjovt at leve på gaden. At sove på banegården, på en bænk, i en kælderopgang eller på en sofa hos en gammel ven«, siger han og kører fingrene gennem overskægget. »Man er nødt til at befinde sig i en konstant rus for at holde det ud«.

OP af sølet
Siden har Per Kragh trukket sig op af sølet. I dag er han formand for de hjemløses organisation i Danmark, Sand. Han bor en lejlighed i Vejle med sin kæreste og lever efter sit eget udsagn et langt bedre liv, end han gjorde før sin blodprop.

»Jeg plejer at sige, at i mit tidligere borgerlige liv havde jeg venner. Men nu har jeg fået rigtige venner«.

»Før hen havde jeg det som så mange andre. 'Få dig dog et job, du sidder jo bare på en bænk og drikker bajere'. Nu vil jeg gøre alt for det her - for de hjemløses sag«.

Kendt for provokationer
Manden bag skulpturerne, billedhugger Jens Galschiøt, betragter Per Kragh, mens han fortæller.

Jens Galschiøt er kendt for sine provokerende politiske skulpturer.

Han har for eksempel udstillet pavens modstand mod prævention gennem korsfæstet gravid kvinde og placeret en bronzeskulptur af en stor fed hvid kvinde, der sidder på skuldrene af en lille sort mand ved siden ved Langelinie i København.

LÆS ARTIKELTurister fotograferede den forsvundne dames røv

Men de 13 skulpturer af hjemløse europæere har ikke til formål at forarge.

»De skal få folk til at standse op og tænke over et problem, som vi alle sammen er bekendt med. I stedet for bare at se den anden vej«, siger Jens Galschiøt.

»Normalt bliver bronzeskulpturer jo brugt til at hædre magtfulde personer som, H.C. Andersen, Christian den IV., Henrik Cavling. Men her ser vi det modsatte, hvor historien om samfundets bagside bliver ophævet til det centrale«.

Udstillingen kommer i juni til Gammel Torv i København, og herefter vil skulpturerne blive fragtet videre til museer og på pladser i blandt andet Ungarn, Irland, Østrig og Malta.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Terror i Norge
12. feb. KL. 09.48
Norge. 40 norske kommuner har takket ja tak til det omdiskuterede mindesmærke, mens resten af de i alt 56 norske kommuner, der mistede indbyggere under massakren på den lille norske ø, er i tvivl eller har takket nej, skriver NRK. - Foto: LÆRKE POSSELT (arkiv)

Voldsomt omdiskuteret Utøyaskulptur deler Norge

Et mindesmærke for ofrene på Utøya har vakt stor debat.

Berlinale 2012
12. feb. KL. 10.15
Royalt. Den danske sømandskonge Frederiks liv bliver udgangspunkt for en biografisk film. Her danser kongen med sin ældste datter, dronning Margrethe. - Foto: (arkiv)/AP

'Dirch'-bagmand vil gentage succesen med film om Kong Frederik

Frederik den 9. portrætteres i ny film af folkene, der stod bag sidste års gigantiske biografsucces, 'Dirch'.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

restaurant & cafe