Annonce
Politik 23. apr. 2010 KL. 03.00

Ambassadører giver Lars Løkke Rasmussen en ny chance

Forud for statsministerens møde med folk fra 80 lande kalder eksperter ham en »amatør« i internationalt diplomati.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Løkkes ambassadørmøde


I dag mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med repræsentanter for 80 lande i Danmark.

Her skal Løkke forklare Danmarks politik på en række områder.

Mødet var planlagt til januar, men Løkke sendte afbud få timer før. Det affødte kritik fra skuffede ambassadører. Afbuddet er et af de diplomatiske fejltrin, som Løkke ifølge eksperter har begået.

Optakten har mildest talt været skidt.

Men nu er blikket rettet stift fremad.

Nogenlunde sådan kan holdningen i det diplomatiske miljø opsummeres forud for dagens møde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og repræsentanter for mere end 80 lande i Danmark.

Løkke skulle allerede i januar havde slået dørene op, men et »mellemværende i familien« fik ham til at sende afbud kun få timer før mødet. Et træk, der skabte udtalt vrede hos flere af de inviterede, fordi statsministeren sendte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til at læse sin tale op.

Det undrer mig, at Løkke kan begå disse helt elementære fejl

Paul Villaume, professor, KU

LÆS ARTIKELDiplomater rasende på Lars Løkke

Nu har Løkke så en ny chance for at pleje sit lands interesser. Politiken har talt med over 20 ambassadører og talspersoner. Selv om Løkkes 11.-time-afbud vakte udbredt harme i det diplomatiske korps, udtrykker hovedparten nu et ønske om at kigge fremad.

»Selvfølgelig så det ikke heldigt ud i januar. Vores ambassadør var utilfreds, men holdt sin holdning for sig selv. Nu skal vi videre«, siger en talsperson for et af de store lande.

Overtog en tung politisk arv

Ambassadøren fra et af Danmarks allierede lande siger, at »alle møder, der bliver aflyst, er en skuffelse«.

»Men det er op til det danske folk at hylde og kritisere statsministeren – ikke mig«, tilføjer han.

Andre peger på, at Løkke overtog en tung udenrigspolitisk arv efter forgængeren Anders Fogh Rasmussen: »Det første år er aldrig er nemt«, siger en ambassadør fra et østland.

Mange unødige fejltrin
Mødet med ambassadørerne falder, kort efter at Løkke har rundet sit første år som statsminister.

Et år, hvor han ifølge eksperters vurdering har misset muligheden for at give sig selv et strejf af internationalt statsmandsskær. Eksperterne siger samstemmende, at de diplomatiske triumfer er svære at spotte – svipserne langt nemmere.

Samlet set tegner der sig et »blegt, amatøragtigt billede« af statsministerens diplomatiske evner, mener professor emeritus ved Aarhus Universitet Nikolaj Petersen.

»Løkke har udvist svigtende fornemmelse for, hvad der kræves i internationalt diplomati«, siger han.

Et hurtigt rids af debutåret giver baggrunden for eksperternes hårde dom:

Løkke brød med almindelig diplomatisk etikette, da han som nytiltrådt statsminister i maj sidste år modtog Tibets eksilleder, Dalai Lama, i embedsboligen Marienborg. Normalt sker det på ’neutral’ grund. Kina protesterede voldsomt, hvorefter Danmark senere måtte rykke ud og præcisere, at landet ikke anerkender et selvstændigt Tibet.

LÆS ARTIKELDalai Lama er landet i København

Så kom klimatopmødet i december, hvor talrige internationale eksperter og politikere efterfølgende kritiserede Løkke for inkompetent ledelse. Endelig gav han altså 80 ambassadører en begmand i januar.

Denne uheldige liste stiller professor i samtidshistorie ved Københavns Universitet, Paul Villaume, sig lettere måbende over for.

»Hvor var rådgiverne?«
»Det er kommet bag på Løkke, hvordan internationalt diplomati foregår i dag. Som udenforstående iagttager undrer jeg mig over, at han kan begå disse helt elementære fejl. Jeg har ikke nogen forklaring – jeg undrer mig bare«, siger Paul Villaume og tilføjer:

»Man må spørge: Hvorfor var han ikke bedre rådgivet på forhånd? Han har da en højt kvalificeret stab«.

Lige præcis personlig rådgivning har ikke høj prioritet hos statsministeren, der på et pressemøde for nylig kaldte sig »selvkørende«. Men eksperterne påpeger, at den internationale dagsorden i sig selv ikke lader til at fylde meget i Løkkes hverdag.

Den økonomiske krise har fået større vægt
Hans politiske karriere er formet af først kommunalpolitik og senere hårdt arbejde i velfærdssamfundets maskinrum som indenrigsminister og finansminister under sin forgænger. Derfor har indenrigspolitikken – og især den økonomiske krise, som fulgte med Løkke ind i Statsministeriet – fået langt større vægt.

Mens enkelte vendinger om Afghanistan har været omtrent det eneste udenrigspolitiske islæt i hans taler.

I dag får korpset af diplomater i Danmark så første mulighed for i samlet flok at høre statsministeren. Han vil blandt andet evaluere COP15 i København – og vil som fortsat formand for FN’s klimakonference se frem til COP16 sidst på året.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Uddannelse
13. feb. KL. 09.24

Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen

Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe